REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvorfor der håndhæves navneforbud på den mand, som må formodes at have forsøgt at myrde Lars Hedegaard, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. april 2016

Strafferetskontoret

Stine Graaskov Jensen

2016-0030-4375

1921976

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 460 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 460: Spm. om, hvorfor der håndhæves navneforbud på den mand, som må formodes at have forsøgt at myrde Lars Hedegaard, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 460 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan justitsministeren oplyse, hvorfor ministeren, Justitsmini-

steriet og anklagemyndigheden håndhæver et navneforbud på

den mand, som må formodes at have forsøgt at myrde Lars

Hedegaard, men som selv har valgt at flygte til først Tyrkiet og

senere angiveligt Islamisk Stats territorium i Syrien, når denne

blot kunne vende tilbage til Danmark og forsvare sig, hvis altså

han ikke var skyldig?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Jeg kan henvise til min udtalelse til brug for Justitsministeri-

ets besvarelse af 12. februar 2016 af spørgsmål nr. 218 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.

Som det fremgår heraf, afsagde Retten på Frederiksberg den 7.

november 2013 kendelse om navneforbud i sagen mod den

mand, der er sigtet for at have forsøgt at skyde Lars Hede-

gaard, idet retten fandt, at offentlig gengivelse af sigtedes

navn, stilling eller bopæl ville udsætte denne for unødig kræn-

kelse, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.

En efterfølgende anmodning fra Ekstra Bladet om at ophæve

navneforbuddet blev ved Frederiksberg Rets kendelse af 30.

oktober 2014 ikke taget til følge. Kendelsen blev stadfæstet af

Østre Landsret den 24. november 2014. Frederiksberg Ret har

senest ved kendelse af 27. januar 2016 afvist at ophæve navne-

forbuddet. Kendelsen blev stadfæstet af Østre Landsret den 15.

februar 2016.

Navneforbuddet er således fortsat gældende. Det følger heref-

ter af retsplejelovens § 31 b, stk. 2, at overtrædelse af et navne-

forbud straffes med bøde.

Som det endvidere fremgår af min tidligere udtalelse til brug

for Justitsministeriets besvarelse af 12. februar 2016 af

spørgsmål nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er

det min opfattelse, at politiet har pligt til at efterforske og rets-

forfølge sager om overtrædelse af et navneforbud, samt at det i

denne forbindelse er uden betydning, om den, der sigtes/tiltales

for overtrædelse af et navneforbud, er offer, en udenforstående

borger eller en journalist. Det gælder også, selvom anklage-

myndigheden – som tilfældet er i den foreliggende sag – ikke

har protesteret mod ophævelse af navneforbuddet, idet rettens

kendelse naturligvis står ved magt og dermed skal respekte-

res.”