Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1621642_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2015
Sikkerheds- og
Forebyggelseskontoret
Yassmina Amadid
2015-0030-3357
1570882
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 687 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om hvordan man sikrer en opgørelse over de oplevede hadforbrydelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 687 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af ministerens besvarelse af REU alm. del –
samrådsspørgsmål V, bedes ministeren oplyse, om ministeren
vil sikre, at der løbende udarbejdes en opgørelse over afsagte
domme, hvor der sker strafskærpelse under henvisning til, at
gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro,
seksuelle orientering eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr.
6.”
Svar:
1.
Straffelovens § 81, nr. 6, fastslår, at det ved fastsættelsen af en straf i
almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har
baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller
lignende. Når det gælder spørgsmålet om udarbejdelse af en opgørelse
over afsagte domme, hvor der sker strafskærpelse under henvisning hertil,
kan der henvises til Rigsadvokatens nedenstående udtalelse. Som det
fremgår, finder Rigsadvokaten det ikke formålstjenligt at indføre en
indberetningsordning af sager omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
Dette skal imidlertid ikke tages som udtryk for, at myndighederne ikke har
fokus på hadforbrydelser. Som det således blev oplyst i forbindelse med
besvarelsen af samrådsspørgsmål V, har Rigsadvokaten fastsat detaljerede
retningslinjer for, hvordan politiet og anklagemyndigheden skal behandle
sager om racisme og hadforbrydelser. Det er retningslinjer, der løbende
arbejdes med. Og som ligeledes oplyst under samrådet, vil retningslinjerne
fremover indeholde et særligt afsnit rettet mod politiet om de forhold, som
politiet skal være opmærksomme på i forbindelse med efterforskningen af
sager om hadforbrydelser. Der kan endvidere henvises til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 688 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det endvidere blev oplyst under samrådet, har Rigspolitiet besluttet at
intensivere dansk politis indsats mod hadforbrydelser, og Rigspolitiet – der
har fået det overordnede ansvar for forebyggelse og bekæmpelse af
hadforbrydelser – har i den forbindelse iværksat et arbejde med etablering
af en ny monitorerings- og indberetningsordning, der skal sikre et så validt
og dækkende datagrundlag som muligt.
2.
Den omtalte udtalelse fra Rigsadvokaten lyder:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt
muligheden for ved elektroniske udtræk fra politiets
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om hvordan man sikrer en opgørelse over de oplevede hadforbrydelser, til justitsministeren
sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om
sager, hvor straffelovens § 81, nr. 6, er anvendt.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der
knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens
afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som
et redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det
bemærkes, at det skal opdateres særskilt i POLSAS, hvis der er
tale om et kriminelt forhold, der muligt har ekstremistisk
baggrund. Dette afspejler imidlertid ikke anvendelsen af
straffelovens § 81, nr. 6. Det vil således ikke uden videre være
muligt at trække sta- tistisk bearbejdede data af mere detaljeret
karakter som eksempelvis oplysninger om, hvorvidt der er sket
strafskærpelse under henvisning til straffelovens § 81, nr. 6.
Tilvejebringelse af oplysninger om anvendelsen af
straffelovens § 81, nr. 6, vil således forudsætte en manuel
gennemgang af relevante domme. En sådan gennemgang har
jeg på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at
iværksætte.
Jeg har overvejet, om der kunne være anledning til at indføre
en indberetningsordning på området.
Det bemærkes herved, at Rigsadvokaten i april 2008 efter
anmodning fra Justitsministeriet afgav en redegørelse om
blandt andet anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, på
baggrund af en midlertidig indberetningsordning fra den 1.
januar 2007 til 31. december 2007. Indberetningsordningen
omfattede domme, hvor bestemmelsen i § 81, nr. 6, eller
indholdet af bestemmelsen var nævnt udtrykkeligt som et
forhold, der var tillagt betydning ved straffastsættelsen. Også
domme, der ikke udtrykkeligt nævnte bestemmelsen eller dens
indhold, men hvor der måtte antages at være lagt vægt på
denne
ved
strafudmålingen,
herunder
fordi
anklagemyndigheden havde henvist til bestemmelsen, var
omfattet. Rigsadvokaten modtog i forbindelse med
indberetningsordningen 10 sager om anvendelse af
straffelovens § 81, nr. 6.
Det fremgår af redegørelsen fra 2008, at det forholdsvis
begrænsede antal sager næppe kan tages som udtryk for, at der
ikke i videre omfang begås strafbare forhold, der har baggrund
i etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering eller lignende. Der
peges i den forbindelse på en række forhold, der kan gøre sig
gældende, herunder at der antageligvis foreligger et antal
strafbare forhold begået med et racistisk motiv eller lignende,
hvor det ikke er muligt at finde gerningsmanden, og hvor
motivet derfor ikke bliver belyst nærmere eller kommer til at
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om hvordan man sikrer en opgørelse over de oplevede hadforbrydelser, til justitsministeren
indgå i en straffesag, ligesom der kan foreligge forhold, hvor
der er en formodning om, at motivet kan være etnisk
oprindelse mv., men hvor det ikke er muligt at føre et
tilstrækkeligt bevis herfor.
Rigsadvokaten anførte på den baggrund, at sagerne i
redegørelsen ikke kunne anvendes til mere præcist at belyse
omfanget af den kriminalitet, der bliver begået med baggrund i
offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller
lignende.
Dette ville efter min opfattelse også være tilfældet i dag ved en
eventuel indberetningsordning af sager omfattet af
straffelovens § 81, nr. 6. Jeg finder det derfor ikke
formålstjenligt at indføre en sådan ordning.”
4