Folketingets Retsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. marts 2016
Besvarelse af spørgsmål 377 alm. del stillet af udvalget den 4. marts
2016 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Vil ministrene redegøre for, hvilke dele af Scandinavian Star-sagen der
ressortmæssigt hører under henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet og
Justitsministeriet?
Svar:
Det kan overordnet om Erhvervs- og Vækstministeriets ressort oplyses, at
ministeriet varetager opgaver vedrørende søfartslovgivningen, herunder
regler om søsikkerhed og passageransvar, havnestatskontrol af fremme-
flagede skibe og undersøgelse af søulykker. I praksis varetager Søfartssty-
relsen ministeriets opgaver i denne henseende, dog således at søulykker i
dag undersøges af Den Maritime Havarikommission, som er nedsat ved
lov som en selvstændig enhed under Erhvervs- og Vækstministeriet. Da
ulykken på SCANDINAVIAN STAR fandt sted hørte daværende Opkla-
rings- og Kontrolenhed under Søfartsstyrelsen.
I forhold til branden på SCANDINAVIAN STAR blev det mellem Norge,
Sverige og Danmark aftalt at nedsætte et granskningsudvalg, som fik til
opgave at vurdere ulykkens årsag, skibets tekniske standard, udrustning,
besætning, drift og redningsberedskab i forhold til gældende regler. Dette
fremgår af arkivmaterialet.
Det fremgår endvidere, at Industriministeriet (nu Erhvervs- og Vækst-
ministeriet) efter ulykken primært varetog opgaver med at forbedre det
danske og internationale regelgrundlag om passagerskibes sikkerhed og
kontrol heraf.
Industriministeriet bistod dansk politi og anklagemyndigheden i relation
til forståelsen af relevant søfartslovgivning i den stafferetlige efterforsk-
ning af skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets almindelige sø-
dygtighed og overensstemmelse med den søretlige lovgivning, som førte
til, at der i 1992 blev rejst tiltale mod tre personer for overtrædelse af den
dagældende lov om skibes sikkerhed.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen