Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1613305_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. marts 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Sune Nørgaard Rossing
2016-0030-4256
1894668
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 349 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. februar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans
Kristian Skibby (DF).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 351: MFU spm. om det er bydende nødvendigt at afskaffe ordet statsfængsel og arresthus fra Kriminalforsorgens arbejdsområde, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 349 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil justitsministeren redegøre for Kriminalforsorgens planer
om at ændre navnet på ”Statsfængslet Østjylland” til i stedet
”Institutionen Enner Mark”, og om ministeren virkelig er enig i
at det er den slags tidsspilde som forsorgens resurser skal bru-
ges til, jf. artikel ”Statsfængslet får nyt navn”, Horsens Folke-
blad, 25. februar 2016?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”I 2013 iværksatte Kriminalforsorgen som led i flerårsaftalen
for 2013-2016 en reorganisering, som bl.a. har medført, at
Kriminalforsorgens ca. 80 tjenestesteder (fængsler, arresthuse,
pensioner og afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed) pr. 1.
marts 2016 er samlet i 24 driftsfællesskaber, som organisato-
risk hører under 4 kriminalforsorgsområder. De 24 nye drifts-
fællesskaber/-institutioner skulle have et navn, der angiver et
fælles organisatorisk niveau under områdekontorerne. Det er
derfor besluttet, at de alle 24 fremover skal betegnes ”Instituti-
on XX”.
Alle ca. 80 tjenestesteder har som udgangspunkt bevaret deres
hidtidige tjenestestedsnavn samtidig med, at de også indgår i
en ny institution/et driftsfællesskab. Som led i en sproglig mo-
dernisering har Kriminalforsorgen samtidig fundet det hen-
sigtsmæssigt at fjerne betegnelsen ”statsfængsel” i tjeneste-
stedsnavnene og erstatte det med ”fængsel”, da der i Danmark
ikke findes andre fængsler end de statsdrevne. Statsfængslet i
Jyderup hedder således eksempelvis nu Jyderup Fængsel. Der-
udover har man fundet det mere mundret at kalde arresthusene
for arrester, således at eksempelvis Arresthuset i Køge frem-
over hedder Køge Arrest.
Særligt hvad angår bl.a. Statsfængslet Østjylland er dette fæng-
sel ikke sammenlagt med andre tjenestesteder i den nye struk-
tur, og fængslet har derfor både sit eget tjenestestedsnavn og et
nyt navn, der angiver, at det også er en institution på samme
organisatoriske niveau som de øvrige 23 nye institutioner. Ef-
ter de principper, der er opstillet med hensyn til navngivnin-
gen, kan institutionsnavnene ikke indeholde angivelse af ver-
denshjørner, da de som udgangspunkt kun indgår i kriminal-
forsorgsområdernes navne. Derfor indgår ordet ”Østjylland”
ikke længere i fængslets navn.
Det tidligere Statsfængslet Østjylland er derfor nu, i daglig tale
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 351: MFU spm. om det er bydende nødvendigt at afskaffe ordet statsfængsel og arresthus fra Kriminalforsorgens arbejdsområde, til justitsministeren
og i kommunikationen til de indsatte, Enner Mark Fængsel.
Administrativt og ledelsesmæssigt vil det imidlertid også blive
betegnet Institution Enner Mark.”
3