Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1612220_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. marts 2016
Sikkerhedskontoret
Asger G. Aagaard
2016-0030-4212
1905790
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. februar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Tusindvis af danske pas forsvinder hvert år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Justitsministeren bedes kommentere artiklen, ”Tusindvis af
danske pas forsvinder hvert år”, der blev bragt i Berlingske den
19. februar 2016, ministeren bedes herunder redegøre for, om
regeringen vil iværksætte initiativer, der – f.eks. som i Sverige
– sætter en begrænsning på antallet af pas, man som statsbor-
ger kan få udleveret?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
1.
”Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af § 3, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v., som
senest ændret ved bekendtgørelse nr. 209 af 24. februar 2015
(pasbekendtgørelsen), at kommunalbestyrelserne udsteder pas
til danske statsborgere, som opholder sig i Danmark.
Det følger af samme bestemmelse, at Rigspolitiet kan fastsætte
retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige forhold i for-
bindelse med kommunalbestyrelsernes sagsbehandling. Rigs-
politiet har udarbejdet en pasmanual. Pasmanualen indeholder
en samlet gennemgang af reglerne og arbejdsgangene på pas-
området. Pasmanualen opdateres løbende og er senest ændret i
september 2014.
Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 23, at i passets gyldig-
hedsperiode kan en person kun få udstedt et nyt pas, hvis det
tidligere pas enten annulleres eller det på fyldestgørende måde
godtgøres, at passet er bortkommet.
Rigspolitiet har i pasmanualen i afsnittet ”Bortkomne pas” an-
givet, hvordan kommunen skal forholde sig, hvis en pasansø-
ger retter henvendelse vedrørende et bortkommet pas.
Ansøgeren skal i alle tilfælde udfylde en blanket ”Erklæring
om bortkommet pas”. På blanketten anføres hvornår og hvor-
dan passet er bortkommet. Passet vil typisk være enten forlagt
eller stjålet og i sjældnere tilfælde bortkommet under forsen-
delsen fra pasproducenten til ansøgeren. Ansøger erklærer ved
sin underskrift på blanketten under strafansvar efter straffelo-
vens § 163, at foranstående oplysninger er rigtige og forpligter
sig til at tilbagelevere det bortkomne pas, hvis ansøger igen
kommer i besiddelse af det. Der foretages ikke herudover kon-
trol af ansøgerens bevæggrunde i forbindelse med ansøgning
om udstedelse af nyt pas.
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Tusindvis af danske pas forsvinder hvert år, til justitsministeren
1612220_0003.png
Kommunen registrerer herefter oplysninger om bortkommet
pas i politiets pasregister. Pasregistret indeholder oplysninger
om personer, til hvem der er udstedt pas af danske myndighe-
der.
Hvis ansøgeren oplyser, at passet er stjålet, skal kommunen
henvise ansøgeren til at anmelde forholdet til politiet.
Det bemærkes i den forbindelse, at en systematisk efterforsk-
ning i alle sager, hvor et pas meldes bortkommet ville være
særdeles ressourcekrævende for politiet.”
2.
”Oplysninger om bortkomne pas registreres i Schengen In-
formations-systemet (SIS), der bl.a. indeholder oplysninger om
stjålne eller på anden vis forsvundne identitetsdokumenter
(pas, identitetskort, kørekort) samt hos Interpol.
Antallet af producerede pas for årene 2011 til 2015 fremgår af
tabel 1.
Tabel 1:
År
Antal producerede pas
i alt
637.711
634.628
580.967
584.209
696.254
2011
2012
2013
2014
2015
Antal producerede pas
fremsendt med post til
ansøger
518.682
514.826
466.783
474.796
559.264
Antallet af pas, som er registreret som bortkommet i pasregi-
stret i årene 2011-2015, samt antallet af pas som efterfølgende
er registreret til stede i årene 2011-2015, fremgår af tabel 2.
Tabel 2:
År
2011
2012
2013
2014
2015
Antal pas registreret
bortkommet
37.989
36.363
34.949
35.149
43.818
Antal pas registreret til
stede.
10.501
9.955
9.512
9.386
11.782
Som det fremgår af tabel 2, er antallet af pas, som er meldt
bortkommet, steget fra 37.989 i 2011 til 43.818 i 2015. Set i
forhold til antallet af producerede pas, udgjorde andelen af
bortkomne pas i 2011 ca. 5,9 %, mens det i 2015 udgør ca. 6,3
%.
