Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1573447_0001.png
Folketingets Retsudvalg
Sagsnr.
Doknr.
285547
Dato
27-11-2015
Folketingets Retsudvalg har d. 19. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 29
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 29:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af kriminalitet, der begås af unge kriminelle
under deres flugt fra en institution (socialpædagogiske døgninstitutioner)? Der
henvises til REU alm. del - svar på spørgsmål 5 (folketingsåret 2014-15, 2. samling).”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Justitsministeriet
om bidrag. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra
Rigspolitiet, hvortil der henvises:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der i 2014 under
gerningskoderne ”undvigelse fra institution/domsanbragt”, ”undvigelse fra
ledsager under udgang institution/domsanbragt” og ”udeblivelse efter
udgang fra institution/domsanbragt” samlet er registreret 1.020
anmeldelser i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS). Det bemærkes, at
dette er en mindre forhøjelse i forhold til [det] oplyste i Social og
Indenrigsministeriets besvarelse af 19. oktober 2015 af spørgsmål nr. 5
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, og kan skyldes en efterregistrering
af anmeldelser.
Rigspolitiet kan konstatere, at der på baggrund af de 1020 anmeldelser
er registreret 990 eftersøgninger fordelt på i alt 494 forskellige personer. I
de perioder, hvor de 494 personer har været eftersøgt, er der mod 73 af
personerne rejst sigtelser. 24 af disse personer er i aldersgruppen 15 til
17 år. Sigtelserne for de 15 til 17 årige fordeler sig med 45 sigtelser for
overtrædelse af straffeloven, 16 sigtelser for overtrædelse af
færdselsloven samt 5 sigtelser for øvrige særlove.
Det bemærkes, at ovenstående opgørelse udover unge kriminelle på flugt
fra en institution, også indeholder andre persongrupper.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at straffelovens § 124, som omhandler
blandt andet flugt, når man er frihedsberøvet i institution m.v., ikke er
medtaget i den ovenstående opgørelse.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann