UDENRIGSMINISTERIET
24. februar 2016
Spørgsmål fra Retsudvalget til
udenrigsministeren af 2. februar 2016.
FEU alm. del – spørgsmål 247 stillet af Pe-
ter Kofod Poulsen (DF)
Spørgsmål 247
Vil ministeren oplyse om det er i hele Syrien, der foregår krigshandlinger, eller om der er områ-
der, hvor der er fred, og i så fald, hvor de områder ligger?
Svar:
Siden Syrien-konflikten brød ud i marts 2011 har der været udbredte kamphandlinger i landet.
Syrien kontrolleres overordnet set af fire forskellige aktører: kurdiske grupperinger, terrorgrup-
pen ISIL, det syriske regime og den syriske opposition. Det har endnu ikke været muligt at op-
nå en fredsaftale for at standse kampene i Syrien, hvorfor landet fortsat er i konflikttilstand.
Da konflikten stadigvæk pågår, og fordi der er udbredte kampe mellem grupperne, er civilbe-
folkningen i Syrien fortsat i stor risiko for at blive udsat for kampe, bombninger samt direkte
angreb. Kamphandlingerne foregår i det meste af landet, måske bortsat fra nogle relativt ube-
boede områder. Billedet er broget. Det skifter dag for dag. Det vil ikke være muligt at sige, at
nogle dele af Syrien ikke er eller hurtig kan være del af den igangværende konflikt.