REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om at redegøre for Erstatningsnævnets praksis, hvorefter der ikke udmåles erstatning, hvis kriminalitetsofre ikke har en méngrad over 5 pct., til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Civilafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. februar 2016

Strafferetskontoret

Mark Ørberg

2016-0030-4125

1861488

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 226 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om at redegøre for Erstatningsnævnets praksis, hvorefter der ikke udmåles erstatning, hvis kriminalitetsofre ikke har en méngrad over 5 pct., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 226 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for Erstatningsnævnets praksis, hvor-

efter der ikke udmåles erstatning, hvis kriminalitetsofre ikke

har en méngrad over 5%, samt for hvordan nævnet vurderer

dette, herunder hvorvidt der indhentes flere erklæringer fra for-

skellige læger?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet yder på statens vegne erstatning og godtgørelse

for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af borgerlig straffe-

lov eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvis overtræ-

delsen er begået i den danske stat.

Erstatningen udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven (lov-

bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014 om erstatningsansvar med

senere ændring). Efter erstatningsansvarslovens § 4 fastsættes godt-

gørelse for varigt mén til et kapitalbeløb, der beregnes under hensyn

til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i ska-

delidtes personlige livsførelse. I § 4 er det videre bestemt, at der ved

en méngrad på under 5 % ingen godtgørelse ydes (§ 4, stk. 1, 5.

pkt.).

Hvis Erstatningsnævnet på baggrund af indsendte lægelige oplysnin-

ger, typisk en erklæring udarbejdet af skadelidtes egen læge om bl.a.

skadelidtes varige følger, vurderer, at en skadelidt har pådraget sig et

varigt mén på minimum 5 %, forelægger nævnet sagen for Arbejds-

skadestyrelsen, der herefter udarbejder en vejledende udtalelse om

skadelidtes méngrad. Arbejdsskadestyrelsen indhenter i relevant om-

fang yderligere lægeligt materiale.

I de tilfælde hvor et varigt mén alene består i vansir, fastsætter Er-

statningsnævnet på et møde méngraden på baggrund af billedmateri-

ale, som modtages fra den skadelidte.”