Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1619459_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. april 2016
Strafferetskontoret
Mark Ørberg
2016-0030-4298
1908715
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 394 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens Jensen (S).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 394 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Rettighedsalli-
ancen, jf. REU alm. del - bilag 220, og herunder redegøre for:
Hvorfor der ikke er opnået de positive resultater, hvad angår
den konkrete håndtering af IPR-sager, der er stillet i udsigt af
Statsadvokaten? Hvilke konkrete resultater der er kommet ud
af den strukturelle omorganisering af IPR-arbejdet? Hvad mi-
nisteren vil gøre for at sikre prioritering af og konkrete resulta-
ter af IPR-arbejdet hos Statsadvokaten?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet (SØIK), som har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten iværksatte i juli 2013 en række
initiativer med henblik på at styrke og understøtte
politiets og anklagemyndighedens behandling af
sager om krænkelse af immaterielle rettigheder
(såkaldte IPR-sager). Dette skete bl.a. ved en styr-
kelse af SØIK’s opgaver og rolle ved behandlingen
af disse sager og af politikredsenes håndtering af
disse sager.
Visitationsordningen, som er beskrevet i Rigsad-
vokatens Meddelelse nr. 5/2010, blev udbygget, så-
ledes at alle anmeldelser om krænkelse af immate-
rielle rettigheder kan indgives til SØIK, og at
SØIK skal orienteres om anmeldelser indgivet til
politikredsene. Det blev besluttet, at SØIK skulle
behandle væsentligt flere sager om krænkelse af
immaterielle rettigheder end hidtil. I sager, som
behandles i politikredsene, er det endvidere be-
stemt, at SØIK desuden kan yde bistand til efter-
forskning og retsforfølgning, herunder særligt i de
mere komplicerede sager.
Som led i den styrkede indsats mod piratkopiering
er der herudover i alle politikredse og statsadvoka-
turer udpeget en anklager, der kan fungere som lo-
kal kontaktperson i relation til behandlingen af sa-
ger om krænkelse af immaterielle rettigheder.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
Rigsadvokaten udsendte i forlængelse af de nævnte
initiativer en vejledning om strafferetlig håndhæ-
velse af immaterielle rettigheder. Vejledningen er
primært rettet til politikredsene og indeholder en
grundig redegørelse for lovgrundlaget i relation til
de respektive rettigheder, efterforskningen, påtale-
reglerne, juridiske enheder, udformning af tiltale,
bevisførelse, strafudmåling, rettighedsfrakendelse
og konfiskation.
I juli 2014 udarbejdede SØIK desuden et notat om
såkaldt cardsharing (ulovlig distribution af tv-
signaler), der ligeledes er rettet til politikredsene,
og som indeholder en definition af cardsharing
samt en redegørelse for lovgrundlaget, håndtering
af sagerne både i forhold til udbydere og brugere
samt relevant retspraksis.
Rigsadvokaten gennemførte i slutningen af
2014/begyndelsen af 2015 en foreløbig evaluering
af de forskellige initiativer, som var sat i værk. I
den forbindelse holdt Rigsadvokaten og SØIK mø-
de med repræsentanter for rettighedshaverne om
deres erfaringer med politiets og anklagemyndig-
hedens behandling af IPR-sager, og der har været
holdt møde med Patent- og Varemærkestyrelsen og
Kulturministeriet om samarbejdet vedrørende be-
handling af sager på IPR-området.
I lyset af de hidtidige erfaringer iværksatte Rigsad-
vokaten i maj 2015 nogle supplerende tiltag for at
sikre, at sager om krænkelse af immaterielle ret-
tigheder bliver behandlet kompetent, effektivt og
ensartet i hele landet. Dette indebar bl.a., at politi-
kredsene blev anmodet om at gennemgå deres ret-
ningslinjer for visitation af straffesager, så det sik-
res, at alle straffesager om krænkelse af immateri-
elle rettigheder visiteres af medarbejdere, der hur-
tigt og kvalificeret kan tage stilling til de umiddel-
bare efterforskningsmæssige og juridiske forhold i
sagerne.
Politikredsene blev endvidere anmodet om at sikre,
at den udpegede kontaktanklager hele tiden har et
samlet overblik over alle politikredsens sager om
krænkelse af immaterielle rettigheder, og at den
pågældende anklager opnår den fornødne erfaring i
behandlingen af denne type af straffesager.
Der blev endvidere anmodet om, at de enkelte em-
beder overvejer, hvordan det kan sikres, at politi-
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
kredsene råder over de fornødne efterforsknings-
mæssige kompetencer på dette område.
Derudover følger det af Rigsadvokatens suppleren-
de tiltag, at SØIK fremover i endnu højere grad
skal yde støtte til politikredsene, således at der i re-
levante sager udformes mere detaljerede og indivi-
duelle oplæg til sagens videre behand-
ling/efterforskning, herunder at det fra SØIK’s side
sikres, at der til politikredsene formidles relevante
kontakter til f.eks. Rigspolitiets Nationale Cyber
Crime Center (NC3) eller andre myndigheder med
særlig teknisk indsigt i den konkrete sag.
SØIK har fra ordningens iværksættelse den 10. juli
2013 visiteret 37 sager til efterforskning i SØIK (5
sager i 2013, 16 sager i 2014, 11 sager i 2015 og 5
sager i 2016). Sagerne har bl.a. omfattet mistanke
om lovovertrædelser vedrørende
-
-
salg og forsøg på salg af omkring 1.000 de-
signermøbler via internettet,
kopiprodukter, hvor der i forbindelse med
ransagning af et lager blev fundet mere end
6.000 stk. formodede kopier af høretelefo-
ner mv. af mærket S, ca. 4.700 stk. formo-
dede kopier af høretelefoner af mærket K
og ca. 850 stk. formodede kopier af hørete-
lefoner af mærket P,
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i
forbindelse med ulovlig distribution af tv-
signaler (cardsharing),
ulovlig distribution af tv-signaler via inter-
nettet med op til 40.000 unikke brugere pr.
måned,
ulovlig streaming af film og musik via tje-
nesten Popcorn Time,
salg af ulovlige slankemidler,
bedrageri og identitetstyveri, hvor der er
sket lukning af 423 hjemmesider, der har
været anvendt til såkaldt phishing, og hvor
der anvendtes tidligere lukkede domæne-
navne med danske registranter, og
krænkelse af designrettigheder for undertøj.
-
-
-
-
-
-
Samlet er der siden iværksættelsen af den styrkede
indsats i 2013 anmeldt 66 IPR-sager i 2013 (5 sa-
ger visiteret til SØIK), 84 i 2014 (16 sager visiteret
til SØIK) og 78 i 2015 (11 sager visiteret til
SØIK).
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
2.
De IPR-sager, der visiteres til politikredsene,
følges af SØIK. Når en anmeldelse modtages enten
direkte fra en anmelder eller fra en politikreds, til-
deles den et særligt journalnummer, hvilket styrker
SØIK’s mulighed for at følge de aktuelle sager i
politikredsene. I de tilfælde, hvor anmeldelsen er
indgivet til SØIK, videresendes den til den relevan-
te politikreds. I de tilfælde, hvor en anmeldelse
indgives direkte til en politikreds, orienteres SØIK
alene om sagen.
I forbindelse med at sagen sendes til en politikreds,
orienteres tillige om, hvilket journalnummer sagen
bør oprettes under i politikredsen, og der vedlæg-
ges et skema med forslag til mulige efterforsk-
ningsskridt.
Når SØIK sender en anmeldelse til en politikreds,
anmoder SØIK om at modtage en udtalelse om sa-
gens behandling senest efter 45 dage. Når SØIK
modtager status fra politikredsen, vurderes det,
hvornår SØIK igen skal følge op på sagen.
Såfremt der ikke modtages tilbagemelding på en
forespørgsel til en politikreds, sendes en ny fore-
spørgsel efter 14 dage. Høres der herefter fortsat
ikke fra politikredsen, kan den regionale statsadvo-
kat, som fører tilsynet med den pågældende politi-
kreds, informeres om dette.
