REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministeren vil oplyse, hvori den konkrete korrespondance den 21. december 2015 mellem justitsministeren og Kriminalforsorgen bestod, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Dok.:

16. marts 2016

1898570

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD

fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016

Samrådsspørgsmål BB:

”Vil ministeren redegøre for, hvornår han blev gjort

opmærksom på, at der var mobiltelefoner blandt de

terrorsigtede jf. DRs henvendelser til såvel Politi,

Kriminalforsorgen

samt

presseansvarlige

Justitsministerium i både december og januar?”

Samrådsspørgsmål BC:

”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren konkret

gjorde for at forhindre, at de terrorsigtede fortsat havde

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om ministeren vil oplyse, hvori den konkrete korrespondance den 21. december 2015 mellem justitsministeren og Kriminalforsorgen bestod, til justitsministeren

adgang til mobiltelefoner og internet, og herunder

specifikt redegøre for, hvilke tiltag ministeren tog efter

hvert tilfælde af fund af mobiltelefoner hos de sigtede i

sagen, henholdsvis den 17. april, den 24. november, den

21. december, natten mellem den 7. og 8. januar, den

12. januar og endelig den mobiltelefon, der ifølge DR

skulle være fundet efter samrådet d. 28. januar, jf.

artikel ”Terrortiltalt har igen haft mobiltelefon i

fængslet”, DR, 1. marts 2016?”

Samrådsspørgsmål BD:

”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren, i

hvert tilfælde af fund af mobiltelefoner hos de sigtede i

sagen, henholdsvis den 17. april, den 24. november, den

21. december, natten mellem den 7. og 8. januar, den

12. januar og endelig den mobiltelefon, der ifølge DR

skulle være fundet efter samrådet d. 28. januar 2016,

rettede henvendelse til de pågældende myndigheder,

efter ministeren blev gjort opmærksom på fund af

mobiltelefoner af DR, jf. artikel ”Terrortiltalt har igen

haft mobiltelefon i fængslet”, DR, 1. marts 2016?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Trine Bramsen

(S).

Svar:

Retsudvalget har stillet tre spørgsmål vedrørende

sagen

fund

mobiltelefoner

hos

varetægtsfængslede i sagen om terrorangrebet i

København.

Som jeg tidligere har oplyst, står det klart, at de

pågældende

har

haft

adgang

til

adskillige

mobiltelefoner under varetægtsfængslingen.

Og lad mig indlede dagens samråd med endnu en gang

at understrege, at det er uholdbart, at indsatte i

fængslerne kan få adgang til mobiltelefoner. Ikke

mindst, når der er tale om arrestanter i en så alvorlig sag

som denne.

Som justitsminister er det min opfattelse, at vi står i en

alvorlig situation.

Der tegner sig et billede af, at der i årevis reelt har været

mere eller mindre fri adgang til mobiltelefoner i de

danske

fængsler

arresthuse.

Selv

varetægtsfængslede i sagen om terrorangrebet i

København har i meget vidt omfang haft adgang til

mobiltelefoner.

Som bekendt modtog jeg en redegørelse fra de

involverede, og som jeg også redegjorde for på

pressemødet, er min samlede konklusion på den

baggrund:

For det første:

Kriminalforsorgen har gennem de sidste

mange år ikke været i stand at håndhæve det forbud, der

gælder mod mobiltelefoner i fængslerne.

Ingen skal være i tvivl: Kriminalforsorgen skal

fremover tage markant hårdere fat. Derfor vil jeg også

stille nye og klare krav til kriminalforsorgen.

For det andet:

Der er et stort stykke arbejde foran os.

Hvis vi vil have rigtigt fat om problemet, så kan vi ikke

lukke øjnene for virkeligheden.

Og virkeligheden er desværre, at der ikke findes en

snuptagsløsning. Det bliver et sejt træk. Det kommer til

at kræve initiativer på en række områder.

For det tredje:

Der er brug for konkrete initiativer, der

virker. Og der er især brug for initiativer, som er

målrettet mod varetægtsfængslede i de særligt alvorlige

sager, så som terrorsagen.

