REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvorfor krigsdeltagelse for ikke-statslige styrker (som f.eks. de kurdiske YPG/YPJ-styrker) er til fare for statens sikkerhed, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Administrationsafdelingen

Dato:

Kontor:

11. januar 2015

Budget- og planlægnings-

kontoret

Sagsbeh: Casper Grue Jensen

Sagsnr.: 2015-0030-3669

Dok.:

1698335

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 41 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. juli 2015. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Jesper Roest Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvorfor krigsdeltagelse for ikke-statslige styrker (som f.eks. de kurdiske YPG/YPJ-styrker) er til fare for statens sikkerhed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 41 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke årlige udgifter fra 2002

frem til i dag hhv. staten, regionerne og kommunerne har haft i

forbindelse med terrorbekæmpelse, herunder både egentlige

bevillinger til myndigheder, der arbejder med terrorbekæmpel-

se, men også indirekte udgifter til f.eks. opfyldelse af sikker-

hedskrav?”

Svar:

Der anmodes i spørgsmålet om en redegørelse for årlige udgifter i hen-

holdsvis staten, regionerne og kommunerne i forbindelse med terrorbe-

kæmpelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet ikke har oplysninger

om regioners og kommuners udgifter i forbindelse med terrorbekæmpelse.

For så vidt angår statslige myndigheders udgifter i forbindelse med terror-

bekæmpelse kan Justitsministeriet oplyse følgende:

Forsvarsministeriets område

Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om

udtalelser fra Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarets Efterretnings-

tjeneste og Beredskabsstyrelsen.

Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst følgende:

”Forsvarets beredskab mod terrortrusler er omfattet af Forsva-

rets generelle sikkerhedsmæssige beredskab, og udgifter hertil

opgøres således ikke særskilt.

Politiet kan anmode Forsvaret om støtte til varetagelse af poli-

tiets myndighedsopgaver, herunder terrorbekæmpelse. Forsva-

rets merudgifter i den forbindelse afholdes af politiet.”

Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst følgende:

”Alene den samlede økonomiske ramme for Forsvarets Efter-

retningstjenestes virksomhed, er offentlig tilgængelig. Det

skyldes først og fremmest, at indsigt i detaljerede oplysninger

om det finansielle grundlag for Forsvarets Efterretningstjene-

stes virke konkret såvel som over tid vil give indblik i tjene-

stens prioriteringer og kapaciteter. Indsatsen mod terror er

imidlertid en central opgave for Forsvarets Efterretningstjene-

ste, og en større del af Forsvarets Efterretningstjenestes udgif-

ter kan således henføres hertil. Der er i april 2015 indgået en

politisk aftale om at tilføre Forsvarets Efterretningstjeneste 415

mio. kr. i perioden 2015 – 2018 med henblik på at styrke tjene-

stens indsats mod terror.”

Beredskabsstyrelsen har oplyst følgende:

”I forbindelse med ’terrorpakkerne’ efter 11. september 2001

blev der bevilliget midler til Beredskabsstyrelsen til indkøb af

materiel til styrkelse af beredskabet mod terrorangreb. Akt-

stykke 19 (oktober 2001) indeholdt en bevilling på 25,5 mio.

kr. og blev bl.a. anvendt inden for områderne brand, redning,

eftersøgning, kommunikation og ledelse, varsling og informa-

tion samt forskning i beskyttelse af den civile befolkning.

Der blev endvidere ved aktstykke 60 (december 2001) bevilli-

get yderligere 23,8 mio. kr. til Beredskabsstyrelsen, men mid-

lerne var helt overvejende øremærket til indkøb af materiel til

de kommunale redningsberedskaber.

Supplerende kan det oplyses, at aktstykke 60 endvidere har

haft udgiftsmæssige konsekvenser for Beredskabsstyrelsen i de

efterfølgende finansår på ca. 3,2 mio. kr. pr. år til og med

2012.

