REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvilke lokale mål der måtte være på færdselsområdet i de forskellige politikredse, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. april 2016

Koncernstyringskontoret

Sidse Hansen Ünal

2016-0030-4364

1919163

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 452 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. marts 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvilke lokale mål der måtte være på færdselsområdet i de forskellige politikredse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke lokale mål der måtte være

på færdselsområdet i de forskellige politikredse, idet der i følge

svar på spørgsmål nr. S 658 ikke indgår mål i resultatplanen

indgået mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet for 2016 ej

heller mellem Rigspolitiet og de enkelte politikredse, herunder

om en overholdelse af eventuelle lokale måltal vil have betyd-

ning for udbetaling af bonus til politiledelsen i de enkelte poli-

tikredse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis bemærke, at det er vigtigt, at

politikredsene har fleksibilitet til at fastsætte lokale mål og

gennemføre indsatser, der er rettet mod de helt specifikke kri-

minalitetsudfordringer mv., der er i de enkelte kredse.

Politikredsenes mål- og resultatplaner indeholder derfor både

landsdækkende samt lokale kriminalitetsbekæmpende og fore-

byggende mål. Mål- og resultatplanerne er således ét samlet

styringsdokument, som indeholdende kredsens højest priorite-

rede mål.

Politikredsene kan efter behov tilføje lokale mål. For at øge det

lokale råderum stilles der ikke krav om antallet af mål eller ka-

rakteren af disse. Det er dog Rigspolitiets anbefaling, at antal-

let af mål begrænses, så kun de allerhøjest prioriterede mål

indgår i planerne.

Politikredsene har således fortsat mulighed for at opstille loka-

le mål for færdselsindsatsen i kredsene, hvis kredsen skønner

det hensigtsmæssigt.

Det skal understreges, at de lokale mål ikke skal forelægges el-

ler forhandles med Rigspolitiet, ligesom opfølgningen på må-

lene sker lokalt. De lokale mål indgår således ikke i Rigspoliti-

ets opgørelse af målopfyldelsen i mål- og resultatplanerne. Det

forudsættes, at politikredsenes valg af lokale borgervendte mål

er analytisk underbygget, så det sikres, at de rigtige mål fast-

lægges, og at de har et passende ambitionsniveau.

Rigspolitiet kan oplyse, at fire af landets politikredse i 2016

har opstillet lokale mål, der er rettet mod at forbedre færdsels-

sikkerheden.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om, hvilke lokale mål der måtte være på færdselsområdet i de forskellige politikredse, til justitsministeren

Fyns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi gennemfører såle-

des indsatser, der særligt er rettet mod spiritus- og narkotika-

kørsel. Bornholms Politi gennemfører indsatser med særligt

fokus på hastighed og trafikfarlige forseelser. Endelig gennem-

fører Midt- og Vestjyllands Politi indsatser, der er rettet mod

uopmærksomhed i trafikken, herunder særligt med fokus på

anvendelsen af håndholdt mobiltelefon samt gennemførelsen af

et projekt, der skal understøtte et forbedret datagrundlag for

kredsens færdselsanalyser. Herudover kan det oplyses, at Kø-

benhavns Politi har opstillet et lokalt mål vedrørende udlæn-

dingeindsats og grænsekontrol, hvor der som led i kontrolind-

satsen blandt andet indgår gennemførelsen af mindst fire større

kontroller på veje og i tog.

Rigspolitiet kan oplyse, at frem til 2015 har udbetalingen af re-

sultatløn til politidirektørerne overvejende været baseret på

målopfyldelsen i politikredsenes resultatkontrakter (fra 2015

erstattet af mål- og resultatplaner).

I 2015 er der udarbejdet et nyt koncept for udmøntning af re-

sultatløn til politidirektørerne, hvor lønnen fastsættes på bag-

grund af en mere helhedsorienteret og dialogbaseret vurdering

af politidirektørens samlede performance i året.

Konceptet indebærer, at der årligt indgås en resultatlønsaftale

mellem rigspolitichefen, rigsadvokaten og hver enkelt politidi-

rektør, der afspejler rigspolitichefens og rigsadvokatens for-

ventninger til den enkelte politidirektør og skaber en sammen-

hæng mellem honorering, indsats og resultater.

Resultatlønsaftalerne med politidirektørerne betyder, at resul-

tatlønnen fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af og

dialog om politikredsens opfyldelse af de væsentligste strategi-

ske mål, politikredsens udvikling og udfordringer samt politi-

direktørens personlige lederskab. I disse aftaler, der danner ud-

gangspunkt for udbetalingen af resultatløn til direktørerne,

indgår der således ikke måltal for færdselsområdet.”