Sager, der behandles i politikredsene, følges af
SØIK frem til endelig dom, der herefter indberettes
til Patent- og Varemærkestyrelsens domsdatabase.
SØIK har i forlængelse af de under pkt. 1 nævnte
initiativer styrket indsatsen i relation til politikred-
sene således, at hver enkelt anmeldelse om IPR-
krænkelse vurderes indgående. Det vurderes bl.a.,
om det er hensigtsmæssigt, at SØIK indledningsvis
indhenter relevante kendelser, f.eks. om edition til
oplysning af kontohaver eller ransagningskendel-
ser.
Det vurderes desuden, om politikredsen med fordel
kan få vejledning fra NC3, rettighedshaverne eller
SØIK’s egne efterforskere. Der henvises i givet
fald til navngivne kontaktpersoner.
SØIK understøtter endvidere politikredsenes kon-
krete sagsbehandling ved at indhente oplysninger
hos Patent- og Varemærkestyrelsen om registrere-
5
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
de varemærker. Derudover udarbejdes på anmod-
ning notater om konkrete juridiske problemstillin-
ger som f.eks., hvorvidt det er strafbart at uploade
fotos fra Facebook, eller om der må ske optagelse
af tv-udsendelser til brug for efterforskning.
SØIK har i 2013 og 2014 afholdt et årligt net-
værksmøde for de anklagere, som er udpegede som
kontaktpersoner vedrørende sager om piratkopie-
ring i politikredsene og hos de regionale statsadvo-
kater. På disse møder orienterer SØIK om aktuelle
problemstillinger samt den nyeste retspraksis, og
der er mulighed for erfaringsudveksling. SØIK har
endvidere inviteret eksterne oplægsholdere til mø-
derne, hvilket har muliggjort yderligere informati-
onsudveksling om aktuelle sager og sagsområder.
Også i 2015 afholdt SØIK netværksmøder, og på et
møde for kontaktanklagerne den 21. maj 2015,
hvor temaet var ”rettighedshaverne”, var der oplæg
ved repræsentanter fra Louis Poulsen A/S, Ret-
tighedsalliancen samt Nordic Content Protection –
STOP. På et møde den 4. november 2015, hvor og-
så efterforskere deltog med henblik på at opbygge
kompetencer på politisiden og styrke netværksdan-
nelsen, var temaet ”myndighedssamarbejdet”, og
der var oplæg fra Fødevarestyrelsen, NC3 samt
SKAT.
SØIK afholder endvidere møder med både efterfor-
skere og juridiske sagsbehandlere fra politikredse-
ne i forbindelse med konkrete sager. SØIK har
f.eks. holdt møder med Københavns Politi om ef-
terforskning og juridisk vurdering af en verserende
sag om krænkelse af varemærkerettigheder. SØIK
har desuden sammen med NC3 deltaget i efter-
forskningsmøde med Syd- og Sønderjyllands Politi
i en verserende sag om cardsharing.
Til brug for bl.a. straffesagsbehandling af IPR-
sager i politikredsene samarbejder SØIK med Pa-
tent- og Varemærkestyrelsen om en domsdatabase.
Herigennem kan politikredsene få viden om ud-
formning af tiltaler og strafniveauer. Databasen er
tilgængelig på Ministeriernes Netværk mod IPR-
krænkelsers hjemmeside.
I efteråret 2015 har SØIK udarbejdet en oversigt
over samtlige verserende IPR-sager i politikredse-
ne. Dette sikrer et samlet overblik over verserende
sager på de respektive sagsområder, og at SØIK
6
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
har kendskab til sagsbehandlingstiden og kan tage
konkrete initiativer til at få afsluttet sager af en vis
tidsmæssig udstrækning.
Endelig formidler SØIK information om deltagelse
i IPR-seminarer udbudt af Den Europæiske Unions
Kontor for Intellektuel Ejendomsret. Som følge
heraf har kontaktanklagere fra Københavns Politi,
Fyns Politi og Nordjyllands Politi deltaget i vi-
densopbyggende seminarer.
3.
