REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om, hvordan implementeringen af den tidligere sessionslogning betød at politiet kunne bruge informationen efterforskningsmæssigt, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. marts 2016

Sikkerhedskontoret

Niels Dam Dengsøe

Petersen

2016-0030-4236

1892993

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26.

februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper

(EL).

Søren Pind

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om, hvordan implementeringen af den tidligere sessionslogning betød at politiet kunne bruge informationen efterforskningsmæssigt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, jf. Rigspolitichefens

udtalelser til medierne, hvordan den foreslåede

sessionslogning adskiller sig fra den tidligere, og hvorfor

den dermed ifølge rigspolitiet skulle blive mere

effektiv?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at sessionslogning er

et begreb, der dækker over registrering og opbevaring af

oplysninger om internettrafik, dvs. oplysninger om

kommunikationsspor. Det omfatter navnlig oplysninger om,

hvilken IP-adresse der kommunikerede med hvilken IP-

adresse, samt hvor og hvornår denne kommunikation fandt

sted. Sessionslogning indeholder ikke oplysninger om selve

kommunikationsindholdet, som f.eks. indholdet på en

hjemmeside, som besøges.

Reglerne om logning findes i bekendtgørelse nr. 988 af 28.

september

2006

udbydere

elektroniske

kommunikationsnets

elektroniske

kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af

oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen). Ved

bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014 ophævede

Justitsministeriet reglerne om sessionslogning. De øvrige

regler i logningsbekendtgørelsen er fortsat gældende.

Ophævelsen af reglerne om sessionslogning i 2014 skal ses i

lyset af, at det i praksis havde vist sig at være svært for politiet

at anvende de data, som udbyderne som led i

sessionslogningen gemte vedrørende internettrafik, ligesom

oplysninger fra sessionslogning kun blev anvendt af politiet i

begrænset omfang.

Dette skyldtes navnlig, at mange udbydere havde

implementeret logningsbekendtgørelsens bestemmelser om

logning af internettrafik således, at de gemte data ikke kunne

identificere datatrafikken for én bestemt slutbruger. Logningen

blev reelt gennemført som stikprøver, og det var således helt

tilfældigt, om de loggede data indeholdt oplysninger

vedrørende en bestemt slutbruger, som var af interesse for

politiet.

Hvis der ikke var logget nogen oplysninger om en mistænkt,

kunne det godt betyde, at den pågældende ikke havde haft

nogen kommunikation. Men det kunne også betyde, at der –

fordi der alene var tale om stikprøver – ved et tilfælde ikke var

blevet logget nogen oplysninger om kommunikationen.

Nogle

udbydere

havde

implementeret

logningsbekendtgørelsens regler om sessionslogning på en

måde, som bedre understøttede politiets ønsker om at kunne

identificere kommunikation fra en bestemt slutbruger, og i

disse tilfælde kunne politiet bruge informationen

efterforskningsmæssigt.

Samlet set betød dette, at de daværende regler om

sessionslogning kun var af begrænset nytte for politiet, og at

nytteværdien for politiet i høj grad var afhængig af, hvilken

udbyder, der havde gennemført logningen.

Problemerne med den tekniske udformning af den daværende

ordning ændrer imidlertid ikke på, at sessionslogning vil være

et særdeles vigtigt redskab for politiet, hvis ordningen bliver

udformet på en måde, der understøtter politiets behov.

Efter Rigspolitiets opfattelse er vigtigheden af at have en

velfungerende ordning til logning af internettrafik endvidere

stigende.

Der er to hovedårsager hertil. For det første ændrer

kriminalitetsbilledet sig i disse år i takt med den teknologiske

udvikling i samfundet, således at den traditionelle kriminalitet

falder, mens kriminaliteten på nettet stiger.

Stigningen sker både inden for netbedragerier og misbrug af

betalingskort og for de mere avancerede og komplicerede

kriminalitetstyper som hacking. Der kan i den forbindelse

henvises til Rigspolitiets Strategiske Analyse 2015, side 67-74

(www.politi.dk/da/ompolitiet/virksomhedenpolitiet/strategisk_

analyse_2015/).

I sådanne sager er politiets efterforskningsmuligheder helt

afhængig af, at der kan findes spor af den datakommunikation,

som har været et led i udførelsen af forbrydelsen.

Mens et indbrud i et hus eller en anden ”traditionel”

forbrydelse vil efterlade en lang række fysiske spor i form af

fingeraftryk, DNA, måske videomateriale og udsagn fra

vidner, som har været i nabolaget, så efterlader et hacking-

angreb eller digital deling af børneporno alene digitale spor.

Lagres disse spor ikke, er politiet reelt nærmest uden

efterforskningsmuligheder.

Den anden hovedårsag til, at det bliver mere og mere vigtigt

for politiet at have en velfungerende logningsordning er, at den

grundlæggende tænkning bag de nuværende logningsregler

efter Rigspolitiets opfattelse udfordres af en parallel

teknologisk

udvikling,

som

vanskeliggør

politiets

efterforskning af enhver form for kriminalitet, herunder også

den

”traditionelle”

som

f.eks.

narkokriminalitet,

sædelighedsforbrydelser, terror mv.