Beredskabsstyrelsen skal hertil i øvrigt bemærke, at styrelsen

er et nationalt beredskab, hvilket betyder, at styrelsens operati-

ve kapaciteter er dimensioneret med udgangspunkt i en ”All-

hazard-approach”. Således kan kapaciteterne, f.eks. USAR (et

eftersøgnings- og red-ningshold, som bl.a. kan indsættes i for-

bindelse med sammenstyrtede bygninger) og HazMat (indsæt-

tes til måling og håndtering af farlige kemiske stoffer), anven-

des bredt, uanset om der er tale om en terrorhændelse eller en

almindelig ulykke eller katastrofe.

Endelig kan det oplyses, at styrelsen - sammen med en række

andre myndigheder - deltager i konkrete indsatser, hvor det

vurderes, at der er risiko for terror, bl.a. ved COP 15 i 2009 og

ved Folkemødet på Borholm i 2015, ligesom styrelsen var ind-

sat i forbindelse med terrorangrebet i København i februar

2015.

Idet styrelsens operative kapaciteter anvendes både ved almin-

delige ulykker og katastrofer samt ved terrorhændelser, er det

ikke muligt indenfor det nationale beredskab særskilt at opgøre

udgifterne til terrorbekæmpelse.”

Justitsministeriets område

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet.

Rigspolitiet har oplyst følgende om de midler, der er tilført politiet og Poli-

tiets Efterretningstjenestes (PET) til beredskabet mod terror:

”Rigspolitiet kan oplyse, at PET og politiet samlet er blevet til-

ført ca. 2,5 mia. kr. til forskellige former for varig styrket be-

redskab mod terror i perioden fra 2002 til 2015, jf. vedlagte

ta-

bel 1.

Endvidere er PET og politiet tilført ressourcer til særlige ind-

satser og investeringer, der primært vedrører terrorberedskabet

i enkelte år. Midlerne til disse indsatser udgør i perioden fra

2002 til 2015 ca. 320 mio. kr., jf. vedlagte

tabel 2.

Varige midler

Der er tilført varige midler til politiet og PET på følgende akt-

stykker og finanslovsaftaler:

Styrket indsats mod terrorisme, jf. Akt 34 af 7. november

2001: Terrorangrebene i USA den 11. september 2001

medførte, at truslen om terrorangreb også mod danske in-

teresser blev anset for at være væsentligt forøget. På den

baggrund blev politiet – herunder særligt PET – tilført

yderligere ressourcer til en mærkbar styrkelse af indsatsen

mod terrorismen. Den styrkede indsats mod terrorisme

skete gennem tilførsel af personale- og it-mæssige res-

sourcer til PET og gennem en personalemæssig styrkelse

af visse politikredse. Den styrkede indsats mod terrorisme

ved akt. 34 er videreført på finansloven og udgør i 2015

ca. 77 mio. kr.

Yderligere styrkelse af indsatsen mod terror, jf. finans-

lovsaftalen for 2005: Politiet – herunder særligt PET –

blev tilført yderligere ressourcer med henblik på en yderli-

gere styrkelse af indsatsen mod terrorisme. Den yderligere

styrkelse skulle dække ansættelse af yderligere 60-65

medarbejdere i PET, samling af størstedelen af personalet

i efterretningstjenestens hovedkvarter samt en IT-mæssig

styrkelse. Den yderligere styrkede indsats mod terrorisme

ved finanslovsaftalen for 2005 er videreført på finansloven

og udgør i 2015 ca. 63 mio. kr.

Styrkelse af livvagtstjenesten, aktionsstyrken og efter-

forskningen, jf. flerårsaftalen for 2007-2010: PET blev til-

ført yderligere ressourcer til styrkelse af livvagtstjenesten,

aktionsstyrken og efterforskningen i takt med, at udfor-

dringerne på disse områder var blevet øget.

Øget sikring af danske repræsentationer i udlandet, jf. Akt

126 af 17. marts 2009: Efter angrebet på den danske am-

bassade i Islamabad i Pakistan den 2. juni 2008 blev PET

tilført ressourcer til dels at oprette en rådgiverfunktion og

dels etablere et rejsehold, der kunne udsendes i tilfælde af

et konkret forhøjet trusselsniveau mod danske repræsenta-

tioner i udlandet. Sikringen af danske repræsentationer i

udlandet er videreført på finansloven og udgør i 2015 ca. 6

mio. kr.

