REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om ministeren har til hensigt at igangsætte nye tiltag, for at politiet foretager færre administrative frihedsberøvelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. februar 2016

Politikontoret

Bjarke Gano

2016-0030-4141

1864345

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 241 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).

Søren Pind

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om ministeren har til hensigt at igangsætte nye tiltag, for at politiet foretager færre administrative frihedsberøvelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 241 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange klager der har været

over administrative frihedsberøvelser i perioden 2005-2015, og

hvor mange af disse sager klageren henholdsvis har og ikke har

fået medhold i, jf. rapporten ”Politiets indgreb i ytrings- og

forsamlingsfriheden” fra Justitia den 29. januar 2016?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen oplyse, at politiets

beslutning om at foretage en administrativ frihedsberøvelse

kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 43 a. Der er endvidere mulighed for administrativ

prøvelse af frihedsberøvelsen ved indgivelse af klage til

politidirektøren og Rigspolitiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1

(om rigspolitichefens tilsyn med politidirektørerne).

Rigspolitiet kan videre oplyse, at Rigspolitiet ikke umiddelbart

er i besiddelse af statistiske oplysninger om antallet af klager

over administrative frihedsberøvelser i perioden 2005-2015.

Administrativt frihedsberøvede efter politiloven registreres i

politiets sagsstyringssystem POLSAS med gerningskoderne

20210, 20211, 20212 og 20213. Der findes ikke en særskilt

gerningskode vedrørende klager over administrative

frihedsberøvelser, og det er således ikke teknisk muligt at

identificere de sager, der vedrører klager over administrative

frihedsberøvelser.

Besvarelsen af spørgsmålet vil derfor forudsætte en meget

ressourcekrævende manuel gennemgang af et betydeligt antal

sager uden at der derved opnås sikkerhed for, at alle relevante

sager er medtaget, idet der som nævnt ovenfor ikke kan

foretages en entydig identificering af sager, der vedrører klager

over administrative frihedsberøvelser.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

foretaget en høring af samtlige politikredse om, hvorvidt de har

mulighed for – evt. ad andre identifikationsveje – at opgøre,

hvor mange administrative frihedsberøvelser efter politiloven

der har været indbragt for domstolene i perioden 2010-2015,

samt i hvor mange af disse sager den frihedsberøvede

henholdsvis har og ikke har fået medhold. Høringen har af

hensyn til sagernes omfang været begrænset til årene 2010-

2015.

Rigspolitiet kan på baggrund af udtalelserne fra kredsene

oplyse, at det ikke har været muligt entydigt at opgøre det

samlede antal administrative frihedsberøvelser efter

politiloven, der har været indbragt for domstolene i den

pågældende periode.

Syv politikredse har således oplyst, at de ikke har identificeret

klager over administrative frihedsberøvelser, som har været

indbragt for retten indbragt i perioden 2010-2015.

To politikredse har oplyst, at det ikke har været muligt at

opgøre antallet af klagesager indbragt for retten, idet

besvarelsen vil kræve en manuel gennemgang af et meget

betydeligt antal sager. En politikreds, Midt- og Vestsjællands

Politi, har imidlertid udfundet en enkelt sag, hvor et fremsat

erstatningskrav for ulovlig administrativ frihedsberøvelse blev

indbragt for retten. Den administrative frihedsberøvelse blev i

dette tilfælde kendt lovlig og erstatningskravet afvist. Midt- og

Vestsjællands Politi har dog taget forbehold for, at deres

søgning ikke kan anses for en præcis opgørelse over antallet af

erstatningssager vedrørende administrativ frihedsberøvelse, der

er indbragt for domstolene.

Tre politikredse har identificeret klager over administrative

frihedsberøvelser indbragt for retten i 2010-2015:

Københavns Politi har identificeret 8 sager, der vedrører

indbringelse af i alt 174 personers administrative

frihedsberøvelser i perioden fra 2010-2015. Opgjort på

enkeltpersoner har i alt 127 klagere ud af de 174 fået medhold

enten af politiet eller af retten i, at frihedsberøvelsen af dem

var uberettiget. Københavns Politi har endvidere oplyst, at 250

personer, som blev frihedsberøvet i forbindelse med COP 15,

begærede spørgsmålet om administrativ frihedsberøvelse

indbragt for retten. Af de 250 klagere fik 247 medhold i, at

frihedsberøvelsen havde været uberettiget, mens retten for de

øvrige tre personer fandt frihedsberøvelsen lovlig.

Københavns Vestegns Politi har identificeret én sag

omhandlende klage over administrative frihedsberøvelser i

forbindelse med en fodboldkamp, der har været indbragt for

retten. I alt 359 personer havde anmodet om erstatning, hvoraf

350 fik tildelt erstatning. Domstolsprøvelsen vedrørte alene

størrelsen af erstatningen. Derudover har politikredsen oplyst,

at der p.t. verserer én anden sag ved retten vedrørende 10

personers administrative frihedsberøvelse.

Østjyllands Politi har identificeret syv sager, der vedrører

indbringelse af i alt 19 administrative frihedsberøvelser for

domstolene i perioden 2010-2015. I én sag fik 12 personer

medhold i, at frihedsberøvelserne ikke havde været lovlige. I

tre sager blev i alt fire administrative frihedsberøvelser fundet

lovlige af retten. I de øvrige sager tog retten ikke stilling til

lovligheden, idet sagerne henholdsvis blev hævet af den

frihedsberøvede, henvist til administrativ behandling og afvist

som for sent indgivet.

For så vidt angår antallet af administrative klagesager kan

Rigspolitiet oplyse, at Rigspolitiet i perioden 2010-2015 har

behandlet i alt 23 klager vedrørende administrative

frihedsberøvelser efter politiloven. I 18 af klagesagerne har

Rigspolitiet været enig i politikredsens afgørelse og har således

enten ikke udtalt kritik i anledning af politiets dispositioner i

forbindelse med den administrative frihedsberøvelse eller

fundet, at politiet ikke var erstatningspligtig i anledning af

frihedsberøvelsen. I fem sager har Rigspolitiet omgjort

politikredsens afgørelse og har i den forbindelse fundet, at den

administrative frihedsberøvelse var uberettiget.”

Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 238 og

240 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.