REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvor mange anmeldelser, sigtelser, tiltaler og domme, der er registreret for overtrædelse af straffelovens § 264 for såkaldt hævnporno, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh.:

Sagsnr.:

Dok.:

12. januar 2016

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2015-0030-3996

1826843

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. december

2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, hvor mange anmeldelser, sigtelser, tiltaler og domme, der er registreret for overtrædelse af straffelovens § 264 for såkaldt hævnporno, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvor ofte sager om såkaldt

”hævnporno” kommer for retten i Danmark, herunder redegøre

for antal sager om året fra 2005 – 2014?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Begrebet ”hævnporno” ses ikke at være nærmere defineret i

straffeloven eller retspraksis. Udtrykket sigter dog normalt til

situationer, hvor der sker offentliggørelse – som oftest via

internettet – af billeder eller videoer med seksuelt/pornografisk

indhold uden tilladelse fra den afbildede person. Optagelsen

kan være foretaget af den afbildede person selv eller med

samtykke fra den pågældende f.eks. i forbindelse med et

tidligere kæresteforhold.

Offentliggørelse på f.eks. internettet af billeder eller videoer

med seksuelt/pornografisk indhold uden tilladelse fra den

afbildede person vil kunne udgøre en overtrædelse af

straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse og/eller af

straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder mv.

Det følger således af straffelovens § 232, at den, som ved

uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år.

Efter straffelovens § 264 d straffes den, der uberettiget

videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens

private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under

omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget

offentligheden, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om

overtrædelse af straffelovens § 264 d er betinget af, at den

forurettede anmoder herom, typisk ved at indgive

politianmeldelse.

Hvis den afbildede person er under 18 år, kan der endvidere

opstå spørgsmål om at anvende straffelovens § 235 om

udbredelse af børnepornografisk materiale.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 100-101

(Alm. del) undersøgt muligheden for ved elektronisk udtræk

fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebringe

oplysninger om antallet af sager om ”hævnporno”, der kommer

for retten (tiltalerejsning), samt antallet af domfældelser, jf.

straffelovens § 232 og/eller straffelovens § 264 d.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens

afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som

et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser

eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

Da POLSAS ikke indeholder en eller flere gerningskoder, der

alene omhandler ”hævnporno”, er det ikke muligt ved

elektronisk udtræk at tilvejebringe nærmere oplysninger om

antallet af tiltalerejsninger og domfældelser vedrørende

”hævnporno”. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil

forudsætte en ressourcekrævende manuel gennemgang af en

række konkrete straffesager. En sådan gennemgang har jeg på

det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at

iværksætte.

Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

om strafniveauet for ”hævnporno” foretaget en søgning i

Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret efter

domme om blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, og

overtrædelse af straffelovens § 264 d.

Jeg kan på baggrund heraf henvise til følgende eksempler på

domme til illustration af domspraksis:

Ved Vestre Landsrets dom af 19. oktober 1999 gengivet i

Tidsskrift for Kriminalret 2000, s. 56, blev tiltalte idømt

betinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens §

264 d. Tiltalte havde indsendt to nøgenbilleder af sin tidligere

hustru med henblik på offentliggørelse til et blad. Tiltalte blev

herudover fundet skyldig i dokumentfalsk, jf. straffelovens §

171, ved at have udfyldt en kupon med hustruens navn således,

at det så ud som om, at hustruen havde givet tilladelse til

offentliggørelsen.

Ved Østre Landsrets dom af 16. august 2005 gengivet i

Tidsskrift for Kriminalret 2005, s. 709, blev tiltalte idømt

fængsel i 20 dage for overtrædelse af straffelovens § 264 d.

Tiltalte havde via e-mail sendt nøgenbilleder af en kvinde, som

han tidligere var kommet sammen med, til flere personer

sammen med en pornografisk tekst, hvoraf det fremgik, at det

var kvinden, som sendte billeder og tekst.

Ved Østre Landsrets dom af 10. april 2014 gengivet i

Tidsskrift for Kriminalret 2014, s. 642, blev tiltalte idømt

fængsel i 40 dage for medvirken til blufærdighedskrænkelse,

jf. straffelovens § 232, jf. § 23, og for overtrædelse af

straffelovens § 264 d. Tiltalte havde uberettiget videregivet

links til private fotos af seksuelt indhold af sin ekskone til

adskillige personer på en sexchat. Han havde herudover i et

enkelt tilfælde oplyst hendes identitet til en anden mand,

hvilket medførte, at den pågældende kontaktede tiltaltes

ekskone, hvilket krænkede hendes blufærdighed.

Som det fremgår af de tre afgørelser, er der – blandt andet som

følge af udformningen af anklageskriftet – alene sket

domfældelse for (medvirken til) blufærdighedskrænkelse i ét

enkelt tilfælde. Det skete ud fra en betragtning om, at

blufærdighedskrænkelsen bestod i efterfølgende henvendelser

af seksuel karakter til den forurettede og ikke i den oprindelige

offentliggørelse af billederne.

Rigsadvokaten har i november 2015 udarbejdet en

videnspakke til anklagemyndigheden om it-kriminalitet.

Videnspakken indeholder blandt andet retningslinjer mv. for

anklagemyndighedens behandling af sager om ”hævnporno”.

Det fremgår således af videnspakken, at det er Rigsadvokatens

opfattelse, at videregivelse af billeder/tekst med seksuelt

indhold i sig selv kan udgøre en blufærdighedskrænkelse, jf.

straffelovens § 232, forudsat at forholdet har den grovhed, som

kræves for anvendelse af bestemmelsen. Det har i den

forbindelse ingen betydning, om den forurettede efterfølgende

får henvendelser af seksuel karakter, eller om dette var

gerningsmandens hensigt. Efter Rigsadvokatens opfattelse skal

der derfor i sager om ”hævnporno” – forudsat at betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt – rejses tiltale for både

blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, og

overtrædelse af straffelovens § 264 d.

Rigsadvokaten forventer på den baggrund, at der fremover vil

blive rejst tiltale for overtrædelse af både straffelovens § 232

og § 264 d, og at domstolene vil fastsætte straffe, der afspejler,

at der er tale om en overtrædelse af begge bestemmelser.

Rigsadvokaten vil i den forbindelse følge området med henblik

på, at der i disse sager bliver fastsat straffe, som afspejler

forbrydelsens karakter og grovhed, herunder at der både er tale

om en krænkelse af seksuel karakter og om videregivelse af

private billeder/videoer.”