Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 18. april 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1604613
Dok. nr.: 67944
Folketingets Retsudvalg har den 6. april 2016 stillet følgende spørgsmål 477 (alm. del)
til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål 477:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan danske civilsamfundsorganisationer vil deltage i
UNGASS’en i New York i april 2016, og hvad ministeren har gjort for at inddrage dem
samt redegøre for, om civilsamfundsorganisationerne deltager i den danske delegati-
on eller sikres inddraget på anden vis?”
Svar:
I de senere år har Sundheds- og Ældreministeriet forud for den årlige samling i FN’s
Narkotikakommission (Commission on Narcotic Drugs (CND)) inviteret til et møde,
hvor ministeriet og andre relevante myndigheder har orienteret repræsentanter for
civilsamfundet om samlingerne og hørt repræsentanternes overvejelser om de
spørgsmål, som skulle behandles på samlingerne.
Forud for den årlige CND-samling, som fandt sted den 14.-22. marts 2016, og FN’s
Generalforsamlings særlige samling om narkotika (UNGASS), som finder sted den 19.-
21. april 2016, holdt Sundheds- og Ældreministeriet et tilsvarende møde den 1. marts
2016. Følgende civilsamfundsorganisationer var inviteret til mødet:
AIDS-fondet
Brugerforeningen
Brugernes Akademi
Dansk Selskab for Addiktiv Medicin
Dansk Socialrådgiverforening
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
Gadejuristen
Institut for Menneskerettigheder
PårørendeNetværket Antistigma
Viva
Forud for mødet orienterede Sundheds- og Ældreministeriet efter indhentelse af op-
lysninger fra Udenrigsministeriet de inviterede organisationer om mulighederne for
civilsamfundsorganisationers deltagelse i UNGASS. Af orienteringen fremgik det, at
alle civilsamfundsorganisationer i overensstemmelse med FN’s Generalforsamlings
resolution 70/181 af 17. december 2015 kunne tilmelde sig.
Det har mange civilsamfundsorganisationer da også benyttet sig af. Sundheds- og Æl-
dreministeriet bekendt har således i alt ca. 900 organisationer, heraf fire danske, til-
meldt sig UNGASS. De danske organisationer er følgende: