Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1612958_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. marts 2016
Politikontoret
Ditte Refsgaard
2016-0030-4276
1908026
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: MFU spm. om dokumentation for, at Henrik Johansen rent faktisk ejede Scandinavian Star den 7. april 1990, til justitsministeren
1612958_0002.png
Spørgsmål nr. 378 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i form af retspåtegnede dokumenter oversende
retsudvalget dokumentation for, at Henrik Johansen rent fak-
tisk ejede Scandinavian Star den 7. april 1990?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg kan oplyse, at efterforskningen af branden ombord på
Scandinavian Star i Danmark førte til, at der blev rejst tiltale
mod skibets reder, direktør i selskabet K/S Scandinavian Star
og skibets kaptajn for overtrædelse af den dagældende lov om
skibes sikkerhed. Denne sag blev endeligt afgjort ved Højeste-
rets dom af 22. november 1993, hvor de pågældende blev
idømt 6 måneders hæfte bl.a. for ikke at have sørget for, at ski-
bet var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Rigsadvokaten og Justitsministeriet har efterfølgende behand-
let en række anmodninger om genoptagelse af den danske del
af efterforskningen i sagen. Rigsadvokaten har senest i en re-
degørelse af 7. december 2010 afgjort, at der ikke er grundlag
for at genoptage den del af sagen, der har været efterforsket af
de danske myndigheder. Redegørelsen vedlægges til oriente-
ring.
Det fremgår af pkt. 2.2 i redegørelsen, at Henrik Johansen blev
dømt for at have overtrådt den dagældende bestemmelse i § 23
i lov om skibes sikkerhed. Det afgørende for domstolenes vur-
dering af Henrik Johansens ansvar i den sag var, at han måtte
anses som reder – dvs. den, som havde dispositionsretten over
og traf alle væsentlige beslutninger vedrørende købet og drif-
ten af Scandinavian Star. Det var således ikke afgørende for
domstolenes strafferetlige vurdering af sagen, hvem der måtte
anses for at være ejer af skibet på ulykkestidspunktet. Hverken
Sø- og Handelsretten eller Højesteret gik derfor ind i en nær-
mere civilretlig vurdering af, hvem der juridisk var ejer af ski-
bet.
Jeg kan endvidere henvise til pkt. 3.3 i redegørelsen, hvoraf det
fremgår, at Rigsadvokaten i en afgørelse fra 2005 anførte, at
det ud fra de foreliggende oplysninger ikke med fuldt tilstræk-
kelig sikkerhed kunne fastlægges, hvem der efter en nærmere
civilretlig vurdering måtte anses for ejer af skibet. Rigsadvoka-
ten var mest tilbøjelig til at antage, at det var det danske kom-
manditselskab K/S Scandinavian Star - som var kontrolleret af
Henrik Johansen - der var ejer af skibet på tidspunktet for
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 378: MFU spm. om dokumentation for, at Henrik Johansen rent faktisk ejede Scandinavian Star den 7. april 1990, til justitsministeren
branden, selv om dette ikke var registreret i skibsregisteret, og
ikke SeaEscape Cruises Ltd., som tidligere havde været ejer af
skibet.
Jeg kan endelig henvise til pkt. 4 i redegørelsen, hvoraf det
fremgår, at der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke var grund
til at tro, at det mere end 20 år efter branden ville være muligt
at fremskaffe nye oplysninger til belysning af ejerforholdene.
Desuden fremgår det af redegørelsen, at selv om det f.eks. måt-
te være muligt at fremskaffe nye oplysninger, som måtte pege
på, at SeaEscape Cruises Ltd. i civilretlig forstand måtte være
ejer af Scandinavian Star på tidspunktet for branden, var det
efter Rigsadvokatens opfattelse vanskeligt at se, hvad sådanne
oplysninger skulle kunne føre til. En endelig afklaring af ejer-
forholdene ville således ikke i sig selv kunne føre til, at der
ville kunne rejses en straffesag mod nulevende personer i an-
ledning af branden.”
Der henvises endvidere til Justitsministeriets besvarelse af 26. maj 2014 af
spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og Justitsmini-
steriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 374 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
3