REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvorfor der kun foretages cirka 20 internetaflytninger om året, når kriminaliteten i stigende grad flyttes til internettet, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

18. marts 2016

Kontor:

Sikkerhedskontoret

Sagsbeh: Niels Dam Dengsøe Peter-

sen

Sagsnr.: 2016-0030-4241

Dok.:

1893033

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 330 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvorfor der kun foretages cirka 20 internetaflytninger om året, når kriminaliteten i stigende grad flyttes til internettet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 330 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der kun foretages cirka

20 internetaflytninger om året, når kriminaliteten ifølge oplys-

ninger fra Rigspolitiet i stigende grad flyttes til internettet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at internetaflytning er

et fremadrettet indgreb, der som udgangspunkt kun er anven-

deligt i sager, hvor der er en formodning om, at der via aflyt-

ning af en internetforbindelse løbende kan indhentes oplysnin-

ger om en kriminel aktivitet. De cirka 20 internetaflytninger,

der henvises til i spørgsmålet, drejer sig således om tilfælde,

hvor politiet har anmodet retten om tilladelse til at foretage af-

lytning af en fast internetforbindelse, jf. herved Rigsadvoka-

tens statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og

ransagninger 2014.

I de situationer, hvor det vurderes, at der via en fast internet-

forbindelse løbende kan indhentes oplysninger om en kriminel

aktivitet, vil det imidlertid som oftest være muligt at bruge an-

dre og mere hensigtsmæssige straffeprocessuelle tvangsind-

greb end internetaflytning. Hertil kommer, at det kræver bety-

delige personalemæssige ressourcer at gennemføre en internet-

aflytning.

Disse forhold gør i sig selv, at sådanne internetaflytninger an-

vendes relativt sjældent.

Hertil kommer imidlertid, at brugen af internetaflytning i no-

gen grad afhænger af, om politiet har adgang til loggede data

om internetkommunikation.

Det skyldes, at det i forbindelse med efterforskning af et it-

angreb typisk vil være nødvendigt at identificere, hvilken IP-

adresse et angreb er udgået fra, inden eventuelle fremadrettede

indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder internetaflyt-

ning, kan overvejes.

En bagudrettet identifikation af relevante IP-adresser vil navn-

lig kunne ske på baggrund af loggede oplysninger om internet-

trafik, som den angrebne måtte være i besiddelse af. Er der

etableret logning hos den angrebne, vil denne log således kun-

ne give politiet grundlag for at overveje at søge om rettens til-

ladelse til at etablere internetaflytning.

Ofte er der imidlertid ikke etableret logning hos den angrebne,

og i sådanne tilfælde er det udgangspunkt ikke muligt at identi-

ficere relevante IP-adresser med henblik på at overveje at

iværksætte internetaflytning.”