REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. februar 2016 om FN-samlingen om narkotikapolitik, UNGASS, jf. REU alm. del - samrådsspm. U, til sundheds- og ældreministeren, kopi til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

Sagsbeh.:

Koordineret med:

Sagsnr.:

Dok. nr.:

Dato:

Psykiatri og Lægemiddelpolitik

SUMLPE

1601986

35426

24. februar 2016

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Folketingets Retsudvalg, 24. februar 2016, kl. 8.30 – 10.00

REU-samrådsspørgsmål U om UNGASS og

afkriminalisering

Tak for ordet.

Med spørgsmålet bliver justitsministeren og jeg bedt om at

redegøre for, hvilken stilling Danmark vil tage i forbindelse med

FN’s Generalforsamlings særlige samling om narkotika, som

finder sted den 19.-21. april.

Særligt spørges der om, hvordan Danmark vil stille sig til

drøftelser om mulighederne for at afkriminalisere

narkotikaområdet helt eller delvis.

Nu er det ikke første gang, at regeringen har lejlighed til at

redegøre for, hvordan vi stiller os til UNGASS, som den særlige

samling kaldes.



I august oplyste jeg Sundheds- og Ældreudvalget, at

regeringen agtede at fastholde den hidtidige danske linje

– det vil sige den linje, som S-R-SF-regeringen fulgte i det

internationale narkotikasamarbejde, og som S-R-

regeringen fortsatte, da forberedelserne af UNGASS

begyndte.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 24. februar 2016 om FN-samlingen om narkotikapolitik, UNGASS, jf. REU alm. del - samrådsspm. U, til sundheds- og ældreministeren, kopi til justitsministeren



Det fik jeg så lejlighed til at gentage, da Folketinget i

december behandlede forespørgsel nr. F 1.

Dagens spørger var også ordfører for dem, som havde anmeldt

forespørgslen. For spørgeren er regeringens linje altså ikke

ukendt.

Af hensyn til de udvalgsmedlemmer, der ikke deltog i

forespørgselsdebatten, vil jeg dog gerne gentage linjen, som et

folketingsflertal opfordrede regeringen til at fastholde.

UNGASS i år er ikke den første UNGASS om narkotika. Vi skal

dog helt tilbage til 1998 for at finde den seneste. Meget har

ændret sig siden da. Men det har ikke ændret sig, at

narkotikaproblemet er internationalt.

Ganske vist opleves narkotikaproblemet først og fremmest på

lokalt plan – og problemet kan have meget forskellige ansigter.



Inden for det enkelte lands grænser kan problemet se

meget forskelligt ud.

I Danmark har problemet ét ansigt på gaden på Vesterbro

og et helt andet på natklubben i Indre By. Uden for

København kan det se ud på helt andre måder.



Sammenholder man landene med hinanden, fremtræder

problemet også meget forskelligt. I Danmark slås vi for

eksempel med alt for mange narkotikadødsfald.

Side 2

I for eksempel Afghanistan og Colombia, hvor der

produceres narkotika, har man også andet at slås med.

Det samme gælder de såkaldte transitlande som for

eksempel Mexico. Her kan antallet af dræbte som følge af

narkotikakriminalitet tælles i tusinder.

Selv om narkotikaproblemet altså opleves lokalt og har

forskellige ansigter, så er der grundlæggende tale om et

grænseoverskridende problem.



For eksempel har producent- og transitlandenes indsats

for at begrænse udbuddet af narkotika betydning for os i

de traditionelle aftagerlande.



Og vores indsats for gennem forebyggelse, behandling og

skadesreduktion at begrænse efterspørgslen har

betydning for producent- og transitlandene.



I øvrigt er det ikke længere helt så enkelt at dele landene

op på den måde. I de traditionelle producent- og

transitlande er der også misbrug. Og narkotikaproduktion

ses også i de traditionelle aftagerlande.

Kernen er, at narkotikaproblemet er internationalt. Derfor har

landene en fælles interesse i og et fælles ansvar for indsatsen

mod problemet.

Det er i det lys, man skal se UNGASS.

Side 3

Når vi taler om UNGASS, er det vigtigt at holde sig for øje, at ikke

alene narkotikaproblemet ser meget forskelligt ud fra sted til

sted. Det gør indsatsen mod problemet også.

Selv om vi i vores del af verden ikke har fundet de vises sten og

fortsat har vores udfordringer – for eksempel de alt for mange

narkotikadødsfald – så har vi formået at udvikle indsatsen.

Udviklingen hænger sammen med vores tilgang til

narkotikaproblemet. Det er en tilgang, som afspejler sig i den

danske linje under forberedelserne af UNGASS.

Hvad er det så for en linje, jeg taler om? Hvad er det, vi fra

dansk side gerne ser fremhævet i slutdokumentet fra UNGASS?

Vi vil gerne have fremhævet, at narkotikapolitikker skal være

balancerede og evidensbaserede.



Man skal ikke ensidigt fokusere på at begrænse

narkotikaudbuddet gennem forbud og sanktioner.