Forhøjet sikkerhedsindsats til en række personer med sær-

ligt beskyttelsesbehov, jf. Akt 109 af 15. marts 2010: Teg-

neren Kurt Westergaard blev den 1. januar 2010 overfaldet

i sit hjem. Overfaldet gav grundlag for en justering af trus-

selsbilledet for tegneren og en række andre personer med

særligt beskyttelsesbehov. Justeringen af trusselsbilledet

betød et øget behov for overvågning og beskyttelse, her-

under livvagtsbeskyttelse af Kurt Westergaard, etablering

af døgnvagt på tegnerens bopæl, og skærpelse af en række

yderligere overvågningsopgaver i forhold til andre perso-

ner med særligt beskyttelsesbehov, blandt andet ved øget

anvendelse af videoovervågning. Den særlige personbe-

skyttelse er videreført på finansloven og udgør i 2015 ca.

28 mio. kr.

En styrket indsats mod terror, jf. Akt 108 af 21. april 2015:

Efter terrorangrebene i København den 14. og 15. februar

og det deraf forhøjede beredskab i 2015 er politiet og PET

blevet tilført midler til at styrke beredskabet i Danmark

med øget politimæssig tilstedeværelse gennem et skærpet

opsyn og tilsyn med potentielt truede personer, lokaliteter

og begivenheder. Endvidere er der tilført midler til blandt

andet en styrkelse af PET’s generelle kontra-

terrorkapacitet, hvilket gælder blandt andet PET’s kapaci-

tet til at vurdere og efterforske modtagne informationer og

følge udviklingen i det generelle trusselsbillede.

Midler til særlige indsatser og investeringer

Derudover er der tilført midlertidige ressourcer til særlige ind-

satser og investeringer på følgende aktstykker og finanslovsaf-

taler:

Udmøntning af reserve til en fortsat styrkelse af indsatsen

mod terror, jf. Akt 55 af 28. november 2006: I 2006 blev

der samlet set afsat 93,5 mio. kr. (svarende til 110 mio. kr.

i 2015 PL-niveau). Heraf vedrørte ca. 70 mio. kr. investe-

ringer i it-understøttelse af PET, mens de resterende 23,5

mio. kr. vedrørte investeringer i aflytningsudstyr til speci-

alenhederne i den forebyggende og efterforskende indsats

mod terror.

Styrkelse af politiets og PETs muligheder for at foretage

indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. flerårsaftalen for

2007-2010: Der blev fra 2007 til 2010 afsat 24 mio. kr.

(svarende til 27,6 mio. kr. i 2015 PL-niveau) til de perso-

naleudgifter mv., der var forbundet med at videreudvikle

politiets aflytningsudstyr, så politiet og PET fortsat kunne

anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden som et cen-

tralt efterforskningsredskab inden for de rammer, som

lovgivningen opstiller.

Reserve til særlige indsatser i politiet, jf. finanslovsaftalen

for 2008: Der blev i 2008 afsat en reserve på 25 mio. kr.

(svarende til 27,8 mio. kr. i 2015 PL-niveau) til dækning

af uforudsete/ekstraordinære udgifter i politiet i 2008. Re-

serven skulle bidrage til at sikre, at perioder med vedva-

rende og omfattende uroligheder ikke indebærer, at politiet

eller PET mangler ressourcer til at udføre andre kerneop-

gaver.

Nedbringelse af politiets og PETs overarbejdspukkel, jf.

Akt 146 af 10. juli 2015: Siden terrorangrebene i Køben-

havn den 14. og 15. februar 2015 har der været en ekstra-

ordinær belastning af landets politikredse, da der har været

indkaldt operativt personale fra landets øvrige kredse til at

bistå Københavns Politi. Denne belastning indebærer, at

der er opsparet et betydeligt antal afspadserings- og norm-

timer for polititjenestemænd i landets politikredse. Politiet

og PET er derfor blevet tilført 155 mio. kr. i 2015 i løn-

midler, der skal målrettes til at nedbringe politiets overar-

bejdspukkel. Såfremt behovet for udbetaling af polititjene-

stemænds afspadserings- og normtimer viser sig lavere el-

ler overstiger 155 mio. kr., vil størrelsen af bevillingstil-

førslen blive tilpasset.”

