REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm., om regeringens nye forslag til sessionslogning kan bruges til at overvåge det såkaldte TOR-netværk, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

18. marts 2016

Kontor:

Sikkerhedskontoret

Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Peter-

sen

Sagsnr.: 2016-0030-4236

Dok.:

1892993

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar

2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm., om regeringens nye forslag til sessionslogning kan bruges til at overvåge det såkaldte TOR-netværk, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, jf. Rigspolitichefens udta-

lelser til medierne, hvordan den foreslåede sessionslog-

ning adskiller sig fra den tidligere, og hvorfor den der-

med ifølge rigspolitiet skulle blive mere effektiv?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at sessionslogning er

et begreb, der dækker over registrering og opbevaring af op-

lysninger om internettrafik, dvs. oplysninger om kommunika-

tionsspor. Det omfatter navnlig oplysninger om, hvilken IP-

adresse der kommunikerede med hvilken IP-adresse, samt hvor

og hvornår denne kommunikation fandt sted. Sessionslogning

indeholder ikke oplysninger om selve kommunikationsindhol-

det, som f.eks. indholdet på en hjemmeside, som besøges.

Reglerne om logning findes i bekendtgørelse nr. 988 af 28.

september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikati-

onsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendt-

gørelsen). Ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014 ophæ-

vede Justitsministeriet reglerne om sessionslogning. De øvrige

regler i logningsbekendtgørelsen er fortsat gældende.

Ophævelsen af reglerne om sessionslogning i 2014 skal ses i

lyset af, at det i praksis havde vist sig at være svært for politiet

at anvende de data, som udbyderne som led i sessionslognin-

gen gemte vedrørende internettrafik, ligesom oplysninger fra

sessionslogning kun blev anvendt af politiet i begrænset om-

fang.

Dette skyldtes navnlig, at mange udbydere havde implemente-

ret logningsbekendtgørelsens bestemmelser om logning af in-

ternettrafik således, at de gemte data ikke kunne identificere

datatrafikken for én bestemt slutbruger. Logningen blev reelt

gennemført som stikprøver, og det var således helt tilfældigt,

om de loggede data indeholdt oplysninger vedrørende en be-

stemt slutbruger, som var af interesse for politiet.

Hvis der ikke var logget nogen oplysninger om en mistænkt,

kunne det godt betyde, at den pågældende ikke havde haft no-

gen kommunikation. Men det kunne også betyde, at der – fordi

der alene var tale om stikprøver – ved et tilfælde ikke var ble-

vet logget nogen oplysninger om kommunikationen.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm., om regeringens nye forslag til sessionslogning kan bruges til at overvåge det såkaldte TOR-netværk, til justitsministeren

Nogle udbydere havde implementeret logningsbekendtgørel-

sens regler om sessionslogning på en måde, som bedre under-

støttede politiets ønsker om at kunne identificere kommunika-

tion fra en bestemt slutbruger, og i disse tilfælde kunne politiet

bruge informationen efterforskningsmæssigt.

Samlet set betød dette, at de daværende regler om sessionslog-

ning kun var af begrænset nytte for politiet, og at nytteværdien

for politiet i høj grad var afhængig af, hvilken udbyder, der

havde gennemført logningen.

Problemerne med den tekniske udformning af den daværende

ordning ændrer imidlertid ikke på, at sessionslogning vil være

et særdeles vigtigt redskab for politiet, hvis ordningen bliver

udformet på en måde, der understøtter politiets behov.

Efter Rigspolitiets opfattelse er vigtigheden af at have en vel-

fungerende ordning til logning af internettrafik endvidere sti-

gende.

Der er to hovedårsager hertil. For det første ændrer kriminali-

tetsbilledet sig i disse år i takt med den teknologiske udvikling

i samfundet, således at den traditionelle kriminalitet falder,

mens kriminaliteten på nettet stiger.

Stigningen sker både inden for netbedragerier og misbrug af

betalingskort og for de mere avancerede og komplicerede kri-

minalitetstyper som hacking. Der kan i den forbindelse henvi-

ses til Rigspolitiets Strategiske Analyse 2015, side 67-74

(www.politi.dk/da/ompolitiet/virksomhedenpolitiet/strategisk_

analyse_2015/).

I sådanne sager er politiets efterforskningsmuligheder helt af-

hængig af, at der kan findes spor af den datakommunikation,

som har været et led i udførelsen af forbrydelsen.

Mens et indbrud i et hus eller en anden ”traditionel” forbrydel-

se vil efterlade en lang række fysiske spor i form af fingeraf-

tryk, DNA, måske videomateriale og udsagn fra vidner, som

har været i nabolaget, så efterlader et hackingangreb eller digi-

tal deling af børneporno alene digitale spor. Lagres disse spor

ikke, er politiet reelt nærmest uden efterforskningsmuligheder.

Den anden hovedårsag til, at det bliver mere og mere vigtigt

for politiet at have en velfungerende logningsordning er, at den

grundlæggende tænkning bag de nuværende logningsregler ef-

ter Rigspolitiets opfattelse udfordres af en parallel teknologisk

udvikling, som vanskeliggør politiets efterforskning af enhver

form for kriminalitet, herunder også den ”traditionelle” som

f.eks. narkokriminalitet, sædelighedsforbrydelser, terror mv.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm., om regeringens nye forslag til sessionslogning kan bruges til at overvåge det såkaldte TOR-netværk, til justitsministeren

Efter de nuværende logningsregler lagres der således oplysnin-

ger om traditionel telefoni mellem fastnettelefoner eller mobil-

telefoner. Reglerne er indført for at give politiet mulighed for –

efter forelæggelse for en dommer – at få historiske oplysninger

om, hvilke telefonnumre, som har kommunikeret med hinan-

den, og dette har traditionelt været et særdeles vigtigt efter-

forskningsværktøj inden for en lang række af de mere alvorlige

kriminalitetsformer.

