REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 3/3 2016 om USA's brug af dansk luftrum i forbindelse med en eventuel pågribelse af Edward Snowden, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dok.:

1860415

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC-AG

fra Folketingets Retsudvalg den 3. marts 2016

Samrådsspørgsmål AC:

”Vil ministeren redegøre for, om ministeren eller ministeriet i

forbindelse med USA's brug af dansk luftrum og lufthavn med

flyet med registreringsnummer N977GA i juni 2013 har eller

havde kendskab til flyets mission, jf. artiklen ”USA sendte fly til

Danmark for at hapse Snowden” fra www.denfri.dk den 24.

januar 2016?”

Samrådsspørgsmål AD:

”Hvilke drøftelser har regeringen og relevante ministerier haft

vedrørende et samarbejde med USA om at pågribe, arrestere

og/eller udlevere Edward Snowden, og har den danske stat

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 375: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 3/3 2016 om USA's brug af dansk luftrum i forbindelse med en eventuel pågribelse af Edward Snowden, til justitsministeren

indgået i eller indvilliget i at indgå i nogen form for samarbejde

om dette?”

Samrådsspørgsmål AE:

”Vil ministeren, såfremt den danske stat omkring juni 2013 var

i dialog med USA om at samarbejde om udlevering af Edward

Snowden, redegøre for, om regeringen modtog nogen

diplomatisk garanti fra USA om, at Edward Snowden ikke ville

risikere at blive udsat for tortur eller idømt dødsstraf, idet det

ifølge artiklen, ”USA sendte fly til Danmark for at hapse

Snowden” fra www.denfri.dk den 24. januar 2016, først var i

juli 2013, at den amerikanske stat meldte ud, at man ikke vil

kræve dødsstraf eller udsætte Edward Snowden for tortur, og

med henvisning til at Danmark ifølge udleveringsloven ikke må

udlevere danske eller udenlandske statsborgere, hvis der er

risiko for, at personen vil blive udsat for tortur, umenneskelig

behandling eller dødsstraf?”

Samrådsspørgsmål AF:

”Kan ministeren redegøre for årsagerne til de enkelte

udskydelser af aktindsigt, jf. artiklen, ”USA sendte fly til

Danmark for at hapse Snowden” fra www.denfri.dk den 24.

januar 2016, hvoraf det fremgår, at aktindsigten ad adskillige

omgange er blevet udskudt?”

Samrådsspørgsmål AG:

”Er det ministerens holdning, at Justitsministeriet bør undtage

offentligheden fra adgang til aktindsigt i en række dokumenter

alene med den begrundelse, at der er en nærliggende fare for,

at Danmarks forhold til et andet land vil lide skade?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT) og

Lisbeth Bech Poulsen (SF).

[Indledning]

De fem samrådsspørgsmål, der er stillet til mig,

vedrører tre forskellige temaer.

For det første er der spurgt til formålet med det

amerikanske regeringsfly, der landede i Københavns

Lufthavn i juni 2013.

For det andet er der spurgt til, i hvilket omfang man fra

dansk side har samarbejdet med USA om anholdelse

eller udlevering af Edward Snowden eller modtaget

konkrete garantier i den forbindelse.

For det tredje er der spurgt til en konkret sag om

aktindsigt, som Justitsministeriet har behandlet.

[Det amerikanske regeringsfly – spm. AC]

formålet

med

tilstedeværelsen

det

amerikanske fly, der spørges til, kan jeg oplyse, at det

fremgår af dokumenterne i Justitsministeriets sag, at

ministeriet den 24. juni 2013 blev kontaktet af

Rigspolitiet med besked om, at et amerikansk

regeringsfly muligvis ville mellemlande i Danmark.

Dagen efter – altså den 25. juni – modtog ministeriet en

orientering fra Rigspolitiet om, at flyet forventedes at

lande samme dag i Københavns Lufthavn.

Det blev samtidig oplyst, at flyet hverken medbragte

våben, ammunition eller anholdte. Og derfor var der

ikke behov for nogen tilladelser fra Justitsministeriet.

Det fremgik også, at flyet havde fået den nødvendige

landingstilladelse, men det vil jeg overlade til transport-

og bygningsministeren at sige mere om.

Det fremgår af en e-mail af 27. juni fra Rigspolitiet til

Justitsministeriet, at formålet med det pågældende flys

tilstedeværelse angiveligt var at transportere Edward

Snowden til USA, såfremt han måtte blive udleveret til

USA.

Da flyets tilstedeværelse i Danmark hverken krævede

våbentilladelse

eller

transittilladelse

fra

Justitsministeriet, har ministeriet alene modtaget de

pågældende oplysninger til orientering.

Denne beskrivelse af forløbet har jeg også givet til

Retsudvalget i min nylige besvarelse af spørgsmål nr.

252, ligesom jeg kan henvise til mit brev til Folketinget

af 4. februar om samme emne.

[Samarbejde med USA om anholdelse og udlevering

af Snowden – spm. AD og AE]

Der er desuden spurgt til, om man fra dansk side har

samarbejdet med USA eller modtaget garantier fra USA

i forbindelse med USA’s bestræbelser for at få Edward

Snowden anholdt og udleveret til retsforfølgning.

