Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1626061_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
12. februar 2016
Strafferetskontoret
Selina Rosenmeier
2016-0030-4115
1865242
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 218 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. januar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvorfor der håndhæves navneforbud på den mand, som må formodes at have forsøgt at myrde Lars Hedegaard, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan justitsministeren oplyse de egentlige bevæggrunde for, at
anklagemyndigheden spilder dyrebare ressourcer på at
retsforfølge et offer for et terrorangreb (Lars Hedegaard) ved at
anklage ham for at have brudt et navneforbud på sin
gerningsmand – et navneforbud, som adskillige danske og
udenlandske medier for længst har brudt - og som i øvrigt er
meningsløst al den stund, at terroristen må formodes at have
sluttet sig til Islamisk Stat og derfor må betragtes som værende
i krig med den danske stat?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Jeg kan mere generelt oplyse, at det følger af
retsplejelovens § 31, stk. 1, at retten i straffesager kan forbyde,
at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for
bl.a. sigtede (tiltalte), eller at den pågældendes identitet på
anden måde offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages
at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse
vil udsætte nogen for unødig krænkelse (navneforbud).
Efter bestemmelsen i § 31, stk. 3, skal retten ved afgørelsen om
navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og
samfundsmæssige betydning. Ifølge bestemmelsen taler det
imod nedlæggelse af navneforbud, hvis sigtede (tiltalte) har
indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt
betroet. Det følger af retsplejelovens § 32 b, at en overtrædelse
af et nedlagt navneforbud straffes med bøde.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 29, stk. 3, at retten i
straffesager kan træffe afgørelse om dørlukning. Efter § 29,
stk. 3, nr. 4, kan der træffes afgørelse om dørlukning, når
sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på
afgørende vis at hindre sagens oplysning. Det følger herudover
af § 29 c, at retten bl.a. af hensyn til sagens oplysning kan
træffe afgørelse om, at også forhandling om, hvorvidt dørene
skal lukkes, skal foregå for lukkede døre (dobbeltlukkede
døre).
Jeg kan endelig mere generelt oplyse, at det fremgår af
retsplejelovens § 742, stk. 2, at politiet efter anmeldelse eller af
egen drift iværksætter efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at et strafbart forhold er begået.
2
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvorfor der håndhæves navneforbud på den mand, som må formodes at have forsøgt at myrde Lars Hedegaard, til justitsministeren
2.
Den sag, der er omtalt i spørgsmålet, behandles af
Københavns Politi. Jeg har derfor til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Københavns Politi, der har oplyst
følgende:
”Ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 7.
november 2013 blev en person varetægtsfængslet
in absentia som sigtet for overtrædelse af
straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 5. februar
2013 kl. 11.21 på Pelagonievej 7 på Frederiksberg
at have forsøgt at dræbe Lars Hedegaard Jensen.
Retsmødet blev holdt for dobbeltlukkede døre af
hensyn til sagens oplysning, jf. retsplejelovens § 29
c og § 29, stk. 3, nr. 4.
Den pågældende person, der er varetægtsfængslet
in absentia som sigtet for drabsforsøget på Lars
Hedegaard Jensen, er ikke sigtet for overtrædelse
af straffelovens terrorbestemmelser.
Ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 30. april
2014 blev der nedlagt navneforbud for den pågæl-
dende person. Retten begrundede navneforbuddet
således:
”Efter sigtelsens karakter – og idet
[den
pågældende
person]
er
varetægtsfængslet in absentia og
dermed ikke har haft lejlighed til at
udtale sig endnu – finder retten, at
offentlig gengivelse af sigtedes navn,
stilling eller bopæl vil udsætte denne
for
unødig
krænkelse,
jf.
retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.
Retten finder endvidere, at de i
retsplejelovens § 31, stk. 3, nævnte
hensyn ikke taler mod nedlæggelse af
navneforbud.”
Retsmødet blev delvis holdt for lukkede døre af
hensyn til sagens oplysning, jf. retsplejelovens §
29, stk. 3, nr. 4.
Ved Retten på Frederiksbergs kendelse af 30.
oktober 2014 bestemte retten, at en af Ekstra
Bladet nedlagt påstand om ophævelse af
navneforbuddet vedrørende den pågældende person
ikke blev taget til følge. Retten anførte bl.a.
følgende:
3
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvorfor der håndhæves navneforbud på den mand, som må formodes at have forsøgt at myrde Lars Hedegaard, til justitsministeren
”Der ses ikke efter navneforbuddets
nedlæggelse den 30. april 2014 at være
fremkommet nye oplysninger, der kan
begrunde en ophævelse af det den 30.
april 2014 nedlagte navneforbud.”
Dette retsmøde blev også delvist holdt for lukkede
døre af hensyn til sagens oplysning, jf.
retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4. Ekstra Bladet
kærede kendelsen.
Østre Landsret afsagde den 24. november 2014
følgende kendelse:
”[Den pågældende person] er sigtet
for
forsøg
på
manddrab
og
varetægtsfængsling in absentia. Han er
ikke blevet afhørt til sigtelsen, og
varetægtsfængsling er sket i medfør af
retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, idet
retten blandt andet har fundet, at der er
begrundet mistanke om, at [den
pågældende person] har gjort sig
skyldig i forsøg på manddrab.
På
denne
baggrund
tiltræder
landsretten, at der ikke er grundlag for
at ophæve det nedlagte navneforbud,
idet offentlig gengivelse af [den
pågældende person]s navn, stilling
eller bopæl vil udsætte ham for
unødvendig krænkelse.
Landsretten stadfæster derfor byrettens
kendelse.”
Ved kendelse af 27. januar 2016 har Retten på
Frederiksberg bestemt, at en af Radio24Syv
nedlagt påstand om ophævelse af navneforbuddet
ikke tages til følge. Det forhold, at den pågældende
persons navn er blevet nævnt flere steder, kunne
efter rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat.
Navneforbuddet er således endnu ikke blevet
ophævet.”
3.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der verserer en
række sager om overtrædelse af det nedlagte navneforbud.
Langt de fleste sager er oprettet efter modtagelse af
anmeldelser herom. Enkelte af dem har politiet oprettet af egen
4
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvorfor der håndhæves navneforbud på den mand, som må formodes at have forsøgt at myrde Lars Hedegaard, til justitsministeren
drift, når politiet er blevet opmærksom på overtrædelser af
forbuddet, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.
Københavns Politi har videre anført, at det er deres opfattelse,
at politiet har pligt til efterforske og retsforfølge disse sager.
Det gælder også, selv om anklagemyndigheden – som tilfældet
er i den foreliggende sag – ved de to seneste retsmøder ikke
har protesteret mod ophævelse af navneforbuddet, idet rettens
kendelse naturligvis står ved magt og dermed skal respekteres.
Københavns Politi har endelig anført, at der i den forbindelse
ikke er forskel på, om den, der sigtes/tiltales for overtrædelse
af et navneforbud, er offer, en udenforstående borger eller en
journalist. Er den sigtede/tiltalte offer i sagen, kan det dog efter
omstændighederne være en formildende omstændighed, der
kan tages hensyn til i strafudmålingen, såfremt den
pågældende bliver fundet skyldig i overtrædelse af
navneforbuddet.
Jeg kan henholde mig til det, som Københavns Politi har
anført.”
5