REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at tage skridt til at sikre, at hærværk mod hjertestartere fremover vil kunne straffes hårdere end hærværk i al almindelighed, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. februar 2016

Strafferetskontoret

Stanley Stener Nielsen

2016-0030-4142

1864401

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 234 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om at tage skridt til at sikre, at hærværk mod hjertestartere fremover vil kunne straffes hårdere end hærværk i al almindelighed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 234 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i lyset af, at flere hjertestartere hen over nyt-

året blev vandaliseret eller sprængt i luften, tage skridt til at

sikre, at hærværk mod netop hjertestartere fremover vil kunne

straffes hårdere end hærværk i al almindelighed, idet hjerte-

startere jo er placeret i det offentlige rum med det formål at

kunne genoplive mennesker, hvorfor hærværk mod disse kan

udgøre forskellen mellem liv og død for nødstedte borgere, jf.

artikel ”Hærværk mod hjertestarter”, Folkebladet for Glostrup,

Brøndby, Vallensbæk, den 13. januar 2016?”

Svar:

I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, omtales en episode, hvor et

hjertestarterskab, som er placeret i det offentlige rum, blev sprængt i luf-

ten, ligesom selve hjertestarteren blev stjålet. Det fremgår af artiklen, at

udgifterne forbundet med indkøb og installation af en ny hjertestarter for-

ventes at beløbe sig til mere end 15.000 kr.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Hærværk straffes efter straffelovens § 291, stk. 1, med bø-

de eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Øves der hærværk af

betydeligt omfang eller af mere systematisk karakter, eller er

gerningsmanden tidligere straffet for hærværk mv., kan straf-

fen stige til fængsel i 6 år, jf. § 291, stk. 2.

Anklagemyndighedens retningslinjer for strafpåstande i sager

om hærværk er beskrevet i Rigsadvokatens Meddelelse nr.

9/2005. Det fremgår heraf, at anklagemyndigheden ved straf-

påstanden skal tage udgangspunkt i skadens størrelse.

Ved hærværk, hvor skadens størrelse overstiger 15.000 kr.,

skal der som udgangspunkt rejses tiltale for overtrædelse af

straffelovens § 291, stk. 2, med påstand om fængselsstraf, af-

hængig af eventuelle skærpende eller formildende omstændig-

heder, herunder arten og antallet af hærværksforhold. Ved vur-

deringen af, om der skal nedlægges påstand om frihedsstraf,

må der også tages hensyn til gerningsmandens mulighed for at

indse, at hærværket ville medføre skade i denne størrelsesor-

den.

I forhold til sager om hærværk, hvor skadens størrelse ikke

overstiger 15.000 kr., fremgår det af Rigsadvokatens Medde-

lelse nr. 9/2005, at anklagemyndigheden skal nedlægge på-

stand om en bøde på 800 kr. ved skadestørrelser under 1.600

kr. Ved skadestørrelser på 1.600 kr. og derover er udgangs-

punktet en bøde svarende til halvdelen af skadens størrelse, op-

rundet til det nærmeste beløb deleligt med 100. Bøden halve-

res, hvis der er betalt erstatning, men dog ikke til et beløb un-

der 500 kr.

Hvis det undtagelsesvis kommer på tale at afgøre sager med

bøde, selv om skadens størrelse overstiger 15.000 kr., er ud-

gangspunktet, at strafpåstanden følger de ovenfor beskrevne

retningslinjer. Det vil sige, at bøden som udgangspunkt fast-

sættes til halvdelen af skadens størrelse.

Skadens størrelse og omfang indgår også som et væsentligt

element i forhold til strafudmålingen i sager om hærværk, hvor

der er sket skade for mere end 15.000 kr. Det er Rigsadvoka-

tens vurdering – baseret på trykt retspraksis – at hærværk, hvor

skadens størrelse ligger i niveauet ca. 15.000 kr.-30.000 kr., og

hvor der ikke i øvrigt foreligger særligt skærpende eller for-

mildende omstændigheder, typisk straffes med fængsel i op til

20 dage. I nogle tilfælde gøres straffen betinget, f.eks. som føl-

ge af gerningsmandens personlige forhold, herunder den på-

gældendes eventuelle unge alder. Som i andre straffesager fast-

sættes straffen efter en konkret vurdering af den enkelte sags

omstændigheder.

Til illustration af straffene kan nævnes følgende domme:

I Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

2006, s. 2168, blev en 20-årig idømt 14 dages fængsel for

overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, ved i et enkelt til-

fælde at have skrevet på en S-togsvogn med spraymaling, hvil-

ket medførte udgifter for ca. 24.000 kr. Under henvisning til

tiltaltes alder og til, at tiltalte ikke tidligere var straffet, blev

straffen gjort betinget.

I Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2010, s. 157, blev en 22-årig idømt 14 dages ubetinget fængsel

for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, ved i forbindelse

med en demonstration at have klippet hegnet til Sandholmlej-

ren i stykker, hvilket medførte udgifter for ca. 27.350 kr. Ret-

ten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets organiserede

karakter og fandt, uanset tiltaltes gode personlige forhold, ikke

grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

I Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret

2015, s. 995, blev en 16-årig idømt betinget fængsel i 20 dage

og udvist for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, ved i 3

tilfælde at have knust et antal ruder på det asylcenter, hvor han

boede, hvilket medførte skader for ca. 32.000 kr.

Rigsadvokaten er ikke umiddelbart bekendt med konkrete

afgørelser, der nærmere kan belyse strafniveauet særligt for

hærværk mod hjertestartere.

Sager om hærværk mod hjertestartere registreres ikke med en

særskilt gerningskode i politiets journaliserings- og sagsbe-

handlingssystem (POLSAS). En identificering af eventuelle

afgjorte sager om hærværk mod hjertestartere ville således for-

udsætte en manuel gennemgang i politikredsene af et stort an-

tal sager. En sådan gennemgang har jeg på det foreliggende

grundlag ikke fundet anledning til at iværksætte.

Anklagemyndighedens strafpåstand i sager om hærværk mod

hjertestartere vil ligesom i alle andre hærværkssager tage ud-

gangspunkt i de retningslinjer, som er anført ovenfor. Imidler-

tid er det Rigsadvokatens opfattelse, at det i lyset af de potenti-

elle konsekvenser må anses for en skærpende omstændighed,

når hærværk begås mod en hjertestarter. Det indebærer, at der

efter Rigsadvokatens opfattelse alt andet lige bør udmåles en

strengere straf i sådanne sager.

Med hensyn til den konkrete hændelse, der er omtalt i artik-

len nævnt i spørgsmålet, har Københavns Vestegns Politi op-

lyst, at politikredsen har modtaget en anmeldelse i sagen. Poli-

tikredsen har den 13. januar 2016 henlagt sagen, idet det på det

foreliggende grundlag blev vurderet, at der ikke var yderligere

efterforskningsmuligheder i sagen. Politikredsen har supple-

rende oplyst, at avisomtalen ikke har ført til, at politiet har

modtaget oplysninger, som kunne danne grundlag for videre

efterforskning, herunder i forhold til identificering af ger-

ningsmanden.”

Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, er det Rigsadvokatens opfat-

telse, at det – i lyset af de potentielle konsekvenser – allerede i dag må an-

ses for en skærpende omstændighed, når hærværk begås mod en hjertestar-

ter, og at der derfor alt andet lige bør udmåles en strengere straf i sådanne

sager.