Som jeg tidligere har oplyst over for Folketingets

Retsudvalg i min besvarelse fra december sidste år af

spørgsmål nr. 69, så er Justitsministeriet meget

tilbageholdende med at afgive nærmere oplysninger om

konkrete

samarbejde.

Det skyldes navnlig, at oplysninger og anmodninger i

sådanne

sager

normalt

udveksles

under

underliggende forudsætning om fortrolighed.

Derfor ønsker jeg heller ikke under samrådet i dag at

udtale mig om, hvorvidt der har været noget samarbejde

mellem

danske

amerikanske

myndigheder

sager

internationalt

strafferetligt

forbindelse med Edward Snowden.

Helt generelt kan jeg dog sige, at spørgsmål om,

hvorvidt Danmark vil kunne udlevere en person til

strafforfølgning i et andet land, afgøres efter reglerne i

udleveringsloven.

Om udleveringslovens betingelser er opfyldt, er en

konkret vurdering, som først foretages i forbindelse

med, at der skal træffes afgørelse i en konkret sag.

Skulle det – rent hypotetisk – en dag blive aktuelt at

tage stilling til, om Danmark ville kunne udlevere

Edward Snowden til USA, vil det altså skulle ske efter

reglerne i udleveringsloven.

Det indebærer bl.a. – som det også anføres af spørgerne

– at udlevering ikke vil kunne ske, hvis der er fare for,

at vedkommende får en dødsstraf eller udsættes for

tortur eller anden umenneskelig behandling i tilfælde af

udlevering.

Det er noget, de danske myndigheder ville skulle

forholde sig konkret til på det tidspunkt, hvor en

afgørelse træffes.

Men jeg vil gerne gentage; det er et hypotetisk

spørgsmål, da Edward Snowden som bekendt ikke

opholder sig i Danmark, men i Rusland, hvor han har

fået politisk asyl.

[Justitsministeriets behandling af anmodning om

aktindsigt – spm. AF og AG]

Jeg vil nu vende mig mod det spørgsmål, der

vedrører

konkret

sag

aktindsigt,

som

Justitsministeriet har behandlet, og som jeg kan forstå,

ligger til grund for en artikel på hjemmesiden denfri.dk.

I anmodningen, som Justitsministeriet modtog den 31.

august 2015, blev der spurgt dels til en eventuel

korrespondance

mellem

danske

amerikanske

myndigheder om Edward Snowden – herunder om en

eventuel arrestordre – dels til det amerikanske

regeringsfly, der landede i Københavns Lufthavn.

Justitsministeriet traf afgørelse i sagen den 1. december;

det vil altså sige, at ministeriet var 3 måneder om at

afgøre sagen.

I den periode sendte ministeriet 3 breve, hvoraf det

fremgik, at det desværre ikke havde været muligt at

træffe afgørelse inden en nærmere angivet frist.

Forvaltningsretskontoret, som behandler ministeriets

aktindsigtssager, har oplyst mig om, at den pågældende

sag er blevet behandlet som enhver anden begæring om

aktindsigt, som ministeriet modtager.

Det indebærer indledningsvis, at der foretages en

søgning efter relevante dokumenter.

Dernæst

foretages

gennemgang

eventuelt

identificerede dokumenter med henblik på at vurdere,

om der er dokumenter eller oplysninger, som er

omfattet

offentlighedslovens

undtagelsesbestemmelser, og der derfor af den ene eller

anden grund ikke kan udleveres.

Hvorfor noget ikke kan udleveres, kan der være flere

grunde til.

Hensynet til Danmarks forhold til andre lande er et af

de hensyn, som efter offentlighedsloven kan begrunde,

at oplysninger undtages fra aktindsigt.

Det fremgår af offentlighedslovens § 32.

Sådan var det også efter den tidligere gældende

offentlighedslov.

Så i forhold til spørgsmål AG kan jeg svare, at det

følger af reglerne i offentlighedsloven, at oplysninger

kan undtages fra aktindsigt med den begrundelse, at der

er en nærliggende fare for, at Danmarks forhold til et

andet land vil lide skade.

10.

Men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at det

har taget ministeriet 3 måneder at behandle sagen.

Det er heller ikke tilfredsstillende, at ministeriet i

forbindelse med de udmeldte tidsfrister ikke har været i

stand til at give et mere realistisk skøn over, hvornår

sagen kunne forventes færdigbehandlet.

I afgørelsen den 1. december beklagede ministeriet

derfor også den lange sagsbehandlingstid.

11.

Justitsministeriet bestræber sig generelt på at

behandle sager om aktindsigt så hurtigt som muligt.

Men det må konstateres, at ministeriet her – og i en

række andre sager – ikke har været hurtigt nok. Det er

langt fra tilfredsstillende.

Derfor er der også iværksat initiativer for at få forbedret

sagsbehandlingstiderne, for det er helt klart, at der skal

ske væsentlige forbedringer på det punkt.

Tak for ordet, som jeg vil give videre til transport- og

bygningsministeren.