Folketingets Retsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1912
Doknr.
327744
Dato
10-03-2016
Folketingets Retsudvalg har d. 29. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 353
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 353:
”Vil ministeren, i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spørgsmål 125,
redegøre for, hvor det præcist fremgår af den magtanvendelsesbekendtgørelse
personalet benytter sig af på en sikret institution, at de må benytte sig af magt på
baggrund af ”omsorgspligten”, som der står i svar på spørgsmål 125, hvis en ung
stikker af, hvor det vurderes, at den unge ikke er til fare for sig selv eller andre,
men derimod stikker af grundet den konkrete grund, at de bare ikke ønsker at være på
institutionen?”
Svar:
Som anført i besvarelsen af REU alm. del spørgsmål 125 er der på sikrede døgninsti-
tutioner adgang til konstant aflåsning af yderdøre og vinduer. Derfor har unge anbragt
på sikrede døgninstitutioner som udgangspunkt ikke mulighed for at forlade institutio-
nen. Aflåsningen er således i sig selv en tilbageholdelse af barnet eller den unge.
Omsorgspligten er ikke nærmere reguleret i de gældende regler om magtanvendelse
over for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Baggrunden for den aftale, som
satspuljepartierne indgik i november 2015 om klare rammer for voksenansvar over for
anbragte børn og unge, var netop et ønske om at tydeliggøre de handlemuligheder –
og grænserne herfor – som personalet på anbringelsesstederne har over for disse
børn og unge.
Hvis der med spørgsmålet henvises til en situation, hvor barnet eller den unge er
stukket af fra en sikret døgninstitution, så er der ikke efter de gældende regler hjem-
mel til, at personalet kan tilbageføre barnet eller den unge ved brug af fysisk magt.
Personalet skal i sådanne situationer forsøge at overtale barnet eller den unge til at
vende tilbage til institutionen og eventuelt anmode politiet om bistand, hvis dette ikke
er muligt.
Som det fremgår af besvarelsen af REU alm. del spørgsmål 125, så er en del af afta-
len om klare rammer for voksenansvar også, at der etableres en lovhjemmel til at til-
bageføre et anbragt barn eller en ung, der stikker af eller forsøger at stikke af fra et
anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, når det sker som led i
omsorgspligten, og hvor barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører risiko
for skade på barnet eller den unge selv eller på andre. Aftaleparterne var dog også
enige om, at ansatte på institutionerne ikke skal udføre politiopgaver, og det fremgår
derfor også af aftalen, at der i vejledning og undervisningsmateriale skal være fokus
på, i hvilke situationer tilbageførsel bør anvendes, og hvornår det ikke bør anvendes.