Ministeren
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 19. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 442 (alm. del)
efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 442:
Vil ministeren kommentere artiklen "Massenzuwanderung ist viel teurer als
Grenzkontrollen", Die Welt, den 10. marts 2016, og redegøre for, om ministeren
er enig i, at grænsekontrol, som begrænser tilstrømningen af migranter og
illegale indvandrere til Danmark, kan være en samfundsøkonomisk god
forretning?
Svar:
Regeringen indførte den 4. januar 2016 midlertidig grænsekontrol ved Danmarks
indre Schengen-grænser. Regeringen har efterfølgende forlænget den
midlertidige grænsekontrol fem gange og senest til den 3. maj 2016.
Indførslen af den midlertidige grænsekontrol blev begrundet med, at de svenske
regler om transportøransvar og identitetskontrol, der trådte i kraft den 4. januar
2016, de facto vil medføre en lukning af grænsen til Sverige for asylansøgere uden
identitetsdokumenter.
Så længe asylansøgere uden korrekte id-papirer ikke kan rejse videre til Sverige, er
der stadig en risiko for, at mange flygtninge og migranter strander her i landet.
Den midlertidige grænsekontrol skal således modvirke en ophobning af
udlændinge uden identitetspapirer eller med mangelfulde identitetspapirer i
Danmark.
Danmark har de seneste mange år draget fordel af den vækst, som den frie
bevægelighed har givet Europa. Mange danskere, svenskere og tyskere er
afhængige af i hverdagen at kunne rejse frem og tilbage over grænsen. Dette har
været med til at skabe vækst og velstand i Danmark. Regeringen har derfor
løbende fokus på, at grænsekontrollen ikke skaber unødige begrænsninger for
handel og arbejde på tværs af grænserne.
26. april 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3433
64078
Side
1/2