Transport- og Bygningsministeriets område

Transport- og Bygningsministeriet har for så vidt angår udgifterne på

transportområdet indhentet udtalelser fra Trafik- og Byggestyrelsen og

Banedanmark samt fra DSB og Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro

Konsortiet I/S

Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst følgende:

DSB og Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S er offentligt ejede

selskaber, som er helt eller delvis brugerfinansierede.

”Inden for området terrorbekæmpelse har Trafik- og Byggesty-

relsen væsentlige udgifter til forvaltning af security for luftfart

samt til havnesikring. Endvidere fører styrelsen tilsyn med sik-

ring på jernbaneområdet, som dog indebærer et meget begræn-

set ressourcetræk.

Omkostningerne til security er over tid opgjort efter forskellige

principper, bl.a. som følge af at styrelsen har gennemgået fusi-

oner og omorganiseringer. Tallene er således forbundet med

væsentlig usikkerhed.

Tabel 1 viser ressourcetrækket for security i perioden 2002 til

2015.

Trafik- og Byggestyrelsen overtog i 2014 området havnesik-

ring fra Kystdirektoratet. Styrelsens udgifter hertil fremgår li-

geledes af tabel 1.

Tabel 1: Totale omkostninger for security-området på luftfart samt

havnesikring i mio. kr.

2002

Luftfart-

security

Havne-

sikring

1,9

2003

2,0

2004

2,0

2005

2,0

2006

2,7

2007

2,4

2008

4,4

2009

3,8

2010

4,1

2011

0,2

2012

6,0

2013

4,0

2014

4,2

5,1

2015

7,7

4,7

Note:

Tallene for 2015 er prognosticeret. I 2011, kort efter fusion, kan lønomkost-

ningerne ikke opgøres på opgaveområder. I 2015 er der tilført væsentlige ressour-

cer til securityområdet for at leve op til de fælleseuropæiske krav. Udsvinget i res-

sourcetrækket fra år til år kan have tekniske årsager. Dog vil ressourcetrækket kun-

ne sammenlignes fra år til år inden for perioderne 2002-2004, 2005-2010 og 2015,

2011, 2013 samt 2013-14.

Det fremgår af tabel 1, at omkostningsniveauet har været sta-

bilt i årene 2002-2004. I perioden 2005-2010 fremgår det, at

der er en tendens til et stigende omkostningsniveau. Sammen-

lignes med det prognosticerede forbrug i 2015, hvor opgørel-

sesmetoden er den samme som i perioden 2005-2010, synes

denne tendens at være fortsat frem til i dag.

Da omkostningerne til luftfart-security er opgjort efter forskel-

lige principper over tid, er det vanskeligt at sammenligne talle-

ne.

Udover en ændring i tilsynsprincipperne i 2015, hænger stig-

ningen i udgifterne i dette år sammen med øget europæiske

krav til myndighedsudøvelsen. Herunder krav til omfanget af

tilsynet.”

Banedanmark har oplyst følgende om udgifter til terrorbekæmpelse:

”Banedanmark har et forebyggelseskatalog mod terror, som

indeholder en række tiltag, der kan iværksættes hvis trusselssi-

tuationen kræver det. Indtil dags dato har der ikke været behov

for at iværksætte tiltag.

Banedanmark har en kriseorganisation og -stab, som aktiveres

ved en terrorhændelse på eller ved jernbanen.

Krisestaben bruges ved alle større hændelser og ved ulykker,

hvor terror blot er en af flere kategorier af hændelser. Kriseor-

ganisationen og -stab har ikke været aktiveret i forbindelse

med en terrorhændelse.

Banedanmark indgår i PET's kontaktgruppe for transportbran-

chen. I en terrorsituation vendt mod jernbanen, aktiveres et

tættere samarbejde med PET. Der har indtil dags dato ikke væ-

ret specifikke trusler mod jernbanen.

Ovenstående betyder, at Banedanmark ikke har haft udgifter,

som er direkte relateret i forbindelse med terrorbekæmpelse.”