Med udbredelsen af smartphones og kommunikation mellem

computere, f.eks. ved brug af Skype, flyttes kommunikation

imidlertid i stigende grad fra traditionel telefoni – som er om-

fattet af logningsforpligtelsen – til internetbaseret kommunika-

tion, som i dag ikke er omfattet af logningen.

Dette betyder, at også de efterforskningsmuligheder, som den

nuværende logningsbekendtgørelse har til formål at give poli-

tiet, løbende udhules. Inden for en kortere årrække må det så-

ledes forventes, at

reglerne om logning

af telefoni i den nuvæ-

rende udformning vil være af særdeles begrænset værdi for po-

litiet.

Samlet set vil den beskrevne udvikling i væsentlig grad forrin-

ge politiets muligheder for at efterforske kriminalitet, og på

denne baggrund har Rigspolitiet anbefalet Justitsministeriet at

genindføre regler om logning af internettrafik i en form, hvor

logningen reelt vil være anvendelig i indsatsen med efterforsk-

ning og strafforfølgning af strafbare forhold.

Rent praktisk vil dette efter Rigspolitiets opfattelse kunne ske

ved, at det i logningsbekendtgørelsen bestemmes, at opsamlin-

gen af oplysningerne skal kunne knyttes til en bestemt slutbru-

ger (IP-adresse). Det var som nævnt ovenfor et af hovedpro-

blemerne ved den tidligere gældende ordning, at dette kun i et

vist omfang var muligt.

Konkret foreslår Rigspolitiet, at der for hver enkelt datasession

for hver slutbruger opsamles en række oplysninger på udbyde-

rens net om internettrafikken, herunder navnlig afsendende og

modtagende IP-adresse samt tidspunkt og lokation.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm., om regeringens nye forslag til sessionslogning kan bruges til at overvåge det såkaldte TOR-netværk, til justitsministeren

De opsamlede oplysninger ville f.eks. kunne se sådan ud:

Afsender Modta- Transport-

ger IP protokol

Afsendende

Portnummer

Modtagende Volumen

Portnummer (bytes)

Tidspunkt

start

7/3-2016,

12:24:23.43

7/3-2016,

12:25:23.82

9/3-2016,

15:34:38.32

Tidspunkt

slut

7/3-2016,

12:54:51.23

7/3-2016,

12:54:37.25

9/3-2016,

16:27:23.83

6.6.6.6

1.2.3.4

TCP

13423

2003232

1.2.3.4

5.6.7.8

TCP

63423

1924823

6.6.6.6

1.2.3.4

TCP

3431

4883290

Pålægges teleudbyderne at opbevare disse oplysninger, vil log-

ningen efter Rigspolitiets opfattelse være et særdeles vigtigt

værktøj til brug for politiets efterforskning og strafforfølgning

af ikke kun it-kriminalitet eller it-faciliteret kriminalitet, men

også mere traditionelle forbrydelser som f.eks. terror, drab, rø-

veri, voldtægt og brandstiftelse.

Som det fremgår af skemaet ovenfor, foreslår Rigspolitiet ikke,

at der som led i sessionslogningen lagres oplysninger om ind-

holdet af kommunikationen, men alene oplysningerne om,

hvilke IP-adresser, der har været i kontakt med hinanden på

hvilke tidspunkter og under anvendelse af hvilke tekniske pro-

tokoller og porte.

De blotte oplysninger herom vil imidlertid – lige som de op-

lysninger om, hvilke telefonnumre der har været i kontakt med

hinanden, som lagres efter de ”klassiske” logningsregler – væ-

re særdeles vigtige oplysninger i en lang række efterforsknin-

ger og efter Rigspolitiets opfattelse udgøre et meget effektivt

efterforskningsredskab.

Afslutningsvis bemærkes, at Rigspolitiet – ud over de ovenfor

beskrevne regler om sessionslogning – har foreslået, at teleud-

byderne pålægges at opbevare såkaldte lokationsdata i form af

oplysninger om, hvilke mobilmaster der bruges til kommunika-

tionen. En sådan pligt findes i dag i relation til traditionelle op-

kald og sms-beskeder på mobiltelefoner, men ikke i relation til

internetkommunikation.

Lokationsdata er særdeles anvendelige i efterforskningen af en

lang række forskellige forbrydelser, og en modernisering af

reglerne, således at de ikke kun omfatter traditionel kommuni-

kation til og fra mobiltelefoner, men også internetbaseret

kommunikation, vil indebære en styrkelse af politiets efter-

forskningsmuligheder.”

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm., om regeringens nye forslag til sessionslogning kan bruges til at overvåge det såkaldte TOR-netværk, til justitsministeren

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at Justitsministeriet har af-

holdt møder med en række store udbydere og interesseorganisationer

inden for tele- og internetbranchen. På møderne er der blevet etable-

ret en nyttig og konstruktiv dialog om udformningen af fremtidens

logningsregler.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at den gode dialog med

udbyderne bør fortsætte, således at en ny model både i tilstrækkelig

grad tilgodeser politiets behov, og samtidig ikke pålægger udbyderne

uacceptable økonomiske byrder.