Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1622307_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
18. april 2016
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Peter-
sen
Sagsnr.: 2016-0030-4340
Dok.:
1915939
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 429 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om hvordan ministeren planlægger at evaluere de samlede regler om logning, til jusitsministeren
Spørgsmål nr. 429 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren planlægger at
evaluere de samlede regler om logning, som det er påbudt i lo-
ven?”
Svar:
Det påhviler i medfør af en revisionsbestemmelse justitsministeren at
fremsætte lovforslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om tele-
udbyderes registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om teletra-
fik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold, jf. § 8
i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udle-
veringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af
finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resoluti-
on nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme
m.v.) (anti-terrorpakke I).
Baggrunden for revisionsbestemmelsen var ifølge lovens forarbejder (pkt.
3.1.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 af 13. de-
cember 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side
854), at en ordning med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik
til brug for efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at
Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år
efter dens iværksættelse.
Revisionsbestemmelsen er siden blevet udskudt en række gange, senest
ved § 1 i lov nr. 635 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retspleje-
loven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenlo-
ven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-
land, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse). Det
påhviler således justitsministeren at foretage revision af de danske log-
ningsregler i folketingsåret 2014-15.
Af lovens forarbejder fremgår det bl.a. (pkt. 5 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslag nr. L 142 af 6. februar 2013, jf. Folketingstidende
2012-2013, Tillæg A, side 5), at en revision af de danske logningsregler er
et meget omfattende arbejde, som indebærer inddragelse af relevante myn-
digheder og organisationer mv., herunder tele- og internetbranchen. End-
videre fremgår det, at der i forbindelse med en revision af de danske log-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om hvordan ministeren planlægger at evaluere de samlede regler om logning, til jusitsministeren
ningsregler vil blive taget stilling til, om der er behov for ændre opbeva-
ringsperioden for loggede data, og om der er behov for at registrere og op-
bevare flere typer af data. Desuden vil de synspunkter mv., som interessen-
terne på området fremkommer med, blive inddraget i overvejelserne.
Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at udskyde revisi-
onen til folketingsåret 2015-16. Lovforslaget nåede dog ikke at blive ved-
taget på grund af udskrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015.
Justitsministeriet forventer i slutningen af april at fremsætte lovforslag om
at udskyde revisionen af logningsreglerne til folketingssamlingen 2016/17.
Der kan i den forbindelse henvises til ministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 327 (Alm. del) af 18. marts 2016 til Folketingets Retsudvalg.
Inden et lovforslag fremsættes i folketingssamlingen 2016/17 vil relevante
myndigheder, organisationer m.v. blive anmodet om at fremkomme med
deres vurdering af de gældende logningsregler. Disse vurderinger vil dan-
ne grundlag for en evaluering af reglerne, som vil ligge klar inden lov-
forslag fremsættes.
3