Banedanmark har endvidere oplyst følgende udgifter i forbindelse med

krav til jernbanens drift og udformning:

”Banedanmark er underlagt en række krav til jernbanens drift

og udformning. Disse krav har fokus på jernbanesikkerhed og

interoperabilitet.

Derudover er Banedanmark som offentlig myndighed under-

lagt forvaltningsmæssige krav om dokumentation, opbevaring,

aktindsigt mm. Banedanmark er ikke bekendte med, at terror-

lovgivningen har medført skærpede krav og derved en øget

udgift hertil.”

DSB har oplyst følgende:

Fra 2007 - 2015 var der afsat ca. 85.000 kr. pr. år til DSB´s be-

redskabsplan og forebyggende aktiviteter. Det skal bemærkes,

at udgifter til arbejdsløn ikke er inkluderet i det afsatte beløb.

Det har på den korte tid ikke været muligt at fremskaffe tal fra

før 2007. DSB kan derudover oplyse, at der var afsat et ekstra-

beløb til særlig uddannelse og inspiration i 2007 og 2011 på ca.

100.000 kr. pr. gang – i alt 200.000 kr. (terrorberedskabsgrup-

pen hos London Underground og London Police med PET).

I perioden 2002-2015 har været gennemført nogle særlige op-

mærksomhedskampagner for medarbejdere (især frontpersona-

le) i samarbejde med PET. Et estimat på denne seance – ar-

bejdsløn mv. (personale ude af drift osv.) estimerer sig til i alt

ca. 500.000 kr.

Samlet set har der til ovenstående været afsat ca. 1.465.000 kr.

Det kan endvidere oplyses, at DSB efter aftale med politiet har

opsat noget særligt glas i de to bygninger som DSB ejer på

Nørreport station. De samlede anlægsomkostninger var ca.

1.267.720 kr.

Der skal tages forbehold for, at der grundet den korte tidsfrist

ikke har været mulighed for at foretage en substantiel behand-

ling af spørgsmålet. Endvidere er tallene forbundet med en vis

usikkerhed.”

Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S har oplyst føl-

gende:

”Sund & Bælt Holding A/S og Øresundsbro Konsortiet I/S kan

oplyse følgende om afholdte udgifter fra 2002 og frem til i dag

for så vidt angår terrorbekæmpelse, herunder indirekte udgifter

til f.eks. opfyldelse af sikkerhedskrav og til opfyldelse af ter-

rorlovgivning, herunder lovpligtig indhentning og opbevaring

af informationer.

1) Fælles for Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen:

Der er ikke foretaget investeringer i anlæggene som følge af

terrorbekæmpelse eller terrorlovgivning. Der er til orientering i

forvejen indbygget overvågnings- og adgangsbegrænsende

foranstaltninger i infrastrukturanlæggene, som der ikke har væ-

ret behov for at opgradere i forhold til de udmeldte vurderinger

af terrortruslen i Danmark.

Siden 2002 har der alene været udført internt arbejde i mindre

omfang i forbindelse med fastholdelse af skærpet opmærk-

somhed på anlæggene, restriktiv tilgang til dokumentation, ud-

arbejdelse og vedligehold af sårbarhedsanalyse og retningslin-

jer for beskyttelse mod terror, relateret til det nationale og spe-

cifikke trusselsniveau. Omkostningsniveau i gennemsnit på

maksimalt 10.000 kr./år på hver forbindelse.

2) Færgehavne i Spodsbjerg, Tårs, Odden og Ebeltoft:

Der har i 2006-2007 været gennemført sikring af havnene i

henhold til krav om ISPS-sikring. (International Ship & Port

Facility Security). Omkostningen kan samlet opgøres til

305.000 kr.”

Transport- og Bygningsministeriet herudover oplyst, at Arriva har oplyst

over for Transport- og Bygningsministeriet, at de lever op til bekendtgø-

relsen omkring terrorbekæmpelse og deltager i beredskabsøvelser, men at

de ikke har egentlige udgifter hertil.

Transport- og Bygningsministeriet har endvidere oplyst, at Metroselskabet

og Post Danmark A/S har oplyst over for ministeriet, at de ikke har afholdt

særskilte udgifter i forbindelse med terrorbekæmpelse og opfyldelse af ter-

rorlovgivning i den angivne periode.