Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1608578_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. marts 2016
Strafferetskontoret
Selina Rosenmeier
2016-0030-4176
1873643
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 272 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om det i kommende sager om menneskesmugling vil have nogen betydning, at anklagede før domsforhandlinger udtaler offentlig, at vedkommende ikke fortryder sin handling, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 272 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil det i kommende sager om menneskesmugling have betyd-
ning, at anklagede allerede før domsforhandlingen udtaler of-
fentligt, at vedkommende ikke fortryder sin handling?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Straffen i sager om overtrædelse af udlændingelovens § 59,
stk. 8, om bistand til ulovlig indrejse mv. fastsættes ligesom i
andre straffesager efter en konkret vurdering af den enkelte
sags omstændigheder.
Det fremgår af straffelovens § 80, at der ved straffens fastsæt-
telse skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på op-
lysninger om gerningsmanden. Ved vurderingen af lovover-
trædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med lovover-
trædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad
gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vur-
deringen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages
hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold,
dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrun-
de til gerningen.
Hvis den tiltalte i en straffesag udtrykkeligt måtte tilkendegive,
at han eller hun ”ikke fortryder sin handling”, vil det efter
Rigsadvokatens opfattelse normalt kunne indgå som en skær-
pende omstændighed ved strafudmålingen. Det gælder navnlig
udtalelser fremsat i retten under hovedforhandlingen, men af-
hængig af de konkrete omstændigheder også udtalelser fremsat
i anden sammenhæng. Straffen vil som nævnt blive fastsat ud
fra en samlet konkret vurdering af den enkelte sag, herunder af
de skærpende og formildende omstændigheder, som er angivet
i straffelovens §§ 81 og 82.”
2