Man skal også begrænse narkotikaefterspørgslen gennem

forebyggelse, behandling og skadesreduktion.

I nogle dele af verden står forbud og sanktioner mere eller

mindre alene.

Balancen mangler, når man ikke også gør en indsats for at

forebygge og behandle stofmisbrug og for at begrænse de

skader, som misbruget medfører.

Side 4



Indsatsen skal i videst muligt omfang være baseret på

evidens.

Selvfølgelig skal vi ikke bare overlade narkotikapolitikken

til eksperterne – det er til syvende og sidst politikernes

ansvar. Men vi skal lytte til eksperterne.

En indsats har trods alt mere for sig, hvis vi ikke blot tror,

at den virker, men rent faktisk har eksperternes ord for

evidensen.

I UNGASS-slutdokumentet vil vi også gerne have fremhævet, at

narkotikapolitikker skal bygge på menneskerettigheder.



Det passer også godt sammen med hovedformålet med

FN’s narkotikakonventioner. Det er nemlig at beskytte

sundheden og velfærden.

Det er en opfattelse, som desværre ikke alle har lige stor

forståelse for.



Det betyder blandt andet, at narkotikaforbrydelser nogle

steder straffes med døden.

Som en naturlig følge af, at narkotikapolitikker skal bygge

på menneskerettigheder, mener regeringen, at dødsstraf

for narkotikaforbrydelser bør afskaffes.

I slutdokumentet fra UNGASS vil vi også gerne have fremhævet,

at civilsamfundet har stor betydning.

Side 5



Det gælder blandt andet i forhold til udviklingen af

narkotikapolitikker lokalt, nationalt og internationalt.

Lokalt og i en dansk sammenhæng kan

kommunerne som ansvarlige for den konkrete

indsats med fordel inddrage lokale udsatteråd.

Nationalt kan vi have gavn af at trække på bruger-

og pårørendeorganisationer. For eksempel bidrog

organisationerne med erfaringer til den kortlægning

af indsatsen, som blev færdig i efteråret.

Internationalt har civilsamfundet også noget at

byde på. I EU har man etableret ”Civil Society

Forum on Drugs”, som mødes med EU-

institutionerne og -medlemsstaterne.

Til FN’s Narkotikakommission, der er baseret i

Wien, er knyttet ”Vienna NGO Committee on

Drugs”, som er meget aktiv i forbindelse med

Narkotikakommissionens samlinger.

Denne komité har sammen med ”New York NGO

Committee on Drugs” etableret ”Civil Society Task

Force”. Formålet med Task Forcen er at bidrage til

forberedelserne af UNGASS.



Desværre ses civilsamfundet nogle steder mere som en

modspiller end som en medspiller. Og der er forskellige

Side 6

syn på, hvilken rolle civilsamfundet skal spille – lokalt,

nationalt og internationalt.



Det synes jeg er meget ærgerligt. For i Danmark har vi

rigtig gode erfaringer med at samarbejde med

civilsamfundet.

Som jeg tilkendegav over for Sundheds- og Ældreudvalget i

august og gentog i folketingssalen i december, lægger

regeringen vægt på, at den linje, jeg her har beskrevet – altså

om balance, evidens, menneskerettigheder og civilsamfund –

afspejles i en fælles EU-holdning.



Danmark opnår nemlig størst mulig indflydelse under

forberedelserne af UNGASS, hvis vores linje fremføres af

EU-formandskabet på vegne af alle medlemsstaterne.



Derfor lægger vi under UNGASS-forberedelserne først og

fremmest vægt på at deltage i og bidrage til de drøftelser,

hvor den fælles EU-holdning fastlægges.



Indtil videre er den danske linje da også afspejlet i den

fælles EU-holdning – en holdning, som fremføres under

FN’s Narkotikakommissions igangværende UNGASS-

forberedelser i Wien.

I EU er vi altså enige om, at narkotikapolitikker skal være

balancerede og evidensbaserede, at de skal bygge på

menneskerettigheder, og at civilsamfundet har stor betydning.

Side 7

Det vil vi alle sammen gerne have fremhævet i slutdokumentet

fra UNGASS.

I EU er vi også enige om at bakke op om FN’s

narkotikakonventioner.

Den opbakning er vigtig.

Blandt andet fordi konventionerne legitimerer brugen af

narkotika til medicinske og videnskabelige formål.

Det er en vigtig pointe.



For narkotika indgår jo i mange lægemidler, som er helt

uundværlige i sundhedsvæsenet.



Det en misforståelse, hvis lande implementerer

konventionerne på en måde, som unødigt begrænser den

legitime brug af narkotika.



Indsatsen mod narkotikamisbrug må helt klart ikke

betyde, at for eksempel kræftpatienter ikke kan få

smertestillende medicin, eller at operationer må

gennemføres uden bedøvelse.

Det har aldrig været meningen med konventionerne.

Adgangen til at bruge narkotika til legitime formål er derfor også

en af de pointer, der er med i den fælles EU-holdning.

