Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1626079_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. april 2016
Strafferetskontoret
Stine Graaskov Jensen
2016-0030-4375
1921976
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 460 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om, hvorfor bagmanden bag terrorangrebet på Lars Vilks Komiteens møde i Krudttønden ikke er beskyttet af navneforbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 460 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
justitsministeren
oplyse,
hvorfor
ministeren,
Justitsministeriet og anklagemyndigheden håndhæver et
navneforbud på den mand, som må formodes at have forsøgt at
myrde Lars Hedegaard, men som selv har valgt at flygte til
først Tyrkiet og senere angiveligt Islamisk Stats territorium i
Syrien, når denne blot kunne vende tilbage til Danmark og
forsvare sig, hvis altså han ikke var skyldig?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg kan henvise til min udtalelse til brug for
Justitsministeriets besvarelse af 12. februar 2016 af spørgsmål
nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår heraf, afsagde Retten på Frederiksberg den 7.
november 2013 kendelse om navneforbud i sagen mod den
mand, der er sigtet for at have forsøgt at skyde Lars
Hedegaard, idet retten fandt, at offentlig gengivelse af sigtedes
navn, stilling eller bopæl ville udsætte denne for unødig
krænkelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.
En efterfølgende anmodning fra Ekstra Bladet om at ophæve
navneforbuddet blev ved Frederiksberg Rets kendelse af 30.
oktober 2014 ikke taget til følge. Kendelsen blev stadfæstet af
Østre Landsret den 24. november 2014. Frederiksberg Ret har
senest ved kendelse af 27. januar 2016 afvist at ophæve
navneforbuddet. Kendelsen blev stadfæstet af Østre Landsret
den 15. februar 2016.
Navneforbuddet er således fortsat gældende. Det følger
herefter af retsplejelovens § 31 b, stk. 2, at overtrædelse af et
navneforbud straffes med bøde.
Som det endvidere fremgår af min tidligere udtalelse til brug
for Justitsministeriets besvarelse af 12. februar 2016 af
spørgsmål nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er
det min opfattelse, at politiet har pligt til at efterforske og
retsforfølge sager om overtrædelse af et navneforbud, samt at
det i denne forbindelse er uden betydning, om den, der
sigtes/tiltales for overtrædelse af et navneforbud, er offer, en
udenforstående borger eller en journalist. Det gælder også,
selvom anklagemyndigheden – som tilfældet er i den
foreliggende sag – ikke har protesteret mod ophævelse af
navneforbuddet, idet rettens kendelse naturligvis står ved magt
og dermed skal respekteres.”
2