Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1622259_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Retsudvalg
Dato: 18. april 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1604613
Dok. nr.: 67921
Folketingets Retsudvalg har den 6. april 2016 stillet følgende spørgsmål 475 (alm. del)
til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål 475:
”Vil ministeren redegøre for udfaldet af CND-mødet i Wien i marts 2016 vedrørende
narkotikapolitik, herunder hvilke bidrag, der konkret kom fra dansk side, samt hvor-
dan mødet forløb i forhold til de danske prioriteringer, som ministeren tidligere har
redegjort for?”
Svar:
FN’s Narkotikakommission (Commission on Narcotic Drugs (CND)) holdt sin årlige
samling den 14.-22. marts 2016.
./.
Samlingens første tre dage var reserveret forberedelserne af FN’s Generalforsamlings
særlige samling om narkotika (UNGASS), som finder sted den 19.-21. april 2016. Un-
der denne del af CND holdt det nederlandske EU-formandskab på vegne af EU og EU-
medlemsstaterne vedlagte indlæg.
Med henblik på at opnå størst mulig dansk indflydelse under forberedelserne af
UNGASS blev der lagt vægt på deltagelse i og bidrag til drøftelserne i EU-regi, herun-
der navnlig i rådsarbejdsgruppen Horizontal Drugs Group (HDG). Således deltog man
fra dansk side aktivt i forbindelse med udformningen af det omhandlede indlæg. Den
danske linje, som Folketinget med vedtagelse V 13 af 21. december 2015 opfordrede
regeringen til at fastholde, er da også afspejlet i indlægget.
CND’s forberedelser af UNGASS blev ikke afsluttet i løbet af de tre dage, som var re-
serveret til formålet. Forhandlingerne om et udkast til slutdokument var komplicere-
de og fortsatte helt indtil afslutningen af den årlige samling.
./.
Bl.a. følgende kan konstateres om det af CND vedtagne udkast til UNGASS-
slutdokument, som vedlægges:
Balancerede og evidensbaserede narkotikapolitikker er fremhævet,
menneskerettigheder er fremhævet, og
civilsamfundet er fremhævet.
Det kan samtidig konstateres, at det under forhandlingerne var umuligt at komme
igennem med, at begrebet ”risk and harm reduction” skulle nævnes udtrykkeligt i ud-
kastet til slutdokument. Imidlertid er den bag begrebet liggende tankegang reflekte-
ret gennem reference til forskellige skadesreducerende foranstaltninger.
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 475: Spm. om at redegøre for udfaldet af CND-mødet i Wien i marts 2016 vedrørende narkotikapolitik, til sundheds- og ældreministeren
Det kan endvidere konstateres, at det også var umuligt at komme igennem med, at
afskaffelse af dødsstraf skulle nævnes i udkastet til slutdokument. Da det stod klart,
at man ikke lykkedes hermed, besluttede EU-medlemsstaterne på et møde, hvori
man også fra dansk side deltog, at det nederlandske EU-formandskab umiddelbart ef-
ter CND’s vedtagelse af udkastet skulle bede om ordet og udtale følgende på vegne af
EU og EU-medlemsstaterne samt de stater, hvis tilslutning man kunne nå at indhente:
”We deeply regret that the UNGASS outcome document does not include
language on the death penalty. We have a strong and unequivocal opposi-
tion to the death penalty in all circumstances and consider that the death
penalty undermines human dignity and errors made in its application are
irreversible. Moreover, imposing the death penalty for drug offences is
against norms of international law, specifically Art. 6 Para 2 of the Interna-
tional Covenant on Civil and Political Rights.
We underline the importance of the full implementation of the United Na-
tions General Assembly Resolution on a Moratorium on the use of death
penalty, which was adopted in December 2014 with an unprecedented
number of votes. As an interim it calls for international minimum standards
on its use to be respected. Furthermore, we welcome the recent decision of
the International Narcotics Control Board to call on countries still applying
the death penalty to consider its abolition for drug-related offences.
We urge all United Nations’ member states to respect the international
minimum standards on the use of death penalty and impose a moratorium
of its use as a step towards its final abolition.”
Den 17.-22. marts 2016, dvs. mens forhandlingerne om udkastet til UNGASS-
slutdokument fortsatte, afholdtes den ordinære del af den årlige samling, hvorunder
CND blandt meget andet behandlede en indstilling fra Verdenssundhedsorganisatio-
nen (World Health Organization (WHO)) om at optage syv nye stoffer på FN’s narkoti-
kakonventioner. CND fulgte WHO’s indstilling.
Parallelt med de fortsatte forhandlinger og behandlingen af dagsordenspunkterne for
den ordinære del af CND-samlingen, forhandlede man om en række resolutionsfor-
slag om forebyggelse, behandling og flere andre emner, herunder et forslag med tit-
len ”Application of the principle of proportionality in implementing drug control poli-
cies”, som var fremsat af det nederlandske EU-formandskab på vegne af EU-
medlemsstaterne.
I forbindelse med CND-samlingen afholdtes en lang række såkaldte
side events.
En af
disse stod Danmark, Finland, Norge og Sverige bag. Den fandt sted den 16. marts
2016 og havde titlen ”Cooperation, Involvement and Inclusion – How to Promote Co-
operation Between Peers and Professionals in Drug Work”.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Lars Petersen
Side 2