Side 8

Opbakningen til FN’s narkotikakonventioner er også vigtig, fordi

de udgør en forpligtende ramme, som er fælles for praktisk talt

alle lande.



Netop fordi narkotikaproblemet er grænseoverskridende,

er det til alles fordel at have en fælles ramme for

indsatsen.

Det er i øvrigt en fleksibel ramme. Selv om konventionerne er

gamle, forhindrer de ikke, at man udvikler indsatsen.



For eksempel har vi i Danmark indført en ordning med

lægeordineret heroin og en ordning med

stofindtagelsesrum.

Det forhindrer konventionerne efter vores opfattelse ikke.

Hvis nogen – for eksempel FN’s kontrolorgan – sætter

spørgsmålstegn ved det, så tager vi dialogen og forklarer,

hvordan vi ser på det.



I nogle lande har man indført lignende ordninger. I andre

lande har man indrettet sig anderledes.

Forholdene er heller ikke ens. Så der kan være gode

grunde til forskellighederne.

Alene inden for EU har landene indrettet sig ganske

forskelligt.

Side 9



For eksempel har Portugal gennemført en

afkriminalisering i den forstand, at overtrædelse af

forbuddet mod narkotikabesiddelse ikke strafforfølges,

hvis der er tale om besiddelse af små mængder til eget

brug.

Heller ikke det forhindrer konventionerne.

FN’s kontrolorgan har noteret, at der i Portugal fortsat

gælder et forbud mod narkotikabesiddelse.

Kontrolorganet har samtidig tilkendegivet, at det er

foreneligt med konventionerne at undtage besiddelse af

små mængder til eget brug fra strafforfølgning.



Forskellige måder at indrette sig på skal der være plads til.

Det er der på grund af konventionernes fleksibilitet også.



Derfor bakkes konventionerne op af alle EU’s

medlemsstater.



Det første udkast til UNGASS-slutdokument indeholdt

også en opbakning til konventionerne og en fremhævelse

af deres fleksibilitet.

Det samme gælder for det andet og seneste udkast.

Konventionernes fleksibilitet er måske grunden til, at hverken

lægeordineret heroin, stofindtagelsesrum eller afkriminalisering

er selvstændige punkter på dagsordenen for UNGASS.

Side 10

På UNGASS skal der altså ikke tages stilling til landenes

muligheder for at afkriminalisere narkotikabesiddelse.

Når nu Portugal har indrettet sig med afkriminalisering, og FN’s

kontrolorgan har fundet det foreneligt med konventionerne,

skal vi så gøre det samme i Danmark?

Nej, det skal vi efter regeringens opfattelse ikke.

I Danmark er det forbudt at være i besiddelse af narkotika til alle

andre end medicinske og videnskabelige formål.



Det er der en god grund til. Brug af hash og andre former

for narkotika som rusmiddel er farlig.



Derfor er regeringen imod legalisering – det vil sige en

ophævelse af forbuddet mod narkotikabesiddelse.

At brug af narkotika som rusmiddel er farlig er også grunden til,

at regeringen ikke ønsker at afkriminalisere narkotikabesiddelse.

Afkriminalisering – hvor man altså fastholder forbuddet mod

narkotikabesiddelse, men fjerner sanktionerne for overtrædelse

af forbuddet – giver ingen mening i en dansk sammenhæng.

Nu kender jeg ikke detaljerne i den portugisiske

afkriminalisering. Jeg ved heller ikke, hvordan forholdene var i

Portugal, da man gennemførte afkriminaliseringen.

Men forholdene i Danmark kender jeg.

Side 11



Her er det jo sådan, at forbud og sanktioner på ingen

måder står alene.

Kommunerne er ansvarlige for en bred indsats for at

forebygge og behandle stofmisbrug og for at begrænse de

skader, som misbruget medfører.

Og kommunernes indsats understøttes af staten – fagligt

såvel som finansielt.



Hos os afhænger adgangen til de kommunale tilbud ikke

af, om man har modtaget en sanktion for overtrædelse af

forbuddet mod narkotikabesiddelse.

En sanktion er ikke en betingelse for at komme i

behandling. En sanktion udelukker heller ikke nogen fra

behandling.

Uanset om man har modtaget en advarsel eller en bøde,

har man som alle andre krav på at komme i

stofmisbrugsbehandling inden for 14 dage.

Og der gælder såmænd også en behandlingsgaranti, hvis

man som følge af en fængselsdom opholder sig i en af

Kriminalforsorgens institutioner.

Kendetegnende for forholdene i Danmark er også, at

sanktionerne spænder vidt – lige fra advarsel over bøde til

fængsel, som jeg netop nævnte.

Side 12

Hvis formanden tillader det, vil justitsministeren nu fortsætte

med nogle mere principielle betragtninger, som knytter sig til

håndhævelsen og strafforfølgelsen på narkotikaområdet, og

med nogle ord om, hvornår advarsel, bøde og fængsel skal

anvendes, og hvad baggrunden er for det.

Side 13