REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om det er muligt at tage retten til at være et trossamfund fra menigheden, til kirkeministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

[email protected]

Dato: 8. marts 2016

Dokument nr. 28371/16

Retsudvalget har ved brev af 8. februar 2016 (REU alm. del – spørgsmål 262)

bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt, på baggrund af at den muslim-

ske menigheds, Islamisk Trossamfund, talsmand har kaldt danske politikere for

fascister og sammenlignet politikken med nazitiden, at tage retten til at være et

trossamfund fra menigheden, jf. artikel ”DF vil forbyde trossamfund, der kalder

politikere for fascister”, Metroxpress d. 4. februar 2016?”

Svar:

Der er religionsfrihed i Danmark. Det fremgår af grundlovens § 67:

”Borgere har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde,

der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages,

som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Trossamfund kan eksistere frit under den almindelige religions- og forenings-

frihed uden nogen form for offentlig registrering eller godkendelse.

Den virksomhed, der omfattes af beskyttelsen, er gudsdyrkelse. Bestemmelsen

beskytter udtrykkeligt den kollektive religiøse praksis, men omfatter utvivl-

somt ligeledes den individuelle praksis. Kredsen af beskyttede er alle personer,

der opholder sig inden for rigets grænser, uanset om det er statsborgere, eller

personer der i øvrigt befinder sig her i landet.

Den materielle beskyttelse i grundlovens § 67 afgrænses af hensynet til sæde-

ligheden og den offentlige orden. En krænkelse af sædeligheden og den offent-

lige orden vil navnlig foreligge i tilfælde af, at den religiøse praksis er i strid

med retsforskrifter, fx straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydel-

ser eller legemskrænkelser

Gudsdyrkelse, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, vil

kunne mødes med forbud eller påbud. Ultimativt vil der ved dom kunne ske

opløsning af trossamfundet

, jf. grundlovens § 78, stk. 3.

Bestemmelsen i grundlovens § 78 indeholder en beskyttelse af foreningsfrihe-

den. Retten til at danne foreninger gælder efter grundlovens § 78, stk. 1 for

”borgerne”. Udtrykket omfatter ikke alene danske statsborgere, men også ud-

lændinge som har ophold eller bopæl her i landet.

Danmarks Riges Grundlov med kommentarer s. 416, redigeret af Henrik Zahle, Jurist-

og Økonomforbundets Forlag 2006.

Danmarks Riges Grundlov med kommentarer s. 417, redigeret af Henrik Zahle, Jurist-

og Økonomforbundets Forlag 2006.

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om det er muligt at tage retten til at være et trossamfund fra menigheden, til kirkeministeren

Notat

Det følger af grundlovens § 78, stk. 1, at foreningsfriheden alene gælder for

foreninger, der har et lovligt øjemed. Hvis en forening har et ulovligt øjemed, vil

foreningen af den grund kunne opløses ved dom.

Efter grundlovens § 78, stk. 2, bliver foreninger, der virker ved eller søger at nå

deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af an-

derledes tænkende, at opløse ved dom. Det er endvidere, almindeligt antaget at

foreninger tillige kan opløses ved lov

Som nævnt ovenfor kan trossamfund eksistere i Danmark uden statens god-

kendelse.

Trossamfund og menigheder har imidlertid mulighed for at blive godkendt af

Kirkeministeriet.

Retsvirkningen af en godkendelse er først og fremmest, at trossamfundets præ-

ster kan få en bemyndigelse til at foretage kirkelige vielser indenfor trossam-

fundet. Det følger af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3.

Kirkeministeriet meddeler godkendelse af trossamfund på bagrund af en ind-

stilling fra Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der er et sagkyn-

digt udvalg, som vurderer ansøgningen på baggrund af et sæt vejledende ret-

ningslinjer.

Når et godkendt trossamfund ansøger om vielsesbemyndigelse til en præst

indenfor trossamfundet, bliver der stillet visse krav til vielsesforretteren. Det

gælder fx krav til vandel og krav til sprogkundskaber.

Der er ikke anden særlig lovgivning om tilsyn eller kontrol med trossamfunde-

ne hverken med hensyn til tilbagekaldelse af en godkendelse som trossamfund

eller med hensyn til en tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse.

Det er baggrunden for, at der er nedsat et trossamfundsudvalg. Trossamfunds-

udvalget overvejer i øjeblikket vilkårene for i fremtiden at kunne tage godken-

delser af trossamfund og konkrete vielsesbemyndigelser tilbage.

På baggrund af den seneste debat har jeg den 4. marts 2016 bedt udvalgets

formand sikrer, at spørgsmålene om tildeling og tilbagetagelse af vielsesbe-

myndigelser bliver drøftet forlods, så der kan afgives en separat udtalelse her-

om.

Side 2

Dokument nr. 27857/16

Bertel Haarder

/ Marjun Egholm

Danmarks Riges Grundlov med kommentarer s. 554 ff, redigeret af Henrik Zahle, Ju-

rist- og Økonomforbundets Forlag 2006.