Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1573621_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. november 2015
Sikkerhedskontoret
Rasmus Krogh Pedersen
2015-0030-3928
1774595
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvorfor svaret på spørgsmål nr. 146, (REU alm. del, 2014-15, 2. samling) er fortroligt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor svaret på spørgsmål nr.
146, (REU alm. del, 2014-15, 2. samling) er fortroligt, og vil
ministeren gengive de dele af svaret, der kan gives i offentlig
form?”
Svar:
Den i spørgsmålet omtalte folketingsbesvarelse vedrører en konkret sag,
hvor politiet har truffet afgørelse om at inddrage et allerede udstedt pas og
meddele et udrejseforbud. Sagen er desuden omtalt i en artikel bragt i Ber-
lingske den 30. august 2015.
Folketingsbesvarelsen, der baserede sig på et bidrag fra Rigspolitiet, inde-
holder følsomme personoplysninger, som i sammenhæng med oplysnin-
gerne i artiklen i Berlingske, kan gøre det muligt at identificere den person,
som sagen vedrører. Rigspolitiet anmodede derfor om, at bidraget blev be-
handlet fortroligt. Justitsministeriet er enig i Rigspolitiets vurdering af be-
hovet for fortrolighed. Ministeriet bemærker i øvrigt, at der i det pågæl-
dende spørgsmål blev anmodet om en fortrolig besvarelse.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at besvarelsen indeholder følgende
ikke-fortrolige oplysninger:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen anmodet Midt- og
Vestjyllands Politi om en udtalelse.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i den
konkrete sag inddrog passet og udstedte et udrejseforbud, […].
Disse oplysninger, sammenholdt med oplysninger fra PET om,
at ”dele af Irak må anses som en konfliktzone, som er præget
af kampe mod militante islamistiske grupper. Det er PET’s
vurdering, at personen (navn anonymiseret) ved at udrejse til
Irak og deltage i kampene mod militante islamistiske grupper,
uden at være en del af den internationale koalition, vil kunne
udgøre en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed el-
ler en væsentlig trussel mod den offentlige orden”, gjorde, at
betingelserne for inddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1,
nr. 4 blev vurderet opfyldte.
Rigspolitiet har supplerende fået oplyst, at pågældende ikke
ses at have påklaget afgørelsen til Rigspolitiet eller indbragt
spørgsmålet for domstolene.”
2