Derfor har jeg også – som jeg også redegjorde for i

forbindelse med offentliggørelsen af redegørelsen –

fremlagt 21 initiativer, som skal styrke indsatsen mod

mobiltelefoner.

I forhold til de konkrete samrådsspørgsmål har

Retsudvalget for det første spurgt, hvornår jeg blev gjort

opmærksom på, at der var mobiltelefoner blandt de

varetægtsfængslede i terrorsagen i december og januar.

Retsudvalget har også spurgt, hvad jeg konkret har gjort

efter de enkelte fund af mobiltelefoner for at forhindre,

at de varetægtsfængslede fortsat havde adgang til

mobiltelefoner og internet.

Og endelig har Retsudvalget spurgt, hvornår jeg har

rettet henvendelse til myndighederne efter de enkelte

fund af mobiltelefoner.

Jeg har tidligere været inde på en del af spørgsmålene i

forbindelse med min besvarelse af spørgsmål nr. 227 fra

Retsudvalget.

For overskuelighedens skyld – og for at undgå alt for

mange gentagelser – vil jeg besvare de tre spørgsmål

samlet og så vidt muligt ved en kronologisk

gennemgang af forløbet.

Forløbet har været således:

Den 21. december rettede Danmarks Radio henvendelse

til

Justitsministeriet

oplyste,

varetægtsfængslede i terrorsagen tilsyneladende havde

været aktiv på de sociale medier.

Justitsministeriet orienterede samme dag Direktoratet

for Kriminalforsorgen om henvendelsen.

Senere på dagen oplyste kriminalforsorgen, at der var

foretaget en visitation i arresten, men at der ikke var

fundet nogen mobiltelefon hos den pågældende.

I den forbindelse blev jeg orienteret om både Danmarks

Radios henvendelse og resultatet af kriminalforsorgens

visitation i arresten.

Det var første gang, jeg blev orienteret om sagen.

Den

januar

oplyste

Danmarks

Radio

til

Justitsministeriet, at den samme arrestant tilsyneladende

var aktiv på de sociale medier igen.

Justitsministeriet

orienterede

samme

dag

kriminalforsorgen om henvendelsen.

Jeg

blev

orienteret

sagen

anledning

henvendelsen fra Danmarks Radio.

Den 7. januar anmodede ministeriet kriminalforsorgen

om at undersøge sagen, ligesom jeg tilkendegav i

pressen [DR], at myndighederne skulle undersøge sagen

til bunds.

Den 8. januar fremsendte kriminalforsorgen et kort

notat, hvor man oplyste, at der samme nat var fundet en

mobiltelefon i den varetægtsfængsledes celle.

Jeg blev orienteret om fundet af denne mobiltelefon i

umiddelbar

forlængelse

henvendelsen

fra

kriminalforsorgen.

Det var første gang, jeg blev orienteret om, at man

faktisk havde fundet en telefon hos en af de

varetægtsfængslede.

Spørgsmålet om mobiltelefoner kom også op på et

generelt statusmøde, som jeg havde med direktøren

for kriminalforsorgen den 18. januar, hvor jeg

understregede

mobiltelefoner.

I forbindelse med forberedelsen af samrådet i

Retsudvalget den 28. januar og i tiden herefter har der

fra departementets side været en løbende og hyppig

kontakt

med

involverede

myndigheder

udviklingen i sagen.

Således blev Justitsministeriet op til samrådet – i

dagene fra den 20. til den 26. januar – orienteret om

fund af yderligere 4 telefoner og adgang til yderligere 2

telefoner.

Jeg blev i den forbindelse orienteret i dagene op til

samrådet.

På samrådet den 28. januar tilkendegav jeg, at jeg ville

iværksætte en række initiativer for at sikre en mere

effektiv

bekæmpelse

indsmuglingen

mobiltelefoner. Det drejer sig om:



Kropsscannere



Risiko- og analysebaserede visitationer



Og målrettet brug af hundekorpset

vigtigheden

indsatsen

mod

På samrådet gjorde jeg endvidere opmærksom på, at

forløbet i sagen ikke var fuldt afdækket, og jeg bad af

samme grund myndighederne om en samlet redegørelse

for forløbet.