Efter de nuværende logningsregler lagres der således

oplysninger om traditionel telefoni mellem fastnettelefoner

eller mobiltelefoner. Reglerne er indført for at give politiet

mulighed for – efter forelæggelse for en dommer – at få

historiske oplysninger om, hvilke telefonnumre, som har

kommunikeret med hinanden, og dette har traditionelt været et

særdeles vigtigt efterforskningsværktøj inden for en lang

række af de mere alvorlige kriminalitetsformer.

Med udbredelsen af smartphones og kommunikation mellem

computere, f.eks. ved brug af Skype, flyttes kommunikation

imidlertid i stigende grad fra traditionel telefoni – som er

omfattet af logningsforpligtelsen – til internetbaseret

kommunikation, som i dag ikke er omfattet af logningen.

Dette betyder, at også de efterforskningsmuligheder, som den

nuværende logningsbekendtgørelse har til formål at give

politiet, løbende udhules. Inden for en kortere årrække må det

således forventes, at

reglerne om logning

af telefoni i den

nuværende udformning vil være af særdeles begrænset værdi

for politiet.

Samlet set vil den beskrevne udvikling i væsentlig grad

forringe politiets muligheder for at efterforske kriminalitet, og

på denne baggrund har Rigspolitiet anbefalet Justitsministeriet

at genindføre regler om logning af internettrafik i en form,

hvor logningen reelt vil være anvendelig i indsatsen med

efterforskning og strafforfølgning af strafbare forhold.

Rent praktisk vil dette efter Rigspolitiets opfattelse kunne ske

ved, at det i logningsbekendtgørelsen bestemmes, at

opsamlingen af oplysningerne skal kunne knyttes til en bestemt

slutbruger (IP-adresse). Det var som nævnt ovenfor et af

hovedproblemerne ved den tidligere gældende ordning, at dette

kun i et vist omfang var muligt.

Konkret foreslår Rigspolitiet, at der for hver enkelt datasession

for hver slutbruger opsamles en række oplysninger på

udbyderens net om internettrafikken, herunder navnlig

afsendende og modtagende IP-adresse samt tidspunkt og

lokation.

De opsamlede oplysninger ville f.eks. kunne se sådan ud:

Afsender Modtage Transport-

r IP

protokol

Afsendende

Portnummer

Modtagende Volumen

Portnummer (bytes)

Tidspunkt

start

7/3-2016,

12:24:23.43

7/3-2016,

12:25:23.82

9/3-2016,

15:34:38.32

Tidspunkt

slut

7/3-2016,

12:54:51.23

7/3-2016,

12:54:37.25

9/3-2016,

16:27:23.83

6.6.6.6

1.2.3.4

6.6.6.6

1.2.3.4

5.6.7.8

1.2.3.4

TCP

13423

63423

3431

2003232

1924823

4883290

Pålægges teleudbyderne at opbevare disse oplysninger, vil

logningen efter Rigspolitiets opfattelse være et særdeles vigtigt

værktøj til brug for politiets efterforskning og strafforfølgning

af ikke kun it-kriminalitet eller it-faciliteret kriminalitet, men

også mere traditionelle forbrydelser som f.eks. terror, drab,

røveri, voldtægt og brandstiftelse.

Som det fremgår af skemaet ovenfor, foreslår Rigspolitiet ikke,

at der som led i sessionslogningen lagres oplysninger om

indholdet af kommunikationen, men alene oplysningerne om,

hvilke IP-adresser, der har været i kontakt med hinanden på

hvilke tidspunkter og under anvendelse af hvilke tekniske

protokoller og porte.

De blotte oplysninger herom vil imidlertid – lige som de

oplysninger om, hvilke telefonnumre der har været i kontakt

med hinanden, som lagres efter de ”klassiske” logningsregler –

være særdeles vigtige oplysninger i en lang række

efterforskninger og efter Rigspolitiets opfattelse udgøre et

meget effektivt efterforskningsredskab.

Afslutningsvis bemærkes, at Rigspolitiet – ud over de ovenfor

beskrevne regler om sessionslogning – har foreslået, at

teleudbyderne pålægges at opbevare såkaldte lokationsdata i

form af oplysninger om, hvilke mobilmaster der bruges til

kommunikationen. En sådan pligt findes i dag i relation til

traditionelle opkald og sms-beskeder på mobiltelefoner, men

ikke i relation til internetkommunikation.

Lokationsdata er særdeles anvendelige i efterforskningen af en

lang række forskellige forbrydelser, og en modernisering af

reglerne, således at de ikke kun omfatter traditionel

kommunikation til og fra mobiltelefoner, men også

internetbaseret kommunikation, vil indebære en styrkelse af

politiets efterforskningsmuligheder.”

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Justitsministeriet

afholdt

møder

med

række

store

udbydere

interesseorganisationer inden for tele- og internetbranchen.

møderne er der blevet etableret en nyttig og konstruktiv dialog

udformningen af fremtidens logningsregler.

har

På

På den baggrund finder Justitsministeriet, at den gode dialog med

udbyderne bør fortsætte, således at en ny model både i tilstrækkelig

grad tilgodeser politiets behov, og samtidig ikke pålægger udbyderne

uacceptable økonomiske byrder.