Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1563133_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. november 2015
Politikontoret
Tine Rahr Lauritsen
2015-0030-3891
1754349
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2015. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at ministeren bedes foretage den nødvendige gennemgang med henblik på at oplyse længden af sagsbehandlingstiderne fra anmeldelse til fældende afgørelse, under henvisning til REU alm. del – svar på spm. 108, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Under henvisning til REU alm. del – svar på spørgsmål 108
(folketingsåret 2014-15, 2. samling) bedes ministeren foretage
den nødvendige manuelle gennemgang med henblik på at op-
lyse længden af sagsbehandlingstiderne fra anmeldelse til fæl-
dende afgørelse, når det gælder identitetstyveri delt op på de
enkelte politikredse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet ikke er
i besiddelse af statistiske oplysninger om antallet af sager om
identitetstyveri.
Dette skyldes, at identitetstyveri ikke er selvstændigt krimina-
liseret i dansk ret, hvorfor der ikke – som det også fremgår af
Justitsministeriets besvarelse af 15. september 2015 af spørgs-
mål nr. 108 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg – i Politiets
Sagsstyringssystem er nogen selvstændig journalkode til sager
vedrørende identitetstyveri.
Sager vedrørende identitetstyveri bliver således oprettet med
forskellige journalkoder, afhængigt af hvordan identitetstyveri-
et er udført. Størstedelen af sagerne vil således været oprettet
under journalkoderne for dokumentfalsk, bedrageri eller data-
bedrageri, men der kan også være oprettet sager vedrørende
identitetstyveri under en række andre journalkoder.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i 2014 blev oprettet
ca. 18.200 sager under journalkoderne for dokumentfalsk, be-
drageri og databedrageri. I første halvår 2015 er der oprettet ca.
13.600 sager inden for disse journalkoder. Hertil kommer de
sager, som måtte være oprettet under øvrige relevante journal-
koder.
Det er naturligvis vanskeligt at skønne over, hvor lang tid det
vil tage manuelt at gennemgå alle relevante sager, men det
vurderes, at det tager ca. 1 time at identificere, fremfinde og
gennemlæse hver enkelt af de ovenfor anførte sager, hvilket vil
sige, at det i alt vil tage ca. 32.000 timer, svarende til ca. 22 ef-
fektive årsværk.”
Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse, vil det efter Rigspolitiets vur-
dering være forbundet med brug af betydelige ressourcer manuelt at gen-
nemgå alle relevante sager. Justitsministeriet har på denne baggrund ikke
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at ministeren bedes foretage den nødvendige gennemgang med henblik på at oplyse længden af sagsbehandlingstiderne fra anmeldelse til fældende afgørelse, under henvisning til REU alm. del – svar på spm. 108, til justitsministeren
fundet anledning til at pålægge Rigspolitiet at foretage en sådan manuel
gennemgang.
3