Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1573623_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. november 2015
Sikkerhedskontoret
Rasmus Krogh Pedersen
2015-0030-3927
1774589
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvorfor ministeren mener, at der er behov for at straffe kamphandlinger mod Islamisk Stat, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at det var intentionen bag lovforslag L 99
(2014-15, 1. samling), at også personer, som kæmper sammen
med f.eks. Peshmerga-styrkerne eller andre styrker, der be-
kæmper Islamisk Stat, også skulle omfattes af lovforslaget, og
vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren mener, at der er
behov for at straffe kamphandlinger mod Islamisk Stat?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 27. januar 2015 af
spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslag nr. L
99, vil det ved vurderingen af, om de aktiviteter, en person deltager i i ud-
landet, er omfattet af bestemmelsen i paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, være af-
gørende, om formålet med eller karakteren af aktiviteterne i almindelighed
må antages at medføre, at den pågældende efterfølgende vil kunne udgøre
en fare for Danmarks sikkerhed mv. Dette vil bero på et konkret skøn, der i
første omgang foretages af politiet.
Det fremgår endvidere af besvarelsen, at aktiv deltagelse i kamphandlinger
for ikke-statslige styrker i almindelighed vil være omfattet af bestemmel-
sen i § 2, stk. 1, nr. 4, med den konsekvens, at der vil kunne træffes afgø-
relse om f.eks. pasinddragelse og udrejseforbud.
Hvad specifikt angår de kurdiske Peshmerga-styrker, som omtales i
spørgsmålet, henvises til ministeriets besvarelse af 27. januar 2015 af
spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der ikke med den ændring af paslo-
ven, som vedtagelsen af lovforslag nr. L 99 medførte, blev indført regler
om straf for deltagelse i væbnede kampe for statslige eller ikke-statslige
styrker, men derimod om straf for overtrædelse af et meddelt udrejsefor-
bud.
2