Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt
1604600_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2016
Politikontoret
Tine Rahr Lauritsen
2016-0030-4133
1862972
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 233 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pind
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvorfor at der endnu ikke findes en løsning på den ulovlige opbevaring af tidligere mistænkte, men ikke dømtes DNA, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 233 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der, på baggrund af Lov
nr. 405 af 21. april 2010 om ændring af lov om Det Centrale
Dna-profilregister (Frist for sletning af oplysninger om dna-
profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte personer), endnu
ikke findes en løsning på den ulovlige opbevaring af tidligere
mistænkte, men ikke dømtes DNA?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til Rigs-
politiets arbejde med indførelsen af procedurer for sletning af oplysninger i
Det Centrale Dna-profilregister som følge af de sletteregler, der blev ind-
ført ved lov nr. 405 af 21. april 2010 om ændring af lov om Det Centrale
Dna-profilregister.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at ændringen af dna-
loven i 2010 medførte, at oplysninger om dna-profiler vedrø-
rende sigtede, men ikke dømte personer, skal slettes efter 10
år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald uden vilkår.
I en notits af 18. februar 2015 redegjorde Rigspolitiet for sta-
tus for arbejdet med indførelse af procedurer for sletning af
oplysninger i Det Centrale Dna-profilregister som følge af de
ovennævnte sletteregler. Justitsministeriet sendte efterfølgen-
de notitsen til Folketingets Retsudvalg til orientering.
Det fremgår bl.a. heraf, at Rigspolitiet har søgt både ved ma-
nuelle udtræk fra andre af politiets registre og ved etablering
af en automatiseret søgemekanisme at udfinde de oplysnin-
ger, der skulle slettes.
Det fremgår videre, at baggrunden for at søge at udvikle en
automatiseret løsning dels var, at det i forbindelse med arbej-
det med de manuelle udtræk viste sig ikke at være muligt i
fuldt tilstrækkeligt omfang og med fornøden sikkerhed at
kunne udfinde samtlige relevante sager, hvor det skulle fore-
tages sletning, dels at søge at undgå at arbejdet med at slette
de relevante dna-profiler blev unødigt ressourcetungt. Det
bemærkes i den forbindelse, at der i dag er registreret ca.
113.650 dna-profiler i dna-profilregistrets persondel.
Rigspolitiet oplyste, at dna-profilregisteret ikke indeholder
2
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvorfor at der endnu ikke findes en løsning på den ulovlige opbevaring af tidligere mistænkte, men ikke dømtes DNA, til justitsministeren
oplysninger om domme og afgørelser, hvorfor en undersøgel-
se af, om oplysningerne om en registreret person skal slettes i
dna-profilregisteret i henhold til de ovennævnte sletteregler,
må ske på baggrund af et dataudtræk fra dette register, der
herefter sammenkøres med data/oplysninger fra Det Centrale
Kriminalregister (KR) og/eller politiets sagsstyringssystem
(POLSAS). I notitsen af 18. februar 2015 er der nærmere re-
degjort for nogle af de problemstillinger, som behovet for
samkøring af de ovennævnte data giver anledning til.
Rigspolitiet bemærkede herefter, at det samlet set havde vist
sig, at de relevante systemer og registre er indrettet på en så-
dan måde, at det er forbundet med betydelige vanskeligheder
at tilvejebringe forudsætningerne for en valid, automatiseret
slettefunktion til brug for sletning af oplysninger i henhold til
lovændringen i 2010.
Rigspolitiet kunne derfor ikke udelukke, at der fortsat fandtes
et mindre antal dna-profiler i registeret, som burde være slet-
tet i henhold til disse regler.
Rigspolitiet havde ved søgning i dna-profilregisteret fået fast-
lagt, at der på daværende tidspunkt var registreret knapt 3.600
personer, som var blevet optaget i registeret i perioden 2000
til 2005 (og hvor der altså nu kunne være forløbet 10 år fra
frifindende dom mv.). Rigspolitiet bemærkede, at der ud af
disse personer skønsmæssigt var et mindre antal, der kunne
have en sag, der var afgjort med en frifindelse, en påtaleopgi-
velse eller et tiltalefrafald uden vilkår.
Rigspolitiet igangsatte herefter en manuel gennemgang af
disse registreringer med henblik på at udfinde eventuelle dna-
profiler, som burde være slettet på baggrund af de ovennævn-
te sletteregler.
Rigspolitiet har tilendebragt denne gennemgang og har heref-
ter slettet yderligere 206 dna-profiler fra dna-profilregistret.
Rigspolitiet har sideløbende hermed været i en proces med
Justitsministeriet med henblik på afklaring af en række juridi-
ske fortolkningsspørgsmål vedrørende administrationen af
Dna-profilregistret.
Rigspolitiet har herefter igangsat det indledende arbejde med
at etablere et nyt IT-projekt, som har til formål at søge at få
etableret en valid automatiseret løsning for tilvejebringelse af
oplysninger, som skal slettes fra oplysninger i dna-
profilregistret.
Set i lyset af projektets høje kompleksitet er det afgørende, at
projektet kan bemandes med de rette kompetencer, der har
3
REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvorfor at der endnu ikke findes en løsning på den ulovlige opbevaring af tidligere mistænkte, men ikke dømtes DNA, til justitsministeren
indgående kendskab til både de juridiske problemstillinger og
de ovennævnte systemer og registre. Det vil endvidere være
nødvendigt at gennemføre indgående analyser for at afdække
muligheder for at tilvejebringe valide sletteoplysninger og for
at vurdere, hvilken/hvilke løsninger man i givet fald bør læg-
ge sig fast på. Rigspolitiet forventer derfor, at projektet kan
strække sig over en længere periode, og det kan derfor ikke
på nuværende tidspunkt oplyses, hvornår en eventuel automa-
tiseret løsning kan være på plads.
Rigspolitiet vil dog, indtil der foreligger en afklaring heraf,
løbende sikre, at der sker sletning i fornødent omfang, herun-
der ved at fortsætte den manuelle gennemgang af de relevante
registreringer, indtil en automatiseret løsning måtte være
etableret.”
4