Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1622279_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
18. april 2016
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Peter-
sen
Sagsnr.: 2016-0030-4333
Dok.:
1915904
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om, hvordan implementeringen af den tidligere sessionslogning betød at politiet kunne bruge informationen efterforskningsmæssigt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, under henvisning til svar på REU alm. del -
spørgsmål 325, redegøre for, hvordan implementeringen af den
tidligere sessionslogning betød, at ”udbydere havde implemen-
teret logningsbekendtgørelsens regler om sessionslogning på
en måde, som bedre understøttede politiets ønsker om at kunne
identificere kommunikation fra en bestemt slutbruger, og i dis-
se tilfælde kunne politiet bruge informationen efterforsk-
ningsmæssigt”?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets
tidligere besvarelse af 18. marts 2016 af spørgsmål nr. 325
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at
mange udbydere havde implementeret de nu ophævede be-
stemmelser om logning af internettrafik således, at de gemte
data ikke kunne identificere datatrafikken for én bestemt slut-
bruger. Logningen blev for disse udbyderes vedkommende re-
elt gennemført som stikprøver, og det var således helt tilfæl-
digt, om de loggede data indeholdt oplysninger vedrørende en
bestemt slutbruger, som var af interesse for politiet.
Hvis der ikke var logget nogen oplysninger om en mistænkt,
kunne det betyde, at den pågældende ikke havde haft nogen
kommunikation. Men det kunne også betyde, at der – fordi der
alene var tale om stikprøver – ved et tilfælde ikke var blevet
logget nogen oplysninger om kommunikationen.
Nogle udbydere havde imidlertid implementeret logningsbe-
kendtgørelsens regler om sessionslogning på en sådan måde, at
det var muligt at identificere hver enkelt slutbrugers internet-
trafik, hvilket gav politiet mulighed for både at af- eller be-
kræfte, om en IP-adresse havde haft kommunikation med en
for efterforskningen interessant IP-adresse, og i givet fald på
hvilke tidspunkter. Denne implementering understøttede der-
med politiets ønsker om at kunne identificere kommunikation
fra en bestemt slutbruger.”
2