Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1612467_0001.png
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
21. marts 2016
J nr. 2016-796
Retsudvalget har i brev af 3. marts 2016 stillet mig følgende spørgsmål 363 alm.
del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 363
Vil ministeren oplyse, om ministeriet er bekendt med brugen af jammere til
blokering af mobil- og internetsignaler på institutioner i andre EU-lande –
f.eks. Sverige?
Svar
Energistyrelsen har undersøgt, hvordan reglerne om jamming er i en række
andre lande. De danske regler for forsvarets og politiets muligheder for at
anvende jammere minder om reglerne i Sverige, Storbritannien og Belgien.
Herudover har de nævnte lande også undtaget fængsler således, at det er
lovligt at jamme på disse institutioner under særlige omstændigheder. For-
målet med jammingen skal være nødvendigt for at sikre den offentlige sik-
kerhed, forsvaret og statens sikkerhed. I nogle lande (f.eks. Sverige og Bel-
gien) kræver det en forudgående tilladelse fra ressortmyndigheden, mens
der i andre lande (f.eks. Storbritannien) skal indrapporteres om brug af jam-
mere, og det skal kontrolleres, at der ikke sker uacceptable forstyrrelser
udenfor fængslet, når jammeren er tændt. Såfremt der sker uacceptable for-
styrrelser i et af ovennævnte tilfælde, vil ressortmyndigheden kunne påbyde,
at jammingen standses straks.
I Sverige er der desuden regler om, at det skal kunne dokumenteres, at der
ikke sker forstyrrelser af mobilkommunikation udenfor fængslet.
Justitsministeriet har oplyst mig om, at Justitsministeriet for så vidt angår an-
dre EU-landes erfaringer med brug af jammere i fængsler har indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen har oplyst følgende:
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeriet er bekendt med brugen af jammere til blokering af mobil- og internetsignaler på institutioner i andre EU-lande, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1612467_0002.png
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forbindelse med en undersøgelse
vedrørende hindring af ulovlig mobiltelefoni i fængsler og arresthuse for nylig
indhentet oplysninger via EuroPris, som er et europæisk fængselssamar-
bejdsorgan. 11 medlemslande har svaret EuroPris, dog ikke Sverige.
Af svaret fra EuroPris fremgår det blandt andet, at The Scottish Prison Ser-
vice har oplyst, at man har installeret et mobilblokeringssystem i en fæng-
selsinstitution. Systemet virker kun på 2G og 3G telefoner, da man endnu ik-
ke har tilladelse til at blokere 4G telefoner. The Scottish Prison Service har
endvidere oplyst, at systemet virker nogenlunde, men at der med jævne mel-
lemrum alligevel forefindes mobiltelefoner blandt de indsatte.
Andre lande har oplyst, at man har afprøvet forskellige former for jamming og
mobilblokering, men ingen har endnu fundet et effektivt system.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2