Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1608593_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. marts 2016
Politikontoret
Vita Horneman
2016-0030-4185
1877219
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 279 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. februar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om redskaber til permanent nedlukning af de kriminelle bander og deres borge samt klubhuse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Med henblik på et eventuelt kommende samråd, bedes mini-
steren oplyse, om ministeren kan bekræfte, at indvandrerban-
den Brothas har etableret en underafdeling ved navn Kill Them
All, som kan karakteriseres som en dødspatrulje, og agter mi-
nisteren i bekræftende fald at sætte alle de nødvendige ressour-
cer ind på at få stoppet denne bande ved at få retsforfulgt og
udvist denne bandes medlemmer?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet om den omtalte bandegruppering. Rigspolitiet har
oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet i sam-
arbejde med politikredsene følger udviklingen i rocker- og
bandemiljøet tæt, herunder udviklingen i forhold til ”Brothas
Souljaz”, og endvidere har stor fokus på etableringen af even-
tuelle nye grupperinger, der kan ændre trusselsbilledet på om-
rådet. I den forbindelse bemærkes, at det er Rigspolitiets vur-
dering, at der jævnligt opstår undergrupperinger med særlige
formål i rocker- og bandemiljøet. Disse grupperinger har som
regel et begrænset omfang og en begrænset eksistensperiode.
Den politimæssige monitering på rocker- og bandeområdet gi-
ver Rigspolitiet mulighed for at bistå politikredsene med ana-
lyser og efterretninger til brug for kredsenes tilrettelæggelse af
relevante efterforskningsmæssige og forebyggende tiltag.
Både Rigspolitiet og politikredsene følger således løbende ud-
vikling i rocker- og bandemiljøerne nøje. Af hensyn til beskyt-
telsen af politiets efterforskningsmetoder og for at undgå at
kompromittere eventuelle efterforskninger mv. er Rigspolitiet
imidlertid kun i begrænset omfang i stand til at give oplysnin-
ger om, hvilke konkrete initiativer der måtte være eller påtæn-
kes iværksat i forhold til konkrete grupperinger.
Rigspolitiet har imidlertid til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Københavns Politi og Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi om politikredsenes generelle kendskab til den i
spørgsmålet nævnte gruppering.
Københavns Politi har bl.a. oplyst, at efterretninger indsamlet i
forbindelse med den politimæssige systematiske monitering på
rocker- og bandeområdet kan indikere, at bandegrupperingen
”Brothas Souljaz” i sensommeren 2015 etablerede en gruppe-
ring med kaldenavnet ”KTA” (Kill Them All).
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om redskaber til permanent nedlukning af de kriminelle bander og deres borge samt klubhuse, til justitsministeren
Københavns Politi har endvidere oplyst, at de indsamlede ef-
terretninger på området kan indikere, at grupperingen ”KTA”
skulle have til formål at udføre skudattentater i forbindelse
med en aktuel konflikt i bandemiljøet, og at grupperingen skul-
le have foretaget såkaldt ”patruljering” i visse områder. Kred-
sen har dog oplyst, at man ikke har kendskab til, at grupperin-
gen skulle have udført sådanne attentater.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at politi-
kredsen har samme efterretningsbillede på området som Kø-
benhavns Politi.”
2.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” fra ju-
ni 2015, vil regeringen afsætte midler i flerårsaftalen for politiet og ankla-
gemyndigheden, som skal sikre, at politiet og andre relevante myndigheder
har de ressourcer, de har brug for.
Med flerårsaftalen for 2016-2019 er der således bl.a. afsat betydelige mid-
ler til en videreførelse af de seneste flerårsaftalers markante styrkelser af
politiets indsatser mod bl.a. rocker- og bandemiljøet, ligesom der er sket
en styrkelse af PET’s kildedækning i forhold til bandemiljøer, som kan på-
virkes af militant islamisme (cross-over), og af PET’s operative forebyg-
gelsesindsats med rådgivning af kommuner mv.
3