Folketingets Retsudvalg
Dato: 8. marts 2016
Dokument nr. 28371/16
Retsudvalget har ved brev af 8. februar 2016 (REU alm. del – spørgsmål 262)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt, på baggrund af at den muslim-
ske menigheds, Islamisk Trossamfund, talsmand har kaldt danske politikere for
fascister og sammenlignet politikken med nazitiden, at tage retten til at være et
trossamfund fra menigheden, jf. artikel ”DF vil forbyde trossamfund, der kalder
politikere for fascister”, Metroxpress d. 4. februar 2016?”
Svar:
Der er religionsfrihed i Danmark. Det fremgår af grundlovens § 67:
”Borgere har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde,
der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages,
som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.”
Trossamfund kan eksistere frit under den almindelige religions- og forenings-
frihed uden nogen form for offentlig registrering eller godkendelse.
Den virksomhed, der omfattes af beskyttelsen, er gudsdyrkelse. Bestemmelsen
beskytter udtrykkeligt den kollektive religiøse praksis, men omfatter utvivl-
somt ligeledes den individuelle praksis. Kredsen af beskyttede er alle personer,
der opholder sig inden for rigets grænser, uanset om det er statsborgere, eller
personer der i øvrigt befinder sig her i landet.
Den materielle beskyttelse i grundlovens § 67 afgrænses af hensynet til sæde-
ligheden og den offentlige orden. En krænkelse af sædeligheden og den offent-
lige orden vil navnlig foreligge i tilfælde af, at den religiøse praksis er i strid
med retsforskrifter, fx straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydel-
ser eller legemskrænkelser
1
.
Gudsdyrkelse, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, vil
kunne mødes med forbud eller påbud. Ultimativt vil der ved dom kunne ske
opløsning af trossamfundet
2
, jf. grundlovens § 78, stk. 3.
Bestemmelsen i grundlovens § 78 indeholder en beskyttelse af foreningsfrihe-
den. Retten til at danne foreninger gælder efter grundlovens § 78, stk. 1 for
”borgerne”. Udtrykket omfatter ikke alene danske statsborgere, men også ud-
lændinge som har ophold eller bopæl her i landet.
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer s. 416, redigeret af Henrik Zahle, Jurist-
og Økonomforbundets Forlag 2006.
1
Danmarks Riges Grundlov med kommentarer s. 417, redigeret af Henrik Zahle, Jurist-
og Økonomforbundets Forlag 2006.
2