IPR-sager, der behandles i SØIK, er karakterise-
ret ved at involvere enten flere politikredse eller
have internationale forgreninger. Der er endvidere
for en række sagers vedkommende tale om kom-
plekse IPR-problemstillinger, der ikke tidligere har
været behandlet i strafferetligt regi. Det kan f.eks.
være spørgsmål om, hvorvidt det er strafbart at stil-
le it-applikationer, som muliggør ulovlig streaming
af ophavsretligt beskyttet materiale, til rådighed,
eller om det er i strid med ophavsretsloven at æn-
dre en avisforside for at markere sin utilfredshed
med avisens redaktionelle beslutninger.
For tiden behandler SØIK dels sager om netværk,
hvor der ulovligt distribueres ophavsretligt beskyt-
tet materiale til mere end 40.000 brugere, dels an-
meldelser på mere end 500 hjemmesider, hvor der
er mistanke om salg af kopiprodukter eller bedra-
geri med henblik på at franarre forbrugere beta-
lingsinformationer samt anmeldelser om store eu-
ropæiske cardsharing- og IP-tv-netværk, der admi-
nistreres eksempelvis i Spanien og distribuerer til
en række europæiske lande, herunder Danmark.
Konkret efterforsker SØIK samtidig med andre
lande den verdensomspændende ulovlige stre-
amingtjeneste Popcorn Time. Efterforskningen har
ført til beslaglæggelse af to danske hjemmesider og
sigtelse af to personer bosiddende i Danmark. Der-
udover har SØIK taget initiativ til afholdelse af
møde med Motion Picture Association, der repræ-
senterer de store Hollywood-producenter. På mødet
deltog repræsentanter fra den norske anklagemyn-
dighed og fra engelsk politi. SØIK har derudover
kontaktet Europol med henblik på etablering af et
europæisk samarbejde. Efterforskningen afventer
for tiden respons herpå.
SØIK efterforsker endvidere et europæisk IP-tv-
netværk med forgreninger til bl.a. Spanien og Bul-
7
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
garien. Der er på spansk foranledning etableret et
”Joint Investigation Team”, og efterforskningen
afventer for tiden efterforskningsskridt i udlandet
samt indkaldelse til koordinerende møde i Europol.
4.
For så vidt angår afgjorte sager behandlet i
SØIK er der i 2015 afsagt to domme for overtræ-
delse af ophavsretsloven vedrørende ulovlig stre-
aming af tv-kanaler, én dom for overtrædelse af
ophavsretsloven i forbindelse om ulovlig kopiering
af DVD’er, én dom for overtrædelse af ophavsrets-
loven vedrørende udbud af kopier af designmøbler
via internettet, én dom for overtrædelse af radio-
og fjernsynsloven som udbyder, og 22 domme for
overtrædelse af radio- og fjernsynsloven som kun-
der.
Der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse i én sag
om varemærkeloven, hvor der ikke kunne bevises
den nødvendige grad af tilregnelse, samt i én sag
om ophavsretsloven, hvor en ændret avisforside
ikke fandtes at have krænket rettighedshaver.
For så vidt angår sager behandlet i politikredsene
er der bl.a. afsagt en række domme om overtrædel-
se af radio- og fjernsynsloven i forbindelse med
cardsharing. Der er endvidere afsagt en række
domme om overtrædelse af varemærkeloven i for-
bindelse med salg af tilbehør til mobiltelefoner,
salg af kopimøbler og salg af hårfjerningsprodukter
samt én dom om overtrædelse af ophavsretsloven i
forbindelse med upload af lydbøger.
5.
SØIK deltager i en række samarbejder på IPR-
området. Gennem disse samarbejder opnås kend-
skab til problemstillinger, der kan blive aktuelle i
konkrete sager, som anmeldes eller visiteres til po-
litikredsene, eller som behandles i SØIK.
Konkret deltager SØIK bl.a. i halvårlige møder i
Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser. I
møderne deltager Patent- og Varemærkestyrelsen,
SKAT, Kulturministeriet, Lægemiddelstyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen, Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, Fødevarestyrelsen, Eksportrådet og Er-
hvervsstyrelsen. Gennem dette myndighedssamar-
bejde skabes et kontaktnetværk, således at der kan
henvises til afdelinger og navngivne medarbejdere
i forbindelse med politikredsenes behandling af ak-
tuelle sager, der vedrører andre myndigheders res-
sortområde.
