Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1620066_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. april 2016
Politikontoret
Vita Horneman
2016-0030-4311
1911257
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om, hvorvidt tildelingen af dispensation til sletning af forhold på straffeattester bruges for restriktivt i dag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren være villig til at se på, hvorvidt tildelingen af
dispensation til sletning af forhold på straffeattester bruges for
restriktivt i dag, og om der kan være grundlag for, at flere an-
søgninger om dispensation fremover efter en konkret vurdering
kan imødekommes?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til, at reglerne om po-
litiets registrering af strafbare forhold fremgår af bekendtgørel-
se nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i
Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) med senere
ændringer.
Fra Kriminalregisteret kan der udskrives straffeattester til både
privat og offentlig brug.
Efter bekendtgørelsens § 11 udsteder politiet straffeattester for
private personer, når de pågældende anmoder herom.
På en straffeattest til privat brug medtages afgørelser, som om-
fatter overtrædelse af straffeloven, lov om tilhold, opholdsfor-
bud og bortvisning, lovgivningen om euforiserende stoffer og
udenlandske afgørelser, der kan sidestilles hermed.
Længden af den periode, hvor oplysninger om en afgørelse
medtages på straffeattesten til privat brug afhænger af, hvilken
sanktion det strafbare forhold har medført, og fremgår af § 11,
stk. 2 og 3.
Efter bestemmelsens stk. 5, kan Rigspolitiet på baggrund af en
ansøgning fra den registrerede i særlige tilfælde meddele di-
spensation fra tidsfristerne anført i bestemmelsens stk. 2 og 3.
Rigspolitiet har tidligere til Justitsministeriet oplyst, at dispen-
sationsadgangen anvendes restriktivt, og i hvert enkelt tilfælde
efter en konkret vurdering. Dette gør sig fortsat gældende.
Hovedområdet for dispensation er de situationer, hvor der er
tale om en hidtil ustraffet person, der har begået en enkeltstå-
ende overtrædelse af en bagatelagtig karakter, såsom mindre
tyverier, brugstyverier eller hærværk af meget begrænset ka-
rakter. Sanktionerne i de omhandlede sager er som udgangs-
punkt enten tiltalefrafald eller bøde.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om, hvorvidt tildelingen af dispensation til sletning af forhold på straffeattester bruges for restriktivt i dag, til justitsministeren
Ved vurdering af, hvorvidt der skal meddeles dispensation fra
tidsfristerne, lægger Rigspolitiet vægt på, hvor lang tid afgørel-
sen fortsat vil fremgå af den private straffeattest, ligesom der
bl.a. lægges vægt på, at der ikke er tale om et tillidsbrud, f.eks.
tyveri fra arbejdsplads.
Efter en konkret vurdering vil der efter Rigspolitiets praksis
f.eks. kunne meddeles dispensation, hvis ansøgeren ikke var
fyldt 18 år på gerningstidspunktet, der er gået mindst et år fra
afgørelsen, og der er mindre end 12 måneder, til tidsfristerne er
udløbet.
Hvis ansøgeren var fyldt 18 år på gerningstidspunktet, vil der
efter en konkret vurdering efter Rigspolitiets praksis kunne
meddeles dispensation, hvis der er mindre end fire måneder til,
at der kan udstedes en blank straffeattest.
Rigspolitiet har i tidsrummet fra den 1. januar 2011 til den 31.
december 2015 meddelt dispensation i 33 tilfælde.
Det bemærkes endvidere, at der i medfør af bekendtgørelsens §
11a gælder særligt lempelige regler for personer mellem 15 og
18 år, hvorefter afgørelser omfattet af bekendtgørelsens § 11
ikke medtages på den private straffeattest, hvis personen ikke
tidligere er straffet, forudsat at der ikke er idømt ungdomssank-
tion i medfør af straffelovens § 74 a, retsfølger efter straffelo-
vens §§ 68-70 (særforanstaltninger og forvaring) eller ubetin-
get frihedsstraf.
Bekendtgørelsens § 11a trådte i kraft den 1. april 2011, og
frem til den 31. december 2015 har i alt 3.229 unge under 18 år
fået udstedt en ren straffeattest til privat brug i medfør af be-
stemmelsen.
Straffeattester til offentlig brug (en udskrift over tilførsler til
afgørelsesdelen i Kriminalregisteret) eller en fuldstændig ud-
skrift af Kriminalregisteret kan Rigspolitiet efter begæring ud-
stede til visse nærmere angivne myndigheder til brug for visse
nærmere angivne formål, jf. bekendtgørelsens kapitel 6.
Det følger af bekendtgørelsens § 8, jf. bekendtgørelsens bilag
3, at afgørelser i afgørelsesdelen slettes efter 10 år fra f.eks.
endelig løsladelse fra afsoning af frihedsstraf, udløb af prøve-
tid efter prøveløsladelse eller den endelige afgørelse. Hertil
kommer særlige frister for sletning af oplysninger i efterforsk-
ningsdelen.
I modsætning til, hvad der gælder for private straffeattester,
indeholder bekendtgørelsen ikke en bestemmelse om dispensa-
tion fra fristen på 10 år for sletning af afgørelser i afgørelses-
delen eller i efterforskningsdelen.
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om, hvorvidt tildelingen af dispensation til sletning af forhold på straffeattester bruges for restriktivt i dag, til justitsministeren
Det følger imidlertid af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper, at Justitsministeriet som regeludstedende myndighed
efter omstændighederne kan dispensere fra bekendtgørelsen,
hvis særlige forhold gør sig gældende.
Rigspolitiet er ikke bekendt med tilfælde, hvor Justitsministe-
riet inden for de seneste fem år har fundet grundlag for at med-
dele dispensation fra slettereglerne for straffeattester til offent-
lig brug.
Der er i lighed med regelsættet om straffeattester til privat
brug, indført særligt lempelige regler for personer mellem 15
og 18 år i forhold til en straffeattest til offentlig brug, jf. be-
kendtgørelsens § 22, stk. 2, hvorefter afgørelser omfattet af be-
kendtgørelsens bilag 1 ikke medtages på den offentlige straffe-
attest, hvis personen ikke tidligere er straffet, forudsat at der
ikke er idømt ungdomssanktion i medfør af straffelovens § 74
a, retsfølger efter straffelovens §§ 68-70 (særforanstaltninger
og forvaring) eller ubetinget frihedsstraf.
Bekendtgørelsens § 22, stk. 2, trådte i kraft den 1. april 2011,
og frem til den 31. december 2015 har i alt 2.805 unge under
18 år fået udstedt en ren straffeattest til offentlig brug i medfør
af bestemmelsen.”
2.
Reglerne om, hvor længe afgørelser skal fremgå af straffeattesten, er re-
sultatet af en afvejning af forskellige hensyn. På den ene side er der hensy-
net til, at den pågældende ikke skal være registreret for længe, og på den
anden side er der hensynet til eksempelvis en arbejdsgivers legitime inte-
resse i at få oplysninger om en ansøgers kriminelle fortid.
Det er min opfattelse, at der med den gældende ordning er fundet en rime-
lig balance mellem de modstående hensyn, og at dispensationspraksis også
i det lys bør være restriktiv.
4