Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1610720_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. marts 2016
Politikontoret
Tina Chris Mogensen
2016-0030-4202
1880155
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 297 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. februar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om ministeren vil kommentere historien, Politiet offentliggør ikke billeder af tricktyve(TV2 Nordjylland, 14. februar 2016), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 297 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere historien, ”Politiet offentliggør
ikke billeder af tricktyve” (TV2 Nordjylland, 14. februar
2016)? Herunder bedes ministeren oplyse hvad ministerens
holdning er til, at politiet ikke offentliggør videoovervågning
af formodede tricktyve, med begrundelsen: ”I de tilfælde, hvor
vi ikke gør det (offentliggør overvågningsbilleder), det er der
hvor vi ikke er interesseret i at kaste en ressource efter forhol-
dene. Nogen gange har forholdene meget lav prioritet og hvis
det er sådan at vi kaster nogle billeder ud, så vil det også affø-
de nogle henvendelser. Hvis vi ikke synes vi har luften til at
følge op på den henvendelser, så er der ingen grund til at of-
fentliggøre billederne”, (citat fra artiklen fra politikommissær
Jens Møller Søgaard)? Mener ministeren, at dette rejser et res-
sourcespørgsmål i politiet og at tricktyveri og butikstyveri har
”meget lav prioritet”, som det blev formuleret i artiklen?”
Svar:
1.
Det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, at flere butiks-
ejere mener, at udenlandske tricktyve har for let spil, fordi Nordjyllands
Politi ikke offentliggør butiksejernes overvågningsbilleder af de formode-
de gerningsmænd. Det fremgår endvidere af artiklen, at en politikommis-
sær fra Nordjyllands Politi har udtalt, at der ligger ressourcemæssige over-
vejelser til grund for, at politiet ikke offentliggør overvågningsbilleder.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af retsplejelovens § 818, stk. 2, at offentliggørel-
se af et fotografi af den formodede gerningsmand kun må finde
sted, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende
har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Herudover skal of-
fentliggørelsen af fotografiet være proportional, jf. bestemmel-
sens stk. 3. Offentliggørelse må således ikke foretages, hvis det
efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det
rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Bestemmelsens strafferammekrav betyder bl.a., at der ikke kan
ske offentliggørelse af overvågningsbilleder af mistænkte, hvis
det drejer sig om f.eks. butikstyverier af mindre strafværdig-
hed, der er omfattet af strafferammen i straffelovens § 287 om
bødestraf. Hvis der er tale om f.eks. butiks- og tricktyveri, som
kan henføres under strafferammen på fængsel i 1 år og 6 må-
neder efter straffelovens § 285, stk. 1, kan billeder af en mis-
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 297: Spm. om ministeren vil kommentere historien, Politiet offentliggør ikke billeder af tricktyve(TV2 Nordjylland, 14. februar 2016), til justitsministeren
tænkt offentliggøres, når det i øvrigt er proportionalt.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordjyllands Politi, der bl.a. har oplyst, at offentliggørelse
af overvågningsbilleder er et hyppigt anvendt og meget brug-
bart efterforskningsmiddel i politikredsen, herunder også i sa-
ger vedrørende visse alvorligere typer af butiks- og tricktyveri.
Politikredsen understreger i den forbindelse, at offentliggørel-
sen af overvågningsbilleder af mistænkte ikke sker ud fra res-
sourcemæssige overvejelser, således som det er anført i den
pågældende artikel, men derimod på baggrund af en konkret
vurdering i henhold til retsplejelovens § 818.
Nordjyllands politi finder det derfor beklageligt, at en medar-
bejder i politikredsen i artiklen har givet udtryk for, at politi-
kredsen ikke i efterforskningen inddrager overvågningsbilleder
og muligheden for offentliggørelse af disse.
Nordjyllands Politi har således understreget, at politikredsen
naturligvis altid i efterforskningen af bl.a. butiks- og tricktyve-
rier er interesseret i at modtage overvågningsbilleder, der kan
have betydning for opklaringen.
Afslutningsvis kan det oplyses, at anvendeligheden af over-
vågningsbilleder, som politiet modtager, i sagens natur vil bero
på, hvad billederne viser, samt kvaliteten heraf, herunder mu-
ligheden for identifikation af den mistænkte. Endvidere vil der
være tilfælde, hvor offentliggørelse af overvågningsbilleder
ikke vil være relevant for efterforskningen, da den mistænkte
kan genkendes af politiet eller identificeres ud fra sagens øvri-
ge oplysninger.”
3.
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
3