Kulturministeren
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. marts 2016
Folketingets Retsudvalg har den 29. februar 2016, efter ønske fra Peter Skaarup (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 344 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Mener kulturministeren, at det er regeringens ansvar eller den ansættende
børnehaveleders ansvar, hvis en ansat i en børnehave, der ikke har indgivet
børneattest, bliver dømt for et overgreb mod et barn i institutionen?”
Svar:
Det følger af børneattestloven og de underliggende bekendtgørelser om indhentelse af
børneattester, at den ansættende/beskæftigende myndighed skal indhente en
børneattest, når der skal ansættes eller beskæftiges en person, der som led i udførelsen
af sine opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt ansættelses-
eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Det gælder ligeledes, hvis
personen som led i udførelsen af sine opgaver færdes fast blandt børn under 15 år.
Hvis det drejer sig om en privat aktør, som f.eks. en privat børneinstitution, kan en
forsætlig overtrædelse af pligten til at indhente en børneattest straffes med bøde. Hvis
der er tale om en offentlig forvaltningsmyndighed, som f.eks. en kommunal børnehave,
kan en forsætlig overtrædelse straffes efter reglerne om tjenstligt ansvar for offentlige
ansatte.
Et tilfælde, hvor en ansat dømmes for at have forgrebet sig på et barn i en institution,
er en anden situation og reguleres af straffeloven.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/00868-2