Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1626539_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2016
Politikontoret
Bjarke Gano
2016-0030-4371
1920826
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 457 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Anne Paulin
(S).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 457: MFU spm. om Rigspolitiets nye oplæg vil få negative lokale konsekvenser for opklaringsrater og det forebyggende politiarbejde i Midt- og Vestjylland, jf. artikel »Politiet i Skive mister folk«, Skive Folkeblad, den 16. februar 2016, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 457 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Deler ministeren den bekymring, som tillidsmanden på Skive
politistation udtrykker i artiklen »Politiet i Skive mister folk«,
Skive Folkeblad, den 16. februar 2016, og kan ministeren ga-
rantere, at Rigspolitiets nye oplæg ikke vil få negative lokale
konsekvenser for opklaringsrater og det forebyggende politiar-
bejde i Midt- og Vestjylland?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestjyllands Politi, der har oplyst, at politikredsen
– som led i Flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi i 2016-2019 – i lighed med andre politikredse
skal gennemføre en række tilpasninger såvel i organiseringen
som i fordelingen af politikredsens personale.
Midt- og Vestjyllands Politi har i den forbindelse anført, at dis-
se tilpasninger forventes at medføre, at der over de næste 4 år
bliver færre polititjenestemænd i politikredsen, men har videre
oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget stilling til,
om der skal ske personalereduktioner på lokalstationen i Skive,
idet en sådan afgørelse vil bero på en nærmere analyse.
Midt- og Vestjyllands Politi har samtidig understreget, at det er
afgørende, at retssikkerheden for borgerne i Skive Kommune
er den samme som i resten af politikredsen, hvorfor patrulje-
dækning, efterforskning og det forebyggende arbejde vægtes
ens i alle lokalområder i politikredsen.”
Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen.
Det kan herudover oplyses, at behovet for at flytte ressourcer til at sikre
den styrkelse af terrorberedskabet, der er forudsat i flerårsaftalen om poli-
tiets og anklagemyndighedens økonomi i perioden 2016-2019, som blev
indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti, forventes at medføre, at nogle
kredse fremadrettet kan få lidt færre polititjenestemænd til rådighed end
tidligere.
Rigspolitiet har i den forbindelse supplerende oplyst, at politikredsens lo-
kale opgaveløsning vil blive styrket ved ansættelse af andre medarbejder-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 457: MFU spm. om Rigspolitiets nye oplæg vil få negative lokale konsekvenser for opklaringsrater og det forebyggende politiarbejde i Midt- og Vestjylland, jf. artikel »Politiet i Skive mister folk«, Skive Folkeblad, den 16. februar 2016, til justitsministeren
grupper, som kan frigøre polititjenestemænd til politioperative opgaver,
samt ved forudsatte effektiviseringer af politiets beredskab og efterforsk-
ning.
3