REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om ministeren har til hensigt at igangsætte nye tiltag, for at politiet foretager færre administrative frihedsberøvelser, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. februar 2016

Politikontoret

Bjarke Gano

2016-0030-4140

1864331

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 240 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2016. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT).

Søren Pind

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om at redegøre for, om ministeren har til hensigt at igangsætte nye tiltag, for at politiet foretager færre administrative frihedsberøvelser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 240 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om ministeren har til hensigt at

igangsætte nye tiltag, for at politiet foretager færre administra-

tive frihedsberøvelser og foretager en bedre indsats for at undgå

ulovlige frihedsberøvelser, jf. rapporten ”Politiets indgreb i yt-

rings- og forsamlingsfriheden” fra Justitia den 29. januar 2016?”

Svar:

Det følger af § 1 i lov om politiets virksomhed (politiloven), at politiet

skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Dette formål

kan fremmes gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksom-

hed.

Politiet har desuden i medfør af politilovens § 7, stk. 1, til opgave at beskytte

borgernes ret til at forsamle sig. Det følger af bemærkningerne til bestem-

melsen, jf. lovforslag nr. L 159 af 4. februar 2004, at det med bestemmelsen

understreges, at politiet i dets virksomhed skal værne om den grundlovssik-

rede forsamlingsfrihed, og at politiet i forbindelse med iværksættelse af ind-

greb over for en forsamling skal tage hensyn til forsamlingsfriheden. Det

fremgår eksempelvis, at hvis politiet forud for en demonstration mod en am-

bassade afspærrer et område for at holde demonstranterne i en vis afstand

hertil, skal dette ske under hensyntagen til demonstrationens mulighed for

at give sin mening til kende.

Politiloven giver i visse tilfælde mulighed for, at politiet kan foretage admi-

nistrative frihedsberøvelser:

Det gælder for det første om nødvendigt i forhold til den eller de personer,

der giver anledning til fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare

for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 5, stk. 3.

Det gælder for det andet om nødvendigt i forhold til forsamlingsdeltagere,

som giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden

eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, jf. politilovens

§ 8, stk. 4.

Og for det tredje kan politiet i medfør af politilovens § 9, stk. 3, med henblik

på at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse af den offentlige fred

og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, om

nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver anledning til fa-

ren.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at mindre indgribende midler, såsom

udstedelse af påbud, legemsbesigtigelse eller fratagelse af genstande, ikke

er tilstrækkelige til at afværge faren.

Frihedsberøvelsen efter politiloven skal være så kortvarig og skånsom som

muligt, og en frihedsberøvelse efter politilovens § 5, stk. 3, må så vidt muligt

ikke udstrækkes ud over 6 timer, mens frihedsberøvelsen efter politilovens

§ 8, stk. 4, eller § 9, stk. 3, så vidt muligt ikke må udstrækkes ud over 12

timer.

Frihedsberøvelser, der er iværksat i medfør af politiloven, kan påklages til

politidirektøren med klagemulighed til Rigspolitiet eller indbringes for ret-

ten i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet om de eksisterende tiltag i forhold til administrativ

frihedsberøvelse, hvoraf fremgår bl.a.:

”Rigspolitiet bemærker, at der i de senere år er iværksat flere

tiltag på baggrund af erfaringer i forbindelse med administrative

frihedsberøvelser efter politiloven.

Rigspolitiet iværksatte således i december 2009 en indberet-

ningsordning omfattende administrative frihedsberøvelser efter

politilovens §§ 8 og 9, der har varet i mere end 6 timer. Denne

indberetningsordning er fortsat gældende. I den seneste indbe-

retning til Justitsministeriet vedrørende indberetningsperiode

fra den 15. marts 2014 til den 15. marts 2015 har Rigspolitiet

oplyst, at Rigspolitiet ikke har modtaget indberetninger om ad-

ministrative frihedsberøvelser efter politilovens §§ 8 og 9, som

udstrakte sig over 6 timer.