Mens jeg afventede denne redegørelse, udarbejdede

ministeriet et lovforslag om kropsscannere, som blev

sendt i høring den 2. marts.

Den 15. februar blev Justitsministeriet orienteret om, at

der samme dag var fundet endnu en mobiltelefon hos en

af de varetægtsfængslede i terrorsagen.

Jeg blev orienteret om fundet af denne telefon i dagene

efter.

I forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af

redegørelsen for forløbet blev Justitsministeriet den 24.

februar orienteret om, at en af arrestanterne havde haft

adgang til mindst fire telefoner mere.

Jeg blev på den baggrund i dagene herefter orienteret

om, at redegørelsen ville indeholde oplysninger om

adgang til flere mobiltelefoner.

Det endelige antal blev jeg bekendt med i forbindelse

med modtagelsen af myndighedernes redegørelse om

forløbet den 1. marts.

Den 3. marts blev ministeriet – og jeg – orienteret om,

at en af de varetægtsfængslede muligvis også på et

tidligere tidspunkt har besiddet eller i øvrigt haft

adgang til én eller flere yderligere mobiltelefoner.

Og endelig blev Justitsministeriet den 9. marts

orienteret om, at der var fundet en mobiltelefonoplader

hos en af de varetægtsfængslede.

Jeg blev orienteret om dette fund dagen efter.

Det forløb, jeg lige har beskrevet, viser, at der er et

stort stykke arbejde foran os.

Problemet med mobiltelefoner er ikke nogen let opgave

at løse. Skiftende justitsministre har forsøgt at sætte ind

over for problemet uden større succes, hvilket også

illustreres af den konkrete sag, hvor en af de

pågældende

telefoner

blev

fundet,

mens

Mette

Frederiksen var justitsminister.

Vi må som sagt se i øjnene, at der desværre ikke findes

snuptagsløsninger, som med det samme vil kunne

eliminere problemet.

Derfor kan jeg heller ikke garantere, at der ikke dukker

mobiltelefoner op igen i de danske fængsler. Ja; belært

af erfaringen vil der givet blive fundet flere.

Dét,

jeg

til

gengæld

kan

garantere,

er,

kriminalforsorgen kommer til at gribe problemet

afgørende anderledes og konsekvent an.

På den korte bane skal myndighederne gøre alt, hvad

der er muligt, for at sikre det absolut højeste

kontrolniveau i de sager, hvor der er den højeste risiko.

Dét gælder selvsagt i terrorsager.

Fremadrettet

skal

kriminalforsorgen

udarbejde

kvartalsvise oversigter, som løbende viser, hvor mange

mobiltelefoner der konfiskeres. Dét skal understøtte, at

myndighederne fremover går systematisk og analytisk

til værks.

De kvartalsvise oversigter vil blive oversendt til

Retsudvalget, så alle kan følge med i indsatsen.

Her vil jeg bemærke, at et af de første tegn på en styrket

indsats meget vel kan være, at der kommer en stigning i

antallet af konfiskerede mobiltelefoner i fængsler og

arresthuse.

På den længere bane skal vi se på en generel styrkelse

af kontrolindsatsen og den fysiske sikring i fængsler og

arresthuse. For problemerne handler – som nævnt –

ikke kun om ulovlige mobiltelefoner.

Derfor har jeg besluttet, at der skal gennemføres et

eksternt eftersyn af kriminalforsorgens retningslinjer,

praksis og procedurer for adgangskontrol samt af de

enkelte institutioners sikringsniveau.

Eftersynet skal blandt andet omfatte anvendelsen af

teknisk udstyr og perimetersikring.

Vi kommer heller ikke uden om, at en del af problemet

er, at kriminalforsorgens bygninger er af ældre dato, og

at placeringen i f.eks. byområder skaber nogle

udfordringer.

Dét arbejde forventer jeg, at der vil blive fulgt op på i

kommende

drøftelser

kriminalforsorgens

økonomi fra 2017.