REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvor mange penge der bliver brugt på behandling af narkotikamisbrugere, og hvor mange penge der generelt bliver brugt på narkotikamisbrugere i det strafferetlige system, til justitsministeren og sundheds- og ældreministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. marts 2016

Økonomikontoret

Casper Grue Jensen

2016-0030-4229

1891554

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 322 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Jesper Roest Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvor mange penge der bliver brugt på behandling af narkotikamisbrugere, og hvor mange penge der generelt bliver brugt på narkotikamisbrugere i det strafferetlige system, til justitsministeren og sundheds- og ældreministeren

Spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministrene, som opfølgning på det åbne samråd om FN-

samlingen om narkotikapolitik, UNGASS, (REU alm. del –

samrådsspørgsmål U), oplyse, hvor mange penge der bliver

brugt på behandling af narkotikamisbrugere, og hvor mange

penge der generelt bliver brugt på narkotikamisbrugere i det

strafferetlige system?”

Svar:

Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for be-

svarelsen af spørgsmålet om, hvor mange penge der bliver brugt på be-

handling af stofmisbrugere, indhentet udtalelser fra Social- og Indenrigs-

ministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst følgende:

”Af de senest tilgængelige kommunale regnskabstal fremgår

det, at kommunerne i 2014 havde udgifter for i alt 910 mio. kr.

(2016-pl) til behandling af stofmisbrugere efter servicelovens §

101 og sundhedslovens § 142.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen har modtaget satspuljemidler til misbrugs-

behandling ved en række satspuljeforlig i perioden 2004 til

2011. Der er sondret mellem behandlingstilbud for alkoholbe-

handling og behandling af øvrige rusmidler.

Den løbende monitorering og udvikling af behandlingsområdet

har vist, at denne sondring ikke er hensigtsmæssig, idet der

blandt målgrupperne er en høj grad af blandingsmisbrug. Dette

medfører, at der ganske ofte er tale om misbrug af flere for-

skellige rusmidler, selvom et tilbud er kategoriseret som be-

handling for et specifikt rusmiddel.

Som en konsekvens af dette er der i besvarelsen opgjort det

samlede beløb, der anvendes på misbrugsbehandling i bred

forstand.

Kriminalforsorgen brugte således i 2015 113 mio. kr. på be-

handling i arresthuse og fængsler. Behandlingen omfatter både

forbehandling, primær behandling og efterbehandling mv.”

Der er i spørgsmålet endvidere spurgt til, hvor mange penge der generelt

bliver brugt på narkotikamisbrugere i det strafferetlige system.

På baggrund af debatten i forbindelse med det i spørgsmålet nævnte sam-

råd om FN-samlingen om narkotikapolitik (samrådsspørgsmål U (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg) forstår Justitsministeriet og Sundheds- og

Ældreministeriet spørgsmålet således, at der ønskes oplysninger om udgif-

terne til politiets indsats, retsforfølgning og afsoning i forbindelse med

lovovertrædelser vedrørende euforiserende stoffer.

Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besva-

relsen af spørgsmålet indhentet udtalelser Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet ikke foretager særskilt regi-

strering af omkostninger, der er relateret til narkotikamisbruge-

re. Der findes således ikke en central samlet opgørelse over

omkostninger anvendt på politiets arbejde i forbindelse med ef-

terforskning, opsøgende arbejde og anholdelse af narkotika-

misbrugere. Rigspolitiet er derfor ikke i besiddelse af en opgø-

relse over omkostninger forbundet hermed.

Der henvises i øvrigt til Rigspolitiets tidligere bidrag til brug

for Justitsministeriets besvarelse af 19. februar 2014 af

spørgsmål nr. 391 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg ved-

rørende politiets omkostninger ved Task Force Pusherstreet.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Jeg kan oplyse, at anklagemyndigheden ikke særskilt registre-

rer omkostninger til behandling af straffesager om lovovertræ-

delser vedrørende euforiserende stoffer. Der findes således ik-

ke en central samlet opgørelse over udgifterne til retsforfølg-

ning af de omhandlede sager. Da anklagemyndigheden ikke

særskilt registrerer tidsforbruget ved behandlingen af den på-

gældende sagstype, foreligger der ikke et grundlag for umid-

delbart at kunne foretage en skønsmæssig vurdering af udgif-

terne.”

Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen er blevet bedt om bidrag for så vidt angår

spørgsmålets andet led, som Justitsministeriet har oplyst skal

forstås således, at der for domstolenes vedkommende ønskes

oplysninger om udgifterne til retsforfølgning i forbindelse med

lovovertrædelser vedrørende euforiserende stoffer.

Styrelsen kan i den anledning oplyse, at retterne ikke systema-

tisk registrerer hvor mange sager, der omhandler lovovertræ-

delser i relation til narkotika. Styrelsen kan derfor desværre ik-

ke umiddelbart opgøre retternes udgifter i forbindelse med be-

handling af disse sager.

Hvis der skal udarbejdes en opgørelse, der i et vist omfang skal

kunne imødekomme det efterspurgte, vil det kræve, at retterne

over en periode registrerer antallet af og tidsforbruget for straf-

fesager, der relaterer sig til narkotika. På dette grundlag vil der

skulle foretages en del beregninger og skøn, hvorfor en sådan

opgørelse også vil være forbundet med usikkerhed.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”For så vidt angår personer, der er dømt for overtrædelse af lov

om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, kan det op-

lyses, at det gennemsnitlige daglige antal klienter, som afsone-

de eller var under tilsyn af Kriminalforsorgen som følge af en

dom, hvor hovedkriminaliteten var en overtrædelse af lov om

euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, var som følger i

2015:

Gennemsnitligt dagligt belæg af afsonere under intensiv over-

vågning:

41,7

Gennemsnitligt dagligt belæg af afsonere i fængsler og arrest-

huse:

518,0

- heraf på lukkede pladser

189,9

- heraf på åbne pladser

287,0

- heraf på arrestpladser

41,1

Gennemsnitligt antal klienter i tilsyn:

804,1

Oplysningerne er baseret på et udtræk af Kriminalforsorgens

klientsystem.

Der findes ikke en tilsvarende opgørelse over det gennemsnit-

lige belæg af arrestanter, idet der ikke findes oplysninger om

de pågældendes hovedsigtelse i Kriminalforsorgens klientsy-

stem.

Det kan supplerende oplyses, at den gennemsnitlige pris per

fangedag i 2015 for en lukket plads var 1.896 kr. i 2016-priser,

for en åben plads 1.334 kr. i 2016-priser, for en arresthusplads

1.211 kr. i 2016-priser samt 396 kr. i 2016-priser for en fod-

lænke (afsoning under intensiv overvågning) per dag.

Det bemærkes, at der er tale om gennemsnitlige priser pr. fan-

gedag, som kan være højere for de klienter, der indgår i det an-

førte gennemsnitlige belæg, såfremt klienterne eksempelvis er

indgået i udgiftstunge behandlingsaktiviteter under strafudstå-

elsen.

Yderligere bemærkes, at Kriminalforsorgen ikke på samme

måde opgør den gennemsnitlige pris for klienter i tilsyn.”