Rigspolitiet har endvidere i 2014 udarbejdet generelle retnings-

linjer for den politimæssige indsats i forbindelse med større de-

monstrationer mv. med henblik på at vejlede politikredsene om

særlige forhold i forbindelse med større demonstrationer, herun-

der blandt andet udstrækningen af adgangen til at foretage fri-

hedsberøvelser efter politiloven, behandlingen af de frihedsbe-

røvede samt information til demonstrationsdeltagere. Vejled-

ningen er udarbejdet i lyset af Østre Landsrets dom af 25. januar

2012, hvor landsretten tog stilling til en række frihedsberøvelser

i forbindelse med COP 15 i december 2009 samt anbefalingerne

i redegørelse af 20. december 2012 afgivet af Folketingets Om-

budsmand i den såkaldte OPCAT-undersøgelse. Det anføres

også i denne vejledning, at en administrativ frihedsberøvelse un-

der alle omstændigheder altid skal være så kortvarig og skånsom

som muligt, og at en frihedsberøvet person skal løslades, så snart

de omstændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen,

ikke længere er til stede.

Herudover vurderer Rigspolitiet løbende, om den retspraksis,

der følger af domstolenes behandling af sager om administrative

frihedsberøvelser, har betydning for de nationale taktiske kon-

cepter for politiets opgaveløsning på det beredskabsmæssige

område. Det gælder særligt i forhold til politiets håndtering af

politimæssige opgaver i forbindelse med demonstrationer og

fodboldkampe. Således har de seneste domme om administra-

tive frihedsberøvelser fra København givet anledning til en

række ”lessons learned”, som Rigspolitiet vil sørge for at ud-

bringe til samtlige landets politikredse. Dette gælder bl.a. snit-

fladen mellem at følge en demonstration eller et optog og en

egentlig frihedsberøvelse. Herudover har de seneste domme un-

derstreget vigtigheden af efterfølgende at kunne dokumentere

politiets anvisninger mv.”

Politiet har som anført ovenfor til opgave at virke for tryghed, sikkerhed,

fred og orden i samfundet. I den forbindelse har politiet bl.a. i politiloven en

række redskaber, som politiet kan og skal anvende. Disse redskaber skal

naturligvis alene anvendes, når det er nødvendigt, og i forbindelse med

iværksættelse af indgreb skal politiet tage hensyn til forsamlingsfriheden og

borgernes mulighed for at give meninger til kende.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 238 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, er der sket en væsentlig stigning i antallet

af registrerede administrative frihedsberøvelser efter politiloven over de se-

neste 10 år. Og som det ligeledes fremgår af besvarelsen, kan Rigspolitiet

ikke umiddelbart identificere en entydig årsag til stigningen.

Der sker ikke i dag en systematisk opfølgning på sager, hvor en administra-

tiv frihedsberøvelse underkendes af politidirektøren, af Rigspolitiet eller

ved domstolene, jf. også den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 241

(Alm. del) fra Retsudvalget.

Jeg har på den baggrund bedt Rigspolitiet om inden udgangen af marts at

oplyse, hvilke tiltag der efter Rigspolitiets vurdering kan tages for at sikre,

at der sker en systematisk opfølgning i tilfælde, hvor administrative friheds-

berøvelser underkendes i klagesystemet eller ved domstolene.

Det er desuden min opfattelse, at det er nødvendigt at undersøge nærmere, i

hvilke typer af situationer politiet i praksis anvender administrative friheds-

berøvelser, og jeg har på den baggrund bedt om, at der igangsættes et sådant

arbejde, som også skal kortlægge behovet for lovgivningsmæssige justerin-

ger eller andre tiltag i forhold til administrative frihedsberøvelser efter poli-

tiloven.

Jeg vil vende tilbage over for Retsudvalget, når dette arbejde er afsluttet.