Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1570459_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. november 2015
Politikontoret
Vita Horneman
2015-0030-3922
1768748
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren
Espersen (DF).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om, hvorfor ingen af de talrige politifolk, som var til stede ved den arabiske demonstration, greb ind, da de kunne konstatere, at flere af demonstranterne bar maske og således overtrådte lovgivningen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forbindelse med den arabiske demonstration
på Christiansborg Slotsplads lørdag aften den 17. oktober 2015
forklare, hvorfor ingen af de talrige politifolk, som var til ste-
de, greb ind, da de kunne konstatere, at flere af demonstranter-
ne bar maske og således overtrådte lovgivningen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at der til politikredsen
var anmeldt en demonstration under navnet ”Solidaritet med
Palæstina” på Christiansborg Slotsplads til afholdelse lørdag
den 17. oktober 2015 mellem kl. 18.00 og 20.00.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen i for-
bindelse med demonstrationen var til stede med en begrænset
styrke, herunder en indsatsleder, og at demonstrationen skøn-
nedes at have deltagelse af ca. 300 personer. Demonstrationen
sluttede ifølge politiets registreringer kl. 20.12, hvor demon-
stranterne planmæssigt forlod stedet. Politiets indsatsleder på
stedet havde bemærket, at der var demonstranter, der bar hals-
tørklæder, men havde ikke observeret demonstranter, som blev
opfattet som maskerede i strid med maskeringsforbuddet i
straffeloven.
Københavns Politi har endelig oplyst, at politikredsen i forbin-
delse med udarbejdelsen af udtalelsen til Rigspolitiet er blevet
opmærksom på et billede fra demonstrationen på localeyes.dk,
hvor to demonstrationsdeltagere optræder med karnevalslig-
nende masker. Dette er imidlertid ikke blevet observeret af
indsatslederen.”
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af straffelovens § 134 b,
stk. 1, at den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog, eller lig-
nende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvist tildækket
med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at
hindre identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det
fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den omfatter enhver form for
hel eller delvis tildækning af ansigtet, uanset på hvilken måde det sker.
Ved ”ansigtet” forstås den del af hovedet, der afgrænses af pande, hage og
ørerne. En (delvis) tildækning af ansigtet er dog ikke omfattet af forbud-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om, hvorfor ingen af de talrige politifolk, som var til stede ved den arabiske demonstration, greb ind, da de kunne konstatere, at flere af demonstranterne bar maske og således overtrådte lovgivningen, til justitsministeren
det, hvis tildækningen ikke er egnet til at hindre identifikation. Dette kan
navnlig tænkes ved bemaling af en mindre del af ansigtet.
3