REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvorfor Erstatningsnævnet ikke indhenter flere lægeerklæringer i tvivlstilfælde, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. marts 2016

Strafferetskontoret

Mark Ørberg

2016-0030-4190

1878291

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. februar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvorfor Erstatningsnævnet ikke indhenter flere lægeerklæringer i tvivlstilfælde, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren med henvisning til svaret på spørgsmål 226,

redegøre for, hvorfor Erstatningsnævnet i afgørelsen af, hvor-

vidt der er tale om méngrad på over eller under 5 %, ikke ind-

henter flere lægeerklæringer i tvivlstilfælde, og hvad forurette-

de har af muligheder, hvis denne ikke er enig i vurderingen af

méngraden?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål 226 forelægger

Erstatningsnævnet en sag for Arbejdsskadestyrelsen, hvis

nævnet vurderer, at skadelidte har pådraget sig et varigt mén

på minimum 5 %. Erstatningsnævnet forstår derfor spørgsmål

nr. 287 således, at der sigtes til de tilfælde, hvor nævnet afslår

at tilkende godtgørelse for varigt mén uden forinden at have

forelagt sagen for Arbejdsskadestyrelsen.

Det er ansøgeren, der for at opnå erstatning skal dokumentere

eller i det mindste i fornødent omfang sandsynliggøre, at der er

tale om et varigt mén på minimum 5 %, jf. erstatningsansvars-

lovens § 4. Dette følger af offererstatningslovens § 6 a, hvoref-

ter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler også finder

anvendelse ved afgørelser om erstatning efter offererstatnings-

loven, herunder at det påhviler skadelidte at godtgøre, at betin-

gelserne for at pålægge skadevolderen et erstatningsansvar er

opfyldt.

Ved ansøgninger om godtgørelse for varigt mén anmoder Er-

statningsnævnet derfor ansøgeren om at indsende lægelig do-

kumentation for generne i anledning af hændelsen. Det sker

typisk ved, at nævnet anmoder ansøgeren om at rette henven-

delse til egen læge med henblik på udfyldelse af nævnets læge-

erklæring. Nævnets lægeerklæring vedlægges til orientering.

Hvis nævnet herefter vurderer, at skadelidte har pådraget sig et

varigt mén på minimum 5 %, forelægger Erstatningsnævnet

som nævnt sagen for Arbejdsskadestyrelsen. Nævnet har i den

forbindelse en ganske lempelig praksis. Det betyder, at nævnet

også i de sager, hvor det ikke er dokumenteret, at der er et va-

rigt mén på minimum 5 %, men hvor der alligevel er en rime-

lig begrundet tvivl herom, forelægger sagen for Arbejdsskade-

styrelsen. Nævnet indhenter i disse tilfælde ikke yderligere læ-

geerklæringer til brug for vurderingen af méngraden, idet Ar-

bejdsskadestyrelsen selv indhenter eventuelle yderligere for-

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvorfor Erstatningsnævnet ikke indhenter flere lægeerklæringer i tvivlstilfælde, til justitsministeren

nødne lægelige oplysninger til brug for vurderingen af mén-

graden.

Såfremt det ikke er dokumenteret eller i det mindste i fornø-

dent omfang sandsynliggjort, at der er tale om et varigt mén på

minimum 5 %, afslår nævnet at tilkende erstatning, herunder at

anmode Arbejdsskadestyrelsen om en vurdering af méngraden.

Nævnet oplyser i sådanne tilfælde i relevant omfang ansøgeren

om, at sagen kan genoptages, såfremt der indsendes lægelig

dokumentation for et varigt mén på minimum 5 %. Dette kan

være i form af en mere udførlig lægeerklæring fra ansøgerens

egen læge, ansøgerens lægejournal fra 2 år før hændelsen og

frem og øvrigt journalmateriale fra sygehusvæsenet, psykolog

eller lignende.

Ansøgeren kan endvidere selv forelægge sagen for Arbejds-

skadestyrelsen. Nævnet orienterer efter en konkret vurdering

en ansøger herom. Det kan f.eks. være, hvis nævnet har afslået

at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen og har fastholdt

afgørelsen ved en senere anmodning om genoptagelse. Nævnet

vejleder i så fald ansøgeren om, at ansøgeren på egen hånd og

for egen regning kan forelægge sagen for Arbejdsskadestyrel-

sen med henblik på en vejledende udtalelse om méngraden, og

at nævnet vil refundere udgifterne forbundet med forelæggel-

sen, såfremt Arbejdsskadestyrelsen vurderer det varige mén til

minimum 5 %.

Erstatningsnævnet træffer i medfør af offererstatningslovens §

16 den endelige administrative afgørelse i de sager, der ind-

bringes for nævnet. Nævnets afgørelse kan således ikke ind-

bringes for højere administrativ myndighed. Efter grundlovens

§ 63 kan en ansøger imidlertid indbringe nævnets afgørelse for

domstolene, ligesom ansøgeren kan rette henvendelse til Fol-

ketingets Ombudsmand om sagen.

Det kan for god ordens skyld oplyses, at såfremt der er tale om

en sag, der tillige er en arbejdsskadesag, og som dermed er

omfattet af arbejdsskadesikringslovens regler, så foregår be-

handlingen af spørgsmålet om et eventuelt varigt mén i hen-

hold til arbejdsskadesikringslovens regler.”