Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1565529_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. november 2015
Databeskyttelseskontoret
Kristian Gyde Poulsen
2015-0030-3923
1769243
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Si-
mon Kollerup (S).
Søren Pind
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 35: MFU spm. om at domstolene har sendt personfølsomme oplysninger ud til forkerte personer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I Midt- og Vestjylland har der været flere tilfælde, hvor dom-
stolene har sendt personfølsomme oplysninger ud til forkerte
personer. Vil ministeren redegøre for, hvor stort problemets
omfang er, og vil ministeren forklare, hvordan det kan ske at
personfølsomme oplysninger bliver sendt ud til de forkerte
mennesker? Og vil ministeren redegøre for, hvordan ministe-
ren vil sikre, at det ikke gentager sig?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Domstolsstyrelsen, hvortil ministeriet kan henholde
sig:
”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra de berørte
retter: Retten i Holstebro, Retten i Esbjerg og Retten i Herning.
Domstolsstyrelsen kan herefter oplyse følgende:
Først og fremmest skal det bemærkes, at datasikkerhed er
yderst vigtig for de danske domstole. Fortroligheden i forhold
til de personoplysninger, som domstolene behandler, er af stor
betydning for tilliden til de danske domstole. Samlet blev der i
2014 afsendt breve og e-mails i ca. 640.000 sager ved de dan-
ske domstole, heraf ca. 173.000 straffesager, ca. 47.000 civile-
sager, ca. 351.000 fogedsager og ca. 65.000 skiftesager. I hver
sag er der som udgangspunkt mindst to parter, og der afsendes
herudover post til andre, herunder politi og anklagemyndighed,
advokater, vidner, sagkyndige dommere og lægdommere.
Der er konstateret i alt ti tilfælde ved de omtalte retter, hvor
der er blevet sendt post til forkerte adressater. Der er i alle sa-
gerne tale om beklagelige menneskelige fejl, som er sket i for-
bindelse med sagsbehandlingen.
De tre retter har i overensstemmelse med god databehandlings-
skik underrettet de berørte personer om episoderne.
Endvidere har de tre retter overvejet og gennemgået interne ar-
bejdsgange for at sikre, at lignende episoder ikke opstår, her-
under indskærpet vigtigheden over for deres medarbejdere af,
at der udvises omhu i forbindelse med ekspedition af post og e-
mails.
Domstolsstyrelsen fører tilsyn med behandling af personoplys-
ninger, der foretages ved de danske domstole jf. persondatalo-
vens § 67, stk. 1.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 35: MFU spm. om at domstolene har sendt personfølsomme oplysninger ud til forkerte personer, til justitsministeren
Domstolsstyrelsens tilsyn omfatter den teknisk-administrative
behandling af oplysninger hos de danske domstole, herunder
spørgsmålet om behandlingssikkerheden. Tilsynet med over-
holdelsen af sikkerhedsbekendtgørelsen for domstolene gælder
for alle behandlinger, der foretages for domstolene.
Tilsynsfunktionen betyder, at Domstolsstyrelsen af egen drift
eller som følge af en klage påser, at behandlingen sker i over-
ensstemmelse med loven og regler der er udstedet i medfør af
loven.
Domstolsstyrelsen fører årligt 3-4 ordinære tilsynsbesøg ved
udvalgte retter, hvor blandt andet behandlingssikkerheden
drøftes. Domstolsstyrelsen vil som følge af de fremkomne epi-
soder foretage ekstraordinære tilsynsbesøg ved to af de berørte
retter, hvor der vil være et særligt fokus på behandlingssikker-
heden, herunder arbejdsgange og procedurer i forbindelse med
afsendelse af post, fysisk og elektronisk.”
3