REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om, hvorfor hele strafferammen ikke har fundet anvendelse i forbindelse med dommen i Randers-sagen, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. april 2016

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2016-0030-4283

1904161

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 382 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. marts 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om, hvorfor hele strafferammen ikke har fundet anvendelse i forbindelse med dommen i Randers-sagen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren indhente orientering om, hvorfor hele straffe-

rammen ikke har fundet anvendelse i forbindelse med dommen

i Randers-sagen, jf. artiklen ”Seks års fængsel til 48-årig i stor

pædofili-sag fra Randers” fra dr.dk den 4. marts 2016”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Jeg kan oplyse, at jeg til brug for mit bidrag til besvarel-

sen af spørgsmålet har indhentet udtalelser fra Østjyllands

Politi og Statsadvokaten i Viborg.

Det fremgår af udtalelsen fra Østjyllands Politi, at der i den

pågældende sag bl.a. var rejst tiltale for flere seksuelle over-

greb begået over for børn under 12 år og for flere tilfælde af

optagelse, besiddelse og udbredelse af børnepornografisk ma-

teriale.

Der var endvidere bl.a. rejst tiltale for forsøg på at købe eller

på anden måde at skaffe et spædbarn i Rumænien med hen-

blik på at udnytte barnet til seksuelle forhold.

Derudover var der rejst tiltale for flere forhold med relation

til den tiltaltes funktion som henholdsvis administrator og co-

administrator af to websider. Det drejer sig bl.a. om medvir-

ken og forsøg på medvirken til, at adskillige personer besad

og på systematisk eller organiseret vis udbredte børneporno-

grafisk materiale. Derudover drejer det sig bl.a. om medvir-

ken og forsøg på medvirken til, at adskillige personer optog

børnepornografisk materiale og i den forbindelse begik sek-

suelle overgreb mod børn, samt medvirken og forsøg på

medvirken til, at disse personer besad og på systematisk eller

organiseret vis udbredte det nævnte børnepornografiske ma-

teriale.

Østjyllands Politi har oplyst, at anklagemyndigheden ned-

lagde påstand om, at tiltalte skulle dømmes til forvaring i

medfør af straffelovens § 70, stk. 2. Anklagemyndigheden

henviste i den forbindelse bl.a. til antallet af lovovertrædelser,

den lange tidsmæssige udstrækning af handlingerne samt

grovheden af handlingerne. Anklagemyndigheden henviste

desuden til en udtalelse fra Retslægerådet.

Anklagemyndigheden nedlagde en subsidiær påstand om

fængselsstraf på ikke under 10 år. Anklagemyndigheden

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om, hvorfor hele strafferammen ikke har fundet anvendelse i forbindelse med dommen i Randers-sagen, til justitsministeren

gjorde i den forbindelse gældende, at der skulle ske anven-

delse af strafforhøjelsesreglen i straffelovens § 88, stk. 1, 2.

pkt.

Det kan mere generelt oplyses, at forvaring er en anden

retsfølge af den strafbare handling, som kan idømmes i stedet

for straf.

Efter straffelovens § 70, stk. 2, kan en person bl.a. dømmes

til forvaring, hvis 1) han findes skyldig i voldtægt eller anden

alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, og 2) det ef-

ter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om

hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages,

at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, hel-

bred eller frihed, og 3) anvendelse af forvaring i stedet for

fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Det fremgår af straffelovens § 80, stk. 1, at der ved fastsæt-

telse af en straf – herunder en fængselsstraf – under hensyn-

tagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på

lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gernings-

manden. Efter straffelovens § 80, stk. 2, skal der ved vurde-

ringen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den med

lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt

til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset her-

om. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal

der tages hensyn til dennes almindelige personlige og sociale

forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes

bevæggrunde til gerningen.

Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovover-

trædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den

foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer

kommer i betragtning, den strengeste af disse. Det fremgår af

straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt.

Af straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt. fremgår det endvidere, at

straffen kan overstige den højeste for nogen af lovovertrædel-

serne foreskrevne straf med indtil det halve, hvis der forelig-

ger særdeles skærpende omstændigheder.

I den foreliggende sag var der rejst tiltale for flere lovover-

trædelser med forskellige strafferammer. Den strengeste af

strafferammerne giver mulighed for at idømme straf af fæng-

sel i indtil 12 år. Ved anvendelse af strafforhøjelsesreglen i

straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., ville der herefter kunne

idømmes straf af fængsel i indtil 18 år.

Retten i Randers afsagde dom i sagen den 4. marts 2016.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om, hvorfor hele strafferammen ikke har fundet anvendelse i forbindelse med dommen i Randers-sagen, til justitsministeren

Retten frifandt den tiltalte for det forhold, der vedrørte et for-

søg på at købe eller på anden måde at skaffe et spædbarn i

Rumænien med henblik på at udnytte barnet til seksuelle for-

hold.

I øvrigt skete der i væsentligt omfang domfældelse i overens-

stemmelse med den rejste tiltale.

Retten fulgte ikke anklagemyndighedens påstand om forva-

ring. Der blev således – med dissens for at idømme forvaring

– udmålt en fængselsstraf på 6 år. Som begrundelse for dette

udtalte rettens flertal (to voterende):

”Da tiltalte er frifundet i sagens forhold 8 [for-

holdet vedrørende forsøg på at købe eller på an-

den måde at skaffe et spædbarn med henblik på at

udnytte barnet til seksuelle forhold], der efter sin

karakter var et meget groft forhold, og i dele af

forhold 9 b og 10 b [medvirken og forsøg på

medvirken til, at adskillige personer optog børne-

pornografisk materiale og i den forbindelse begik

seksuelle overgreb mod børn, samt medvirken og

forsøg på medvirken til, at disse personer besad

og på systematisk eller organiseret vis udbredte

det nævnte børnepornografiske materiale], finder

disse voterende herefter og efter en samlet vurde-

ring af det i øvrigt foreliggende, at der ikke er et

tilstrækkeligt sikkert grundlag for at dømme til-

talte til forvaring og stemmer derfor for, at tiltalte

straffes med en fængselsstraf.”

Retten bemærkede følgende om strafudmålingen:

”Efter udfaldet af skyldvurderingen er der ikke

grundlag for at citere straffelovens § 88, stk. 1, 2.

pkt.

Ved udmålingen af den tidsbestemte straf lægger

retten vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i meget

grove seksuelle overgreb mod adskillige børn un-

der 12 år, herunder til dels ved medvirken, samt

at tiltalte har indtaget en overordnet rolle i to om-

fattende netværk på TOR-netværket for produ-

center af børnepornografisk materiale. Handlin-

gerne er begået over en lang periode og har bl.a.

bestået i andet seksuelt forhold end samleje, op-

tagelse heraf og af andre krænkelser med henblik

på udbredelse, medvirken til samleje, analt samle-

je og andet seksuelt forhold i betydeligt omfang

samt forsøg herpå overfor børn under 12 år.”

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om, hvorfor hele strafferammen ikke har fundet anvendelse i forbindelse med dommen i Randers-sagen, til justitsministeren

Det kan i øvrigt oplyses, at Statsadvokaten i Viborg har op-

lyst, at dommen er anket til skærpelse og til domfældelse i

overensstemmelse med den endelige tiltale for byretten, prin-

cipalt med påstand om, at tiltalte idømmes forvaring i medfør

af straffelovens § 70, stk. 2, subsidiært med påstand om, at

straffelovens § 88, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse i tilfælde

af fængselsstraf.”