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Tusindvis af danske pas forsvinder hvert år, til justitsministeren
1612220_0004.png
Rigspolitiet er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om
antallet af pas, som er stjålet. Baggrunden herfor er, at pasregi-
stret ikke giver mulighed for at registrere grunden til, at et pas
er bortkommet, men alene at det er bortkommet. Derudover
indeholder politiets sagsstyringssystem (POLSAS) ikke en
gerningskode, som alene anvendes til at registrere tyveri af
pas.
3.
Rigspolitiet modtager indberetninger fra kommunerne om
pas, der oplyses at være bortkommet i forbindelse med forsen-
delse fra pasproducenten til ansøgerens privatadresse. Rigspo-
litiet har opgjort antallet i tabel 3 på baggrund af indberetnin-
gerne modtaget fra kommunerne.
Tabel 3:
År
Antal
2011
208
2012
168
2013
185
2014
183
2015
244
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at pas fremsendes til
ansøgeren med almindelig post. Det fremgår ikke af forsendel-
sen, at afsenderen er Rigspolitiet eller pasleverandøren. Der er
ikke i øvrigt iværksat særlige tiltag for at sikre, at et pas ikke
bortkommer i posten under forsendelsen.
Rigspolitiet har ved tilrettelæggelsen af sagsgangen for udleve-
ring af pas lagt vægt på at etablere et fleksibelt system med et
serviceniveau, der står i forhold til karakteren af den ydelse,
der leveres til ansøgeren. En eventuel forsendelse af pas ved
rekommanderet post vil ud over et øget ressourceforbrug også
medføre besvær for ansøgeren, idet ansøgeren vil være henvist
til at afhente forsendelsen på et af landets posthuse, hvis ansø-
geren ikke er på bopælen på tidspunktet for postomdelingen.
Et krav om, at alle pas skal afhentes af ansøgerne hos kommu-
nen, vil efter Rigspolitiets opfattelse ligeledes være ensbety-
dende med en væsentlig serviceforringelse for ansøgeren, lige-
som det vil forøge ressourceforbruget i kommunerne.
Set i forhold til det samlede antal pas, der fremsendes med post
fra leverandøren til ansøgeren, har antallet af pas, der bort-
kommer under fremsendelse med almindelig post, ikke efter
Rigspolitiets vurdering et sådant omfang, at der er grundlag for
at ændre på fremsendelsesmetoden.
4.
Pasbekendtgørelsen indeholder regler for antallet af pas,
som en person kan være i besiddelse af. En person kan således
som altovervejende hovedregel alene være i besiddelse af ét
gyldigt pas. Der kan i helt særlige situationer udstedes et ekstra
pas til en person, eksempelvis hvis vedkommendes pas er ind-
leveret til visering, og der skal foretages én eller flere rejser,
inden passet kan tilbageleveres.
4
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Tusindvis af danske pas forsvinder hvert år, til justitsministeren
De nugældende regler regulerer ikke i øvrigt antallet af pas,
som en person kan få udstedt indenfor eksempelvis en 5-årig
periode. Rigspolitiet har ikke kendskab til de svenske regler el-
ler til baggrunden for reglernes indførelse.
Rigspolitiet kan i øvrigt generelt oplyse, at stjålne eller bort-
komne pas på forskellig vis i forbindelse med dokumentfalsk
og personelfalsk kan anvendes til en række forskellige krimi-
nelle formål.
Der kan således både ske uretmæssig anvendelse af ægte og
forfalskede pas, og sådanne pas kan f.eks. anvendes i forbin-
delse med ind- og udrejse fra andre lande eller f.eks. i forbin-
delse med indgåelse af kontraktforhold mv., hvor et pas kan
anvendes som dokumentation for en persons identitet.
Som anført opdateres alle pas, som meldes bortkommet, i pas-
registret, og oplysningerne overføres til Schengen informati-
ons-systemet (SIS) og Interpol. Det betyder, at hvis myndighe-
der eksempelvis i forbindelse med grænsekontrol forespørger
på passet i systemer, der som det danske POLKON har forbin-
delse til SIS og Interpol, vil det fremgå, at passet er efterlyst,
og myndighederne vil herefter have mulighed for at kontrollere
den rejsendes adkomst til og anvendelse af passet.
Rigspolitiet deltager endvidere i internationalt samarbejde i
blandt andet EU-regi vedrørende pas, herunder sikkerhed i for-
hold til pas og kontrol af pas.
Endelig overvejer Rigspolitiet løbende i samarbejde med pas-
leverandøren, om der er behov for at udvikle det danske pas
med yderligere sikkerhedselementer, således at det høje sik-
kerhedsniveau på danske pas kan fastholdes. Det høje sikker-
hedsniveau bevirker, at Rigspolitiet ikke ser vellykkede for-
falskninger af danske pas.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:
”PET’s Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at Islamisk
Stat og andre militant islamistiske grupper kan sende personer
til Europa, som med stjålne eller falske rejsedokumenter, kan
gøre brug af såvel almindelige som mere usikre rejseruter, der
benyttes af flygtninge og migranter.
Denne situation indgår i vurderingen af det samlede trusselsbil-
lede mod Danmark, men giver ikke CTA anledning til at ændre
vurderingen af terrortruslen mod Danmark, der fortsat er alvor-
lig.”
5
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Tusindvis af danske pas forsvinder hvert år, til justitsministeren
Justitsministeriet har endelig til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
1.
”Handel med pas, herunder danske pas, som er stjålet eller i
øvrigt stammer fra en strafbar handling, straffes som hæleri ef-
ter straffelovens § 290.
Hæleri straffes efter straffelovens § 290, stk. 1, med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan efter § 290, stk.
2, stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-
fenhed, navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige el-
ler professionelle karakter, eller som følge af den opnåede eller
tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begå-
et.
Efter omstændighederne vil handel med pas også kunne inde-
bære overtrædelse af andre bestemmelser, f.eks. medvirken til
dokumentfalsk, ulovlig indrejse, menneskesmugling, bedrageri
eller databedrageri mv., hvis den pågældende har kendskab til,
hvad de solgte pas skal bruges til.
En person, som sælger sit eget danske pas, vil efter omstæn-
dighederne ligeledes kunne straffes for medvirken til f.eks. do-
kumentfalsk, ulovlig indrejse, menneskesmugling, bedrageri
eller databedrageri mv., hvis han eller hun har kendskab til,
hvad passet skal bruges til. Det straffes endvidere efter paslo-
vens § 5, stk. 2, nr. 2, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
i ulovlig hensigt at skaffe sig flere på sit eget navn lydende pas
eller anden rejselegitimation.
2.
Anklagemyndighedens retningslinjer for strafpåstande i sa-
ger om hæleri er beskrevet i Rigsadvokatens Meddelelse nr.
9/2005. Det fremgår heraf, at hæleri med hensyn til værdier,
der ikke overstiger 8.000 kr., som udgangspunkt straffes med
bøde. Hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, med hensyn til
værdier, som overstiger 8.000 kr., straffes som udgangspunkt
med fængsel.
Strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 290, stk. 2, blev
ændret ved lov nr. 1549 af 21. december 2010, således at det
udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen omfatter hæleri af pro-
fessionel karakter. Det fremgår af forarbejderne til loven, at
der med udtrykket ”hæleri af professionel karakter” blandt an-
det sigtes til hæleri i tilknytning til organiserede hælercentraler
og andet mere systematisk hæleri.
Ved lovændringen blev der ligeledes tilsigtet en forhøjelse af
strafniveauet i sager om hæleri af særligt grov beskaffenhed,
idet det i lovforslaget forudsættes, at strafniveauet gennemgå-
ende forhøjedes med omkring en tredjedel i forhold til det hid-
tidige strafniveau. Det fremgår af forarbejderne, at det hidtidi-
6
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Tusindvis af danske pas forsvinder hvert år, til justitsministeren
ge strafniveau i sager om hæleri af særligt grov beskaffenhed
var fængsel i 6-10 måneder, afhængigt af den enkelte sags
konkrete omstændigheder.
3.
Rigsadvokaten er ikke umiddelbart bekendt med konkrete
afgørelser, der nærmere kan belyse strafniveauet i sager om
handel med danske pas, som er stjålet mv.
Sådanne sager registreres ikke med en særskilt gerningskode i
politiets journaliserings- og sagsbehandlingssystem (POL-
SAS). En identificering af eventuelle afgjorte sager om handel
med danske pas vil således forudsætte en ressourcekrævende
manuel gennemgang i politikredsene af et stort antal sager. En
sådan gennemgang har jeg på det foreliggende grundlag ikke
fundet anledning til at iværksætte.
Som i alle andre straffesager fastsættes straffen i sager om hæ-
leri mv. i forbindelse med handel med danske pas efter en kon-
kret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Det vil så-
ledes indgå som en skærpende omstændighed, hvis gerningen
er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, og hvis
der er tale om organiseret handel med pas med henblik på mis-
brug af disse til strafbare forhold. Det vil også indgå som en
skærpende omstændighed, hvis der er tale om et større antal
pas, og hvis der har været en betydelig fortjeneste ved forhol-
det. Afhængig af omstændighederne i den enkelte sag vil for-
holdet også kunne være omfattet af straffelovens § 290, stk. 2,
om hæleri af særligt grov beskaffenhed.”
7