REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om markant forskel i håndteringen af voldtægtssager hos hhv. mandlige og kvindelige betjente, afslører strukturelle problemer, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. april 2016

Politikontoret

ASP

2016-0030-4305

1908960

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 399 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om markant forskel i håndteringen af voldtægtssager hos hhv. mandlige og kvindelige betjente, afslører strukturelle problemer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 399 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere på det faktum, at ny dansk forsk-

ning har vist at sandsynligheden for at få rejst tiltale mod sin

gerningsmand som voldtægtsoffer, stiger fra 9% til 30% hvis

man anmelder hos hhv. en mandlig og en kvindelig politibe-

tjent, jf. artikel ”Kvindelige betjente sender flere voldtægts-

mænd i retten”, Metroxpress, den 8. marts 2016?”

Svar:

Justitsministeriet iværksatte i starten af september 2015 en undersøgelse

af voldtægtsområdet med henblik på at klarlægge, hvordan politiet håndte-

rer sager om voldtægt, samt hvilke årsager der kan forklare en tilsynela-

dende meget lav anmeldelsestilbøjelighed på området.

På baggrund af undersøgelsen af voldtægtsområdet blev udspillet ”Respekt

for voldtægtsofre” præsenteret den 27. januar 2016 og oversendt til Folke-

tingets Retsudvalg ved brev af samme dato, jf. REU bilag 142 (Alm. del).

Udspillet indeholder en række konkrete initiativer, der skal forbedre den

samlede indsats mod voldtægt, herunder skal politiets håndtering af sager

om voldtægt strømlines, og der skal udarbejdes centrale retningslinjer for

modtagelse og behandling af anmeldelser om voldtægt, som forankres i en

stærk ledelse og kultur i politiet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at den forskning,

der henvises til i den omtalte artikel i MetroXpress, er offent-

liggjort i rapporten ”Anmeldt voldtægt. Faktorer relateret til

sagshenlæggelse i anmeldte voldtægtssager ved Østjyllands

Politi”. Rapporten er udgivet i januar 2016 af Institut for Psy-

kologi på Syddansk Universitet og vedrører anmeldte sager om

voldtægt eller voldtægtsforsøg i perioden fra den 1. januar

2008 til den 31. december 2010.

Det er i den omtalte artikel anført, at rapporten viser, at tre

gange så mange voldtægtsmænd blev tiltalt, hvis offeret var

blevet afhørt af en kvindelig polititjenestemand. Det er endvi-

dere anført, at der blev sendt et anklageskrift med en tiltale i 9

procent af alle anmeldte sager, hvis sagen var blevet efterfor-

sket af en mandlig polititjenestemand – mod 30 procent, hvis

en kvinde stod for sagen.

Rigspolitiet skal hertil bemærke, at det af rapporten fremgår, at

sandsynligheden for, at gerningsmanden blev tiltalt steg fra 9

procent til 30 procent, hvis polititjenestemanden, der optog

anmeldelsen, var en kvinde. I den forbindelse bemærkes det, at

Nina Beck Hansen, der en af forfatterne til rapporten, har op-

lyst Rigspolitiet om, at der ved det i rapporten anvendte begreb

optaget anmeldelse alene er tale om den første registrerede

kontakt med politiet. Hvorvidt den kønsmæssige dimension har

betydning i relation til politiets øvrige dispositioner, herunder

den nærmere afhøring af forurettede samt øvrige efterforsk-

ningsskridt, er således ikke en del af undersøgelsen. Gengivel-

sen i artiklen af rapportens konklusion om en større tiltaleten-

dens i sager, der er blevet efterforsket af en kvindelig polititje-

nestemand, er dermed ikke retvisende.

Rigspolitiet kan herefter oplyse, at optagelse af anmeldelse i

politiet bl.a. sker ved henvendelse i politiets servicecentre, ek-

speditionsskranker, ved direkte kontakt til kørende patrulje el-

ler ved opkald til alarmcentralen.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiet på anmeldelses-

tidspunktet som udgangspunkt alene foretager en kort indle-

dende afhøring med henblik på at foretage eventuelle uopsæt-

telige efterforskningsskridt i form af sporsikring og med hen-

blik på at afdække forurettedes eventuelle behov. Herefter vil

sagen typisk overgå til en mere erfaren efterforsker f.eks. i lo-

kalpolitiet eller en afdeling for personfarlig kriminalitet.

Rigspolitiet er opmærksom på rapportens konklusion om

sammenhængen mellem kønnet på den polititjenestemand, som

optager anmeldelsen, og spørgsmålet om tiltalerejsning i sa-

gen. Rigspolitiet vil på den baggrund foretage en nærmere vur-

dering af rapporten og overveje, hvorvidt denne giver anled-

ning til iværksættelse af eventuelle tiltag. Rigspolitiet vil desu-

den foranledige, at rapporten bliver drøftet i ”Rigspolitiets råd-

givningsforum på voldtægtsområdet”, der blev etableret i star-

ten af 2016, hvor centrale aktører på voldtægtsområdet er re-

præsenteret med henblik på bl.a. drøftelse af behovet for nye

tiltag på området.

Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at politiet har et stort

fokus på voldtægtsområdet. Ud over etablering af ovennævnte

rådgivningsforum har Rigspolitiet iværksat flere tiltag med

henblik på korrekt og effektiv behandling af voldtægtssager,

herunder udarbejdelse af nationale retningslinjer om bl.a. poli-

tiets modtagelse af anmeldelse om voldtægt og afhøring af for-

urettede samt etablering af en politi- og anklagerfaglig ek-

spertgruppe med særlig fokus på sagsbehandling af voldtægts-

sager.”

Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.