Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1609179_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1912
Doknr.
327744
Dato
10-03-2016
Folketingets Retsudvalg har d. 29. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 352
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 352:
”Vil ministeren, i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del - spørgsmål 118,
redegøre for, hvor mange tvangsanbragte unge der har indbragt deres sag for
Ankestyrelsen, og efterfølgende for retten med henblik på at omstøde den
anbringelse kommunen har truffet”?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, der
oplyser følgende:
”Ankestyrelsen behandler årligt over 700 sager om anbringelse af et barn eller en ung
under 18 år uden for hjemmet uden samtykke. Der kan være tale om en afgørelse om
en førstegangsanbringelse eller en afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke.
I 2015 blev lidt over 80 procent af Ankestyrelsens afgørelser om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke indbragt for byretten.
Ankestyrelsen fører ikke en særskilt registrering af antallet af sager, hvor det er barnet
eller den unge over 12 år, som selv klager over en afgørelse om anbringelsen uden
for hjemmet uden samtykke eller anmoder om, at en sag indbringes for retten.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann