Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1617206_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. april 2016
Politikontoret
Tine Rahr Lauritsen
2016-0030-4290
1904750
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om, hvordan den nye elektroniske paskontrol i Kastrup Lufthavn rent praktisk vil fungere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan den nye elektroniske
paskontrol i Kastrup Lufthavn rent praktisk vil fungere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at den nye elektroni-
ske/automatiske paskontrol, Automated Border Control
(ABC), i Kastrup Lufthavn forventes idriftsat ultimo marts
2016. Egentlig stabil drift forventes i løbet af forsommeren
2016. ABC kan anvendes af EU-borgere over 18 år med e-pas,
dvs. pas udstedt efter den 1. august 2006, som indeholder bio-
metriske data på en indstøbt elektronisk chip.
I Kastrup lufthavn (Finger C) er der blevet etableret 9 ”selvbe-
tjeningsspor” – 3 spor til indrejse, 3 spor til udrejse og 3
flexspor, der kan bruges til både ind- og udrejse. Der er endvi-
dere opsat 2 overvågningsbokse til brug for en politimæssig
overvågning af henholdsvis indrejsende og udrejsende.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at kontrollen rent praktisk
foregår ved, at den rejsende går hen til et spor, der viser grønt.
Her lægger den rejsende sit pas på en scanner. Herefter søges
der automatisk i relevante politisystemer (Kriminalregisteret,
Pasregisteret, SIS II og Interpols person- og dokumentdataba-
ser). Mens der søges i systemerne, åbner den første glasdør, og
den rejsende kan gå ind i ”boksen”. Her skal den pågældende
kigge fremad på et kamera, der optager et billede. Dette billede
sammenlignes automatisk med det foto, der findes i passet,
samt det foto, der er lagret i chippen i passet. Er der en an-
sigtsgenkendelse, som er tilfredsstillende, og giver søgningen i
de relevante registre ikke ”hit”, åbner den næste glasdør, hvor-
efter den rejsende er ind- eller udrejsekontrolleret.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at der permanent vil væ-
re politipersonale til stede i overvågningsboksene med henblik
på at facilitere processen, ligesom personalet kan overtage
sagsbehandlingen i tilfælde af ”hit”.”
2