8
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
Endvidere mødes SØIK halvårligt med NC3,
SKAT og Lægemiddelstyrelsen med henblik på at
udveksle erfaringer, viden om konkrete sager og
trends på IPR-området.
SØIK er i fortsat dialog med rettighedshaverne.
Der afholdes således generelle møder mellem
SØIK og rettighedshaverne, hvor der diskuteres
overordnede problemstillinger, ligesom rettigheds-
haverne løbende retter henvendelse til SØIK vedrø-
rende konkrete sager, der behandles enten i SØIK
eller af politikredsene.
Derudover deltager SØIK i ”Cross Nordic IPR-
prosecutors’ Network”, ”European Network for
IPR prosecutors”, møder i Europols fokusgruppe
for IPR-kriminalitet, Europolaktionen ”In Our Si-
tes” mod falske hjemmesider samt Interpols årlige
IPR-konference.
Endelig deltager SØIK i ”knowledge building-
seminarer” afholdt af Den Europæiske Unions
Kontor for Intellektuel Ejendomsret. SØIK har så-
ledes deltaget i seminarer vedrørende svindel med
fødevarer, krænkelser af brugskunst- og designret-
tigheder, krænkelser af parfume- og kosmetikret-
tigheder samt udvikling af en europæisk såkaldt
enforcement database.
6.
Som det fremgår ovenfor, er der siden 2013
iværksat en række initiativer med henblik på at
styrke og understøtte politiets og anklagemyndig-
hedens behandling af sager om krænkelse af imma-
terielle rettigheder, herunder i SØIK. Det gælder
både i forhold til den strafferetlige forfølgning,
samarbejdet mellem myndigheder og branchen
samt det internationale samarbejde på IPR-
området. Det er SØIK’s vurdering, at denne styr-
kelse af IPR-området har givet og fortsat giver go-
de resultater. Bekæmpelse af IPR-krænkelser er
fortsat et prioriteret fokusområde i SØIK.”
Sager om krænkelse af immaterielle rettigheder dækker over et
bredt spektrum af sagstyper. Der kan i nogle tilfælde være tale
om alvorlig og organiseret kriminalitet, som kan have betyde-
lige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Som det
fremgår, er der taget en række forskellige initiativer for at styr-
ke og understøtte politiets og anklagemyndighedens behand-
ling af disse sager. Der blev omkring årsskiftet 2014/2015 la-
vet en foreløbig opfølgning på initiativerne, og der blev i lyset
9
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om kommentar til henvendelse af 13. marts 2016 fra RettighedsAlliancen herunder opfølgning på straffesager om IPR-kriminalitet, til justitsministeren
heraf iværksat nogle supplerende tiltag. Rigsadvokaten vil i lø-
bet af 2016 foretage en fornyet evaluering af de iværksatte ini-
tiativer, og det vil naturligvis også denne gang ske med ind-
dragelse af de relevante myndigheder og organisationer.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at politiet og anklagemyndigheden har
et stærkt fokus på behandlingen af sager om økonomisk krimi-
nalitet. Der er gennem de seneste år taget en række initiativer
for at styrke politiets og anklagemyndighedens behandling af
straffesager om økonomisk kriminalitet, og det er et vigtigt ar-
bejde, som også vil fortsætte de kommende år. Politiets og an-
klagemyndighedens mål- og resultatplaner indeholder – i for-
længelse af de seneste års resultatkontrakter for anklagemyn-
digheden – også for 2016 mål for behandlingen af straffesager
om økonomisk kriminalitet. Der var ved udgangen af 2015 et
større antal økonomiske sager under efterforskning i politiet,
og afviklingen af disse sager er en betydelig udfordring for po-
litiet og anklagemyndigheden i 2016. Derfor fokuseres der i
2016 på at færdigefterforske de eksisterende sager, samtidig
med at der blandt andet arbejdes med at implementere en ny
sagsstyringsmodel for nye, større